Kommune vil invadere private haver i krigen mod bjørneklo

Frikommunen Fredensborg har erklæret krig mod kæmpe-bjørneklo. Udrydder husejere ikke selv plageånden, hyrer kommunen et firma, fjerner pestilensen - og sender regningen til borgeren med posten.

Kæmpebjørnekloen kom til Danmark i 1870, og i de følgende 100 år var den en yndet plante i vore haver. Den spredte sig imidlertid ukontrollabelt, og er nu et så irriterende hadeobjekt landet over, at Fredensborg Kommune tager nye metoder i brug. Arkivfoto:Michael Bothager.som
Kæmpebjørnekloen kom til Danmark i 1870, og i de følgende 100 år var den en yndet plante i vore haver. Den spredte sig imidlertid ukontrollabelt, og er nu et så irriterende hadeobjekt landet over, at Fredensborg Kommune tager nye metoder i brug. Arkivfoto:Michael Bothager.som

Nu skal kæmpebjørnekloen én gang for alle ned med nakken.

Fredensborg Kommune er klar til at bruge alle våben i kampen mod landets mest frygtede landskabsukrudt. Denne gang rækker hverken oplysningskampagner, muskelkraft, får eller sprøjtemidler.

Retter husejerne i Fredensborg ikke ind og hjælper fællesskabet til at bekæmpe naturfjenden, vil kommunen fra næste år sende et firma ind over privatmandsskel for at udrydde planten og sende regningen til borgeren.

»En selvhjælpshandling« hedder den slags officielt, og det er i sin egenskab af fri­kommune, at Fredensborg har fået lov at eksperimentere med den alternative ukrudts­bekæmpelse på borgerens regning.

»I dag bruger vi store ressourcer på at bekæmpe bjørneklo, herunder at politi­anmelde borgere, der ikke efterkommer vores påbud, og i al den tid spreder bjørnekloen sig lynhurtigt til naboerne, der gør alt, hvad de kan, for at holde planten nede. Vi vil gerne finde en hurtigere, bedre og billigere måde at få det ordnet på, så det er forureneren, der betaler,« siger Christian Peter Ibsen, der er plan- og klimachef i kommunen.

En fyrstelig kæmpe

Med en højde på op til fire meter og rødder i Kaukasus-regionen er kæmpebjørnekloen en fyrstelig plante, men desværre også en af de mest imperialistiske, vi har herhjemme: Med sin hæmningsløse spredningstrang og store skyggende blade fortrænger den stort set alle andre dyr og planter, så hele samfund forsvinder under bladdækket. Og skulle man være så dristig at røre ved bjørnen, slår kloen igen med en giftig saft, der giver både udslæt og blæredannelser.

Da bjørnekloen kan sætte op til 20.000 frø på én sommer, og da frøene ikke skelner mellem ejerforholdene til jorden, gør det det umådelig svært at holde plantevæksten nede. I Sverige er én plante, der blomstrede i 1930erne, i dag blevet til en bestand på flere kilometers længde og 75 meters bredde.

Det er med andre ord en bredt forhadt invasiv art, som Fredensborg Kommune har sat sig for at bekæmpe. Men berettiger det, at kommunen vader ind i folks private haver, roder rundt og sender en regning for ulejligheden derefter?

Det mener Peter Pagh ikke. Han er professor i miljøret på Københavns Universitet og beskæftiger sig bl.a. med borgernes rettig­heder på miljøområdet.Der er god fornuft i, at kommunen kan udføre en selvhjælpshandling og fjerne bjørnekloen fra de forsømmelige husejeres haver med det samme i stedet for at sende breve frem og tilbage i månedsvis, siger han.

»Det problematiske er at kræve, at borgeren betaler for virksomhedens arbejde. For hvad, hvis myndighederne har taget fejl, eller borgeren faktisk mener, han har bekæmpet bjørne­kloen godt nok? Hvem skal så løfte bevis­byrden? Jeg synes, det er meget problematisk at opbygge et system, som bare kan afkræve penge, uden borgeren kan gøre nogen indsigelse.«

Miljølovgivningen giver allerede i vidt omfang myndighederne mulighed for at træde ind på folks private grunde og kontrollere for f.eks. forurenende aktiviteter, og Fredensborg kunne inden for gældende lov også bare bekæmpe bjørnekloen for kommunale midler.

Men det mener Christian Peter Ibsen ikke er nogen tilfredsstillende løsning.

»Så skal alle andre borgere jo betale for, at nogle få forurener naturen. Det mener vi ikke er rimeligt, og det giver heller ikke det rigtige incitament, for hvorfor skulle nogen så overhovedet gøre det selv?,« siger klimachefen.

Ifølge Christian Peter Ibsen er det faktisk til borgerens gavn, at kommunen udfører en hurtig selvhjælpshandling på de forurenendes regning frem for at trække dem igennem lange bødesager, der kan komme til at koste mange flere tusinder af kroner.

Til foråret vil det vise sig, om borgerne, der får plantebekæmperne på uønsket besøg, har den samme opfattelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.