Kommuner ønsker opgør med flygtninges sundhedstjek

Integrationsministeren lover at kigge på et forslag fra kommunerne om at aflyse et ellers obligatorisk sundhedstjek for flygtninge, selv om de ofte er mere syge og traumatiserede end danskere.

»Der er færre tilfælde af cancer og hjertesygdomme blandt flygtninge, men vi ser ofte infektioner som leverbetændelse, tuberkulose og diabetes. Vi ser også en del traumer eller skader fra tortur,« siger læge Marie Nørredam, der er formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed. Foto: Thomas Lekfeldt
»Der er færre tilfælde af cancer og hjertesygdomme blandt flygtninge, men vi ser ofte infektioner som leverbetændelse, tuberkulose og diabetes. Vi ser også en del traumer eller skader fra tortur,« siger læge Marie Nørredam, der er formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed. Foto: Thomas Lekfeldt

Kommunerne gambler med integrationen og flygtninges sundhed, hvis de får lov til at droppe de obligatoriske sundhedstjek af flygtninge. Så klar er advarslen fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed, som frygter en øget risiko for, at lidelser, sygdomme og traumer hos flygtninge forbliver uopdagede og dermed forhindrer en god ny begyndelse i Danmark.

»Allerede nu er der store problemer, og langt fra alle kommuner gennemfører helbredsundersøgelserne, selv om det står i loven. Bliver det frivilligt, er det en sundhedsrisiko for flygtningene og en barriere for integrationen. For hvordan skal man sikre, at flygtninge kan komme i job, hvis man ikke ved, om de er raske nok til det?« spørger Marie Nørredam, formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed og læge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Forslaget fra Kommunernes Landsforening, KL, er en del af en 25-punktsplan, der skal gøre op med bøvl og bureaukratiske hindringer i kommunerne. Med et snuptag kan det fjerne det problem, som Rigsrevisionen kastede kritisk lys på sidste år. Dengang kritiserede Rigsrevisionen kommunerne for, at blot halvdelen af flygtningene blev tilbudt de helbredsundersøgelser, der har været en ret for flygtningen og en pligt for kommunerne siden 2013. Kommunernes Landsforening har kørt sagen som en ren tilståelse og fulgte senere i 2015 op med en rundspørge i egne rækker: Fire af ti kommuner har svært ved at leve op til forpligtelsen, og under halvdelen af flygtningene i disse kommuner bliver undersøgt.

Intet lægetjek til åbenlyst raske

Kommunerne ønsker nu lovkravet fjernet, så åbenlyst raske flygtninge ikke tilbydes et timelangt tjek af fysik og psyke. I stedet for at begynde forfra ved ankomsten til kommunerne, efterlyser kommunerne, at man går i dybden med sundheden på asylcentrene i overgangsfasen, inden flygtninge ankommer til kommunerne. I øvrigt bør der sikres bedre journaladgang til lægeundersøgelser foretaget i asylcentre, mener KL.

Hverken Martin Damm, formand for KL, eller næstformand Jacob Bundsgaard har været tilgængelige for kommentarer, så KL lader kontorchef Niels Arendt Nielsen svare:

»Med de ressourcer, der er til rådighed, og det pres, der er på systemet, ønsker vi at tilbyde undersøgelsen til dem, der har brug for den, og ikke til alle. Det handler om at lette regler, som kommunerne oplever som bureaukratiske og rigide,« siger kontorchefen.

Det er obligatorisk for kommunerne at tilbyde undersøgelsen og frivilligt for flygtningene, om de vil have den. Siger en flygtning nej tak i de første tre måneder, er det kommunens pligt at gentage tilbuddet igennem hele det treårige integrationsforløb.

Integrationsminister Inger Støjberg skriver i en kommentar til Berlingske, at hun anser det som »vigtigt at løsne nogle af de meget rigide regler på integrationsområdet«.

»Derfor vil jeg gerne drøfte med kommunerne, om vi kan indrette de her regler mere smidigt. Jeg synes, det giver mening at kigge på den enkelte flygtning i stedet for bare automatisk at sende alle til lægen. Hvis der kommer en ung, rask fyr til Danmark, så er der jo ikke nogen grund til, at kommunen sender ham til lægen, bare fordi det står i en paragraf. Alle flygtninge har ret til danske sundhedsydelser på lige fod med alle andre. Så er man flygtning og syg, så vil man naturligvis kunne komme til lægen.«

Problemer blandt flygtningebørn

At aflyse de obligatoriske helbredsundersøgelser vil dog være risikabelt, advarer Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp. Hun nævner børneområdet som et eksempel på, at de manglende sundhedstjek allerede i dag er et problem:

»Mange flygtningebørn har ikke haft mulighed for et almindeligt vaccinationsprogram, og det skal i gang for dem. Samtidig er der eksempler på, at tandlæger ikke tør gå i gang med nødvendig tandbehandling, så længe flygtningebørnenes almene sundhedstilstand er ubeskrevet. Frivillighed for kommunerne på et område, hvor det ikke går for godt i forvejen, er ikke en løsning,« siger hun.

I stedet for at droppe sundhedstjekkene bør myndigheder og kommuner omfavne dem, mener Marie Nørredam fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed.

»Forslaget er problematisk. Det bør ikke være op til en kommunal sagsbehandler at afgøre, om en flygtning har symptomer på et lavt stofskifte eller en depression. Det bør være en lægelig vurdering. Man kunne få meget mere ud af ordningen, end man får i dag. Der er behov for en central tovholder, som sikrer systematik og indsamling af data. Så kunne alle parter bedre forudsige de sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer. Det mangler i dag,« siger Marie Nørredam.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.