19. februar 2011, 10:49

Det seneste år er der dukket flere lokale historier op om kassetænkning og jobfiduser i kommunerne:

Kommunerne sparer enorme summer ved manøvren. Ganget op med en kommunal gennemsnitsløn koster 11.500 fastansatte totalt set omkring 380 mio. kr. om måneden.

I Vordingborg blev en husassistent ifølge FOAs fagblad fyret fra sit job på et plejehjem. Kort efter blev hun ansat i samme job på et andet plejehjem. Nu bare med løntilskud betalt af staten.

I Frederikshavn fjernede man ifølge Ugebrevet A4 først medarbejdere i ældreplejen. Bagefter kom folk på løntilskud og overtog madlavningen på et plejecenter.

I et nyt eksempel fra Silkeborg fyrede kommunen ifølge Kommunalbladet med den ene hånd 600 medarbejdere. Med den anden hånd ansatte de 35 fleksjobbere, der får en del af deres løn dækket af staten.

Tre lokale eksempler, som ifølge eksperter, fagforeninger og tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor dækker over en landsdækkende historie.

Tallene viser, at mens landets 98 kommuner på et år har fyret 11.500 fastansatte, så har de i samme periode hyret 3.300 flere medarbejdere i løntilskud.

Splitter man de to tal op i faggrupper, så viser der sig en anden tendens:

Når kommunerne på landsplan i løbet af 2010 har fyret et stort antal af fastansatte pædagoger, SOSUere, kontorfolk og teknisk personale, så er det inden for de samme faggrupper, at der er blevet hyret flest løst ansatte med løntilskud.

»Jeg har set de samme tendenser i andre undersøgelser. Dem der ryger ud ordinært ansat, er også dem, der kommer ind ekstra­ordinært ansat,« siger Flemming Larsen, lektor i aktiverings­politik ved Aalborg Universitet. Han tilføjer:

»På den måde slår kommunerne to fluer med ét smæk. De afbøder nogle af konsekvenserne ved at reducere i personalestaben. På den anden side sikrer man sig aktivering til den høje refusionssats. Og det har stor økonomisk betydning for kommunerne.«

Kommunerne sparer milliarder

3.300 ansatte i løntilskud koster blot 70 mio. kr. om måneden, hvoraf en stor del bliver refunderet af staten. Altså en månedlig besparelse på minimum 310 mio. kr. på landsplan.

»Det er en ordning, der indbyder til amoralsk adfærd i kommunerne. Når man er økonomisk klemt som nu, så er der et stort incitament til at spare en fuldtidsløn i kommunekassen og lade staten betale en procentsats af de ekstraordinært ansatte,« siger Poul Erik Mouritzen, forsker i kommunaløkonomi og professor ved Syddansk Universitet.

En lang række fagforeninger - FOA, 3F, HK/Kommunal, Danmarks Lærerforening, FTF og BUPL - bekræfter problemet over for Berlingske.

»Vi får flere og flere henvendelser fra lokalafdelingerne. Både konkrete sager, men også, at man generelt synes, det er stort problem,« siger Ellen Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe i 3F.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, men som også repræsenterer 534.000 ansatte i kommuner og regioner, går i denne weekend ind i den afgørende fase i overenskomstforhandlingerne med Kommunernes Landsforening. Her vil han gøre problemet med ansatte i løntilskud til et af de første punkter på dagsordenen.

»Jeg tror, alle kan se, at det skriger til himlen,« siger Anders Bondo Christensen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke ændre på reglerne om løntilskud, da hun i januar i år indførte nye regler, som hun mener tager hånd om problemet:

»Ordningen skal selvfølgelig ikke misbruges. Derfor har jeg for nylig spillet ud med tre initiativer, der bl.a. skal forhindre, at man bliver fyret den ene dag og ansat den anden dag i samme job med løntilskud,« siger hun.

Kommunalordfører Rasmus Prehn (S) mener derimod, at man bør reformere hele refusionssystemet:

»Hvis kommunen har ledige, der skal aktiveres, så får de mindre i refusion, hvis ikke de kommer i løntilskudsjobs. Så hele modellen lægger op til at kommunerne skal presse løntilskudsjobs igennem. Vi foreslår, at der er den samme refusion - uanset aktiveringsformen.«