16. marts 2011, 06:00

Hver tiende danske kommune styrer mod et økonomisk overforbrug, fordi udgifterne ifølge det foreløbige regnskab for 2010 ser ud til at overstige indtægterne. Derfor advarer borgmestrene i de berørte kommuner nu om, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de bliver nødt til at genåbne dette års budget og gennemføre kompenserende besparelser, så de undgår at skulle betale en klækkelig strafafgift til staten.

Det viser et rundspørge, som Berlingske Research har gennemført til kommunerne, og som 59 borgmestre har svaret på.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), er der langt fra tale om en dramatisk situation som sidste år, da stort set alle kommuner måtte genåbne deres budgetter som følge af et gigantisk overforbrug på fem mia. kr. ifølge det samlede regnskab for 2009.

»Det her er i den mindre ende, omend det kan være alvorligt nok endda. Der bliver nærmere tale om en række budgetjusteringer og ikke drastiske sparerunder som dem, der blev gennemført i 2010. Men servicerammen skal stemme på sidste decimal. Hvis der konstateres en overskridelse, skal der betales en strafafgift på samme størrelse til Claus Hjort Frederiksen,« siger Jan Trøjborg.

Det er især udgifter til det specialiserede socialområde, f.eks. specialundervisning i folkeskolen, hjælp til handicappede og anbringelser af børn uden for eget hjem, som er svære at styre for en stribe kommuner. Derudover har nogle kommuner fejlbedømt deres refusionsindtægter for en række tiltag på beskæftigelsesområdet.

Kommuner frygter straf

Kommunalforsker Roger Buch, som er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vurderer, at det er frygten for en økonomisk straf, der får hver tiende kommune til at genåbne budgettet.

»Tidligere var det meget ualmindeligt at genåbne et budget. Det skete utroligt sjældent. Så det her viser med al tydelighed, at vi er i en helt anden økonomisk virkelighed nu,« siger Roger Buch.

Blandt de berørte kommuner er Helsingør, som ifølge borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) allerede har fundet de første 220 mio. kr. af et sparekrav på 270 mio. kr., der er opstået som følge af en budgetteringsfejl, som rækker år tilbage. Hovedparten af besparelsen er hentet ved personalereduktion i administrationen, men der er også skåret ned i hjemmeplejen, dagplejen og lukket en skole.

»Vores økonomi er ikke forfærdelig, men vi troede, at vi havde en langt bedre økonomisk situation, end den i virkeligheden var. Det betyder, at vi har haft et for højt serviceniveau,« siger Johannes Hecht-Nielsen.

I Ishøj forventer borgmester Ole Bjørstorp (S), at der skal findes ti mio. kr. ekstra på budgettet bl.a. som følge af stigende socialudgifter.

»Der bliver tale om en mindre genåbning, hvor vi må en del forvaltningsområder igennem for at finde penge,« siger Ole Bjørstorp.