Kommune politianmelder unge for brandtrusler

To unge fra Avedøre Stationsby er blevet meldt til politiet af Hvidovre Kommune, fordi de truer med at brænde byens gymnasium og bibliotek ned, hvis de ikke får et værested.

Hvidovre Kommune har politianmeldt to anonyme unge mænd for trusler om at ville sætte ild til det lokale bibliotek og gymnasiet.

Mændene, der siger, at de repræsenterer 20-30 unge i Avedøre Stationsby, står maskerede frem i Hvidovre Avis og siger, at hvis de ikke får et sted at være, vil de brænde kommunebiblioteket og Hvidovre Gymnasium ned.

»Jeg bliver rigtig ked af at høre, at unge vil ødelægge vores by og er ked af den utryghed, som de her trusler kan føre med sig - og vil derfor appellere til både borgere og medarbejdere om ikke at lade sig skræmme,« siger borgmester Helle Adelborg (S) i en pressemeddelelse og tilføjer:

»Vi er i god kontakt med politiet, der oplyser, at de har sat ekstra mandskab ind i Avedøre, og de tager politianmeldelsen meget alvorligt«.

De to unge siger til lokalavisen, at de vil sørge for, at uroen og volden snart eskalerer meget markant, hvis de ikke får deres vilje. De har givet kommunen tre uger til at vende tilbage med et positivt svar.

»Vi garanterer, at det bliver værre og værre. Hvis der er nogen, der slår en mand ned nu, bliver det måske med kniv næste gang! Der er så meget på vej her. Vi brænder alle betydelige steder ned - biblioteket og gymnasiet kommer først,« siger de til Hvidovre Avis.

Helle Adelborg opfordrer de unge til at droppe truslerne:

»I fortæller i avisen, at I lever i mørket og er vågne om natten. Det synes jeg faktisk ikke lyder som et fornuftigt liv. I skal træffe et valg og tænke over konsekvenserne af jeres valg og mit budskab er, at vi gerne understøtter og hjælper jer til at komme i gang med skole og uddannelse i stedet for,« siger hun og fastslår, at de unge skal stå åbent frem, hvis de vil i dialog med kommunen:

»Vi kan ikke samarbejde med nogen, der er anonyme. Men jeg er yderst villig til at indgå i en dialog om problemerne, hvis de ønsker at stå frem,« siger Helle Adelborg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.