Kommuner kan spare millioner på bedre integration

Der er millioner af kroner at spare, hvis kommunerne bliver bedre til at følge de gode eksempler, når det gælder integrationsindsatsen.

Landets kommuner kan spare et trecifret millionbeløb hvert år på bedre integration af flygtninge og indvandrere.

Beregninger foretaget for Ugebrevet A4 af analysefirmaet LG Insight viser, at der kunne spares over 600 millioner kroner årligt, hvis samtlige kommuner var lige så gode som de bedste til at få indvandrere og flygtninge i arbejde eller uddannelse. Det skriver Ugebrevet A4.

I 2011 brugte kommunerne knap 2,5 milliarder kroner på at forsørge ledige indvandrere og flygtninge samt deres efterkommere på kontanthjælp. Men de gennemsnitlige forsørgelsesudgifter til ledige indvandrere og flygtninge varierer voldsomt fra kommune til kommune, viser kortlægningen fra LG Insight.

Lemvig har landets laveste forsørgelsesudgifter. Her koster en flygtning eller indvandrer i gennemsnit kommunen godt 22.000 kroner om året, mens Aarhus i den anden ende af skalaen betaler mere end det dobbelte, næsten 50.000 kroner.

Samtidig viser kortlægningen, at 25 procent af de ledige flygtninge og indvandrere i Odsherred er i arbejde efter et halvt år, mens det samme kun gælder otte procent i Odder.

- I en tid med ressourceknaphed er der kommuner, som evner at holde en høj kvalitet i deres integration. Og det er simpelthen godt købmandskab, for det giver gode resultater med at få flygtninge og indvandrere i job og dermed også lavere forsørgelsesudgifter for kommunerne, siger Lars Larsen fra LG Insight, som følger kommunernes integrationsindsats på tæt hold.

Ifølge beregningerne fra LG Insight kan alene landets fem største kommuner spare næsten 280 millioner kroner om året, hvis de bliver lige så effektive som landets sjettestørste kommune, Randers, i forhold til at få flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Størst er potentialet i Københavns Kommune, der kunne spare 156 millioner kroner, mens Aarhus kunne hente 67 millioner.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) siger til A4, at hun er meget opmærksom på kommunernes integrationsindsats.

- Der er kommuner, hvor integrationen fungerer fantastisk, mens det halter mere andre steder. Jeg er meget opsat på at sikre, at deres indsats bliver løftet. Det er der rigtig god samfundsøkonomi i, siger Karen Hækkerup til A4.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.