Kommunale veje skal repareres for milliarder

Vejene i de danske kommuner er efterhånden blevet så slidte, at det ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører vil koste et sted mellem 50 og 75 milliarder kroner at indhente efterslæbet på renovering.

Det står skidt til med vedligeholdelsen af vejene i de danske kommuner – og her i Gentofte er kørebanerne endnu dårligere end andre steder: Vejene i kommunen har ifølge Vejdirektoratet landets korteste restlevetid. Det vil koste et astronomisk milliardbeløb at udbedre alle skaderne i hele landet. Foto: Ida Marie Odgaard
Det står skidt til med vedligeholdelsen af vejene i de danske kommuner – og her i Gentofte er kørebanerne endnu dårligere end andre steder: Vejene i kommunen har ifølge Vejdirektoratet landets korteste restlevetid. Det vil koste et astronomisk milliardbeløb at udbedre alle skaderne i hele landet. Foto: Ida Marie Odgaard

Det gynger blidt i taxaen, som Kaj Olsen navigerer igennem Gentofte nord for København.

»Her er Adolphsvej, og når vi kører hen ad den, kan I godt mærke, at det bumper lidt,« siger han.

Uden for bilens vinduer tårner hvide villaer sig op, men asfalten under bilens dæk ligner den i de fleste andre kommuner: let skramlet og lappet.

Kaj Olsen har kørt taxa siden 80erne, men synes nu ikke, at vejene i Gentofte er dårligere end andre steder, selv om kommunens vejnet ifølge Vejdirektoratet har landets korteste restlevetid.

I mere end hver tredje danske kommune er vejbanerne så slidte, at det ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) går ud over både transporttid og trafiksikkerhed.

»Det er meget problematisk. Helt lavpraktisk betyder det huller i vejene og lavere sikkerhed og dermed potentielt flere trafikulykker, køer og længere transporttid,« siger Henrik Garver, formand for FRI.

Ingeniørforeningen offentliggør i dag en state of the nation-rapport, som giver de kommunale vejnet bundkarakterer.

Overordnet set er den danske infrastruktur ifølge rapporten i god stand, hvad angår jernbaner, havnene, lufthavnene og det statslige hoved- og motorvejsnet. Det samme gælder kloak- og spildevandssystemerne, som kommuner landet over har opprioriteret de seneste år efter storme som Bodil, Allan og Gorm. Kun de kommunale bygninger og især vejnettene får ingeniørernes alarmklokker til at ringe.

Samlet set vil det ifølge rapporten fra FRI koste »50-75 mia. kroner« at indhente efterslæbet til »vedligehold, klimasikring, opgradering og mobilitetssfremmende tiltag frem mod 2020 på stats- og kommunevejnettet«.

»Vores kommunalpolitikere får simpelthen ikke taget ansvar for vores infrastruktur. Man kan sammenligne det med, at de tager et kviklån i infrastrukturen. Man skal normalt skifte slidlaget på en vej efter ti til 12 år. Hvis du så udskyder vedligeholdet af vejen, begynder du at slide på nogle af de underliggende bindelag i vejen. Og lige pludselig bliver det meget, meget dyrere at renovere,« siger Henrik Garver.

Svært at vælge mellem veje og børnehaver

Ingeniørernes formand peger på, at det ifølge FRIs beregninger ville være billigere for kommuner, som ikke nu og her har råd til at renovere vejsystemet, at låne pengene i banken frem for at lade stå til.

»Det svarer til, at du fik lov til at betale din lejlighed eller dit hus af på 100 år. På den måde koster det dig færre penge per måned, men i det lange løb bliver det en rigtigt dyr udgift. Og den regning lander kun et sted: hos os som skatteydere,« siger Henrik Garver.

Hos Kommunernes Landsforening, KL, anerkender Jørn Pedersen (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, at mange kommuner har udskudt regningen for at vedligeholde vejnettet. Men han peger samtidig på, at de er begrænsede af økonomien, anlægsrammerne og muligheden for at finansiere renoveringer gennem lån.

»Den kommunale virkelighed er, at når vi skal vælge mellem at lægge nyt asfalt eller at bygge en børnehave, så opstår der splittelser i Danmark. Der er kommuner, som prioriterer efterslæbet højt, og så er der kommuner, som af gode grunde prioriterer alt mulig andet,« siger Jørn Pedersen.

»Det er absolut en nødvendighed, at anlægsloftet bliver hævet, for ellers bliver det denne her prioritering mellem den nødvendige børnehave eller vejene,« fastslår han.

Samme melding lyder fra Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, der i 2016 har tredoblet budgettet for vejrenovering.

»Jeg kan sagtens genkende tingenes tilstand i ingeniørernes rapport. Med regeringens service- og anlægsloft er der grænser for, hvad vi kan udrette i kommunerne. Når vi på den måde er lagt i håndjern af Christiansborg, får det en konsekvens, og den ser vi nu på vejinfrastrukturen,« siger Morten Kabell.

For langt ude i fremtiden

Finansministeriet sætter i forhandling med KL rammerne for, hvor store budgetter kommunerne må lægge – det såkaldte service- og anlægsloft.

»Det er op til den enkelte kommune, at foretage de konkrete prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov, herunder vedligeholdelse af de kommunale veje. I de senere år har kommunerne desuden haft et meget højt anlægsniveau historisk set,« oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et skriftligt svar.

I Gentofte Kommune er man opmærksom på problemet og har allerede sat gang i en udbedring af vejnettet. Men taxachauffør Kaj Olsen giver alligevel et bud på, hvorfor det kan være svært at få folk til at interessere sig for problemer, der ligger skjult under asfalten:

»De fleste vælgere tager ikke imod argumenter, der går 30 år frem. Til den tid er jeg her sikkert ikke mere, og hvis jeg så skulle undvære en rød bøf, fordi de i fremtiden skulle slippe billigere, ja, det er jo så dilemmaet.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.