Kommunalt sygefravær er dobbelt så højt som privat

Sygefraværet i den kommunale ældrepleje er dobbelt så højt som i den private. Kommunerne skal lære af den private sektor.

73-årige Ole Jørgensen er glad for, at Ishøj Kommune har fået bragt sygefraværet og dermed antallet af vikartimer i hjemmeplejen ned. Nu har han i snart et år haft dagligt besøg af Tanja Juhl, som ved lige, hvordan han vil have tingene gjort.
73-årige Ole Jørgensen er glad for, at Ishøj Kommune har fået bragt sygefraværet og dermed antallet af vikartimer i hjemmeplejen ned. Nu har han i snart et år haft dagligt besøg af Tanja Juhl, som ved lige, hvordan han vil have tingene gjort.

Kommunerne kan spare penge og ressourcer, hvis de for alvor sætter ind for at mindske sygefraværet i ældreplejen.

 - Muligvis er der i lidt flere tilfælde taget sociale hensyn ved ansættelserne i den kommunale ældrepleje. Det skal man tage i betragtning. Men man kan jo forsøge at gange de 16,1 dages sygefravær med antallet af ansatte i den kommunale ældrepleje. Det er så mange dage, som det offentlige skal betale ekstra. Så der er ikke tvivl om, at det er en fremragende investering, siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved Nationaløkonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

Der er også stor forskel på sygefraværet kommunerne imellem. I Ishøj Kommune har medarbejderne i ældreplejen gennemsnitligt 10,6 sygedage, mens Dragør Kommunes ældrepleje gennemsnitligt har 22,8 sygedage.

 - Alle kommuner gør meget for at sænke sygefraværet. Jeg vil gerne advare mod den Cepos-retorik med, at man bare tager den kommune, der gør det bedst, og hvis alle så gør det sådan, så kan vi spare en milliard. Men der er ingen tvivl om, at man også kan lære af hinanden. Det er jeg sikker på, at kommunerne er meget opmærksomme på, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KLs Løn og Personaleudvalg.

En analyse foretaget af Cepos viser, at den kommunale ældrepleje i gennemsnit har et sygefravær på 16,1 dage, mens den private ældrepleje har et gennemsnitligt sygefravær på 7,8 dage.

 - Man må sige, at der er forskel fra 16 sygedage ned til 7,8 sygedage, så her er bestemt plads til forbedring, siger Niels Westergård-Nielsen.

Mia Amalie Holstein, der har lavet analysen for Cepos, mener, at årsagen til forskellene ligger i organiseringen.

 - Personalet blandt de private er mindre uddannede end inden for det kommunale. Det burde trække i retning af, at de private skulle have det højeste sygefravær, da lavere uddannede som regel har et højere sygefravær. Men det er ikke tilfældet. Det vidner om, at de private er bedre til ledelse og at sørge for et godt arbejdsmiljø.

Omfanget af den kommunale ældrepleje er en del større end den private. Og derudover kan der også være forskellige sammensætninger af ansatte i kommunalt og privat regi. Derfor skal man være varsom med at foretage direkte sammenligninger, mener eksperter.

 - Rigtig mange kommuner uddanner deres kontanthjælpsmodtagere til at blive sosu-assistenter. De kommer med en anden social og helbredsmæssig bagage, som kan ses på sygefraværet. Men derfor kan man jo godt blive inspireret af hinanden, siger Thomas Lund, seniorforsker i sygefravær ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet Herning.

Men selv om styrke og uddannelsesniveau kan diskuteres, skal tallene tages til efterretning.

Stor forskel

Der er også stor forskel på sygefraværet kommunerne imellem. I Ishøj Kommune har medarbejderne i ældreplejen gennemsnitligt 10,6 sygedage, mens Dragør Kommunes ældrepleje gennemsnitligt har 22,8 sygedage.

 - Alle kommuner gør meget for at sænke sygefraværet. Jeg vil gerne advare mod den Cepos-retorik med, at man bare tager den kommune, der gør det bedst, og hvis alle så gør det sådan, så kan vi spare en milliard. Men der er ingen tvivl om, at man også kan lære af hinanden. Det er jeg sikker på, at kommunerne er meget opmærksomme på, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KLs Løn og Personaleudvalg.

Fleksibel og håndfast ledelse

Selv om den private og den offentlige sektor ikke er helt nemme at sammenligne, kan kommunerne alligevel godt lære noget af den private sektor.

 - I det private står lederne til ansvar for den indtjening, de skaber. Kan sygefraværet nedbringes ekstra, er det en indtjening, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og fortsætter:

 - Det starter og ender med ledelse. Når sygefraværet er så højt, skyldes det ofte en holdning til medarbejderne om, hvad der er acceptabelt. Så må man som leder være lidt mere håndfast, og det kræver en opbakning hele vejen op i organisationen, siger Per Nikolaj Bukh.

Netop fleksibilitet kan være vejen frem, men kommunalt kan det være svært at ændre tingene.

 - Den kommunale sektor kan blive mere fleksibel, hvis man tør åbne op for at give medarbejderne mere frihed til at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde. Men når ressourcerne er knappe, er fleksibiliteten tilsvarende begrænset, siger Janne Gleerup, forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Hun mener, at forandringerne kan være svære at gennemføre.

 - Der har været store centraliseringer inden for det her område. Fra politisk hold udstikker man mere definerede rammer end tidligere. Det vil sige, at hvis man vil lave nogle forandringer, så er det et meget stort system, man er oppe imod, siger Janne Gleerup.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.