Kommuner vil have færre skoletimer for at få tid til kirken

Der er overvældende interesse hos kommunerne for at skære i skoletiden af hensyn til kirkernes konfirmationsforberedelse. Det vækker kritik hos skoleledere og religionslærere.

73 af 98 kommuner har søgt om at forkorte skoledagen for elever i 7. eller 8. klasse, så de kan få tid til at gå til konfirmationsforberedelse i stedet. På billedet er det unge, der holder generalprøve på konfirmationen i Hellerup Kirke.
73 af 98 kommuner har søgt om at forkorte skoledagen for elever i 7. eller 8. klasse, så de kan få tid til at gå til konfirmationsforberedelse i stedet. På billedet er det unge, der holder generalprøve på konfirmationen i Hellerup Kirke.

I folkeskoler i tre ud af fire kommuner skal eleverne lære at forsage djævelen og tro på den hellige almindelige kirke i den tid, de ellers skulle have gået i skole. 73 af landets 98 kommuner har således søgt Undervisningsministeriet om at forkorte skoledagen for at sikre plads til konfirmationsforberedelsen i 7. eller 8. klasse.

Det er den nye skolereforms længere skoledage, der har gjort det svært at sikre tid og plads til præsternes konfirmationsundervisning i elevernes tætpakkede skoleskemaer. Hensigten med den ny skolereform er, at elever i 7. og 8. klasse skal have fri fra skole klokken 15, men samtidig skal konfirmationsforberedelsen som hovedregel foregå i almindelig skoletid fra klokken otte til 16.

Kommunernes store interesse for at forkorte undervisningstiden for at tilgodese konfirmationerne er »en pragmatisk løsning på lovgivning, som ikke hænger sammen,« mener Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

»Man skal finde ud af, hvad der er vigtigst: At børnene går i skole, eller at de får konfirmationsforberedelse? Det har politikerne ikke taget stilling til. Vi har fået en skolereform, der kræver, at vi underviser på en anden måde end før, men politikerne tør ikke sige til præsterne, at de skal gennemføre konfirmationsundervisningen på en anden måde. Jeg synes, at kirkeministeren og undervisningsministeren skal sætte sig sammen og finde ud af, hvordan de kan skrue lovene sammen, så de ikke strider mod hinanden, som de gør nu,« siger Claus Hjortdal.

Store byer skærer også i undervisning

Med forsøget kan kommunerne sikre bedre tid til konfirmationsforberedelsen ved at skære i tiden til den understøttende undervisning, der er et af de nye og helt centrale elementer i folkeskoleloven.

»Det er problematisk,« siger Claus Hjortdal, »for den understøttende undervisning er jo det, der skal gøre den nye, lange skoledag interessant og anderledes. Det er der, vi har tid til at komme ud af skolen, gå på museer og komme ud i naturen, og der vi har tid til at undervise på en anden måde.«

Af landets større byer er det kun København, der ikke har søgt, mens både Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg ønsker at give skolerne mulighed for at skære i skoletiden. I Aarhus har kommunen søgt og fået godkendt forsøg om at forkorte skoledagen på 24 ud af kommunens 46 skoler af hensyn til konfirmationerne.

»Reformen er en stor forandring, og der er brug for tid og rum til at få det til at virke,« skriver rådmand for børn og unge i Aarhus, Bünyamin Simsek (V), i en kommentar. »Eleverne mister en smule af den understøttende undervisning, der oprindelig var aftalt, men der træder noget andet i stedet, og det har jeg tillid til, at skolerne i samråd med forældrene håndterer på bedste vis.«

Men formanden for religionslærerne i folkeskolen, John Rydahl, mener, at det er uheldigt, at også store bykommuner som Aarhus har søgt om at være med i forsøget. For reelt er der kun problemer i få jyske landkommuner, hvor kommunerne har nedlagt de lokale folkeskoler, og hvor eleverne derfor har lang transporttid mellem deres skole og deres hjem og den lokale kirke.

»Jeg er indforstået med, at der er et problem i nogle få kommuner. Men det modsvarer ikke, at hele 73 kommuner har søgt om at være med i forsøget, og jeg er kritisk over for de motiver, der ligger bag, at så mange har søgt. Det er nemt for kommunerne at reducere de lange skoledage, som der har været så stor utilfredshed med. Samtidig har de et økonomisk incitament, for man sparer en del ved at skære to timer væk om ugen,« siger John Rydahl.

Minister: Konfirmationen er vigtig

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over kommunernes »overvældende interesse« for at være med i forsøget.

»Det viser, at kommunerne har behov for mere fleksibilitet. Den fleksibilitet var der tidligere, fordi eleverne havde lidt færre timer på skoleskemaet det år, de blev konfirmeret. Men fleksibiliteten og den ekstra luft i skemaet er ikke blevet ført med over i folkeskolereformen,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun håber, at de øvrige forligspartier bag folkeskolereformen vil være med til at sikre mere lokal frihed.

»Jeg mener, der er behov for en større fleksibilitet i folkeskoleloven, ligesom der også var tidligere. Skal der ske ændringer af folkeskoleloven, skal forligskredsen være enige, og jeg håber, at de har noteret sig kommunernes overvældende interesse for mere fleksibilitet,« siger Ellen Trane Nørby.

70 pct. af skoleeleverne bliver konfirmeret, og Ellen Trane Nørby mener, at konfirmationen stadig betyder meget for børn og unge:

»Konfirmationen er vigtig for mange børn og unge. For dem er konfirmationen en begivenhed, der statuerer, at de går fra barndommen ind i voksenlivet. Det fylder rigtig meget for dem, og det er en vigtig del af vores kultur og identitet. Mange lever fint uden konfirmationen, men for størstedelen af en ungdomsårgang er det noget, som er med til at afklare nogle af deres eksistentielle spørgsmål på et mere etisk og filosofisk plan.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.