Kommunal topmand: Tid til selvransagelse hos lærerne

Næstformanden i Kommunernes Landsforening langer ud efter lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen. Han taler folkeskolen ned, men burde klappe i hænderne og juble, lyder det fra Erik Fabrin (V).

»Det er da en helt vild hovskisnovski-holdning, at fordi man er lærer, kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi har lavet overenskomst for 450.000 danskere, der er undergivet disse vilkår. Hvorfor skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en normalaftale?« Erik Fabrin (V), nuværende næstformand og tidligere formand for Kommunernes Landsforening, forstår ikke lærerne lige nu. Foto: Erik Refner
»Det er da en helt vild hovskisnovski-holdning, at fordi man er lærer, kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi har lavet overenskomst for 450.000 danskere, der er undergivet disse vilkår. Hvorfor skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en normalaftale?« Erik Fabrin (V), nuværende næstformand og tidligere formand for Kommunernes Landsforening, forstår ikke lærerne lige nu. Foto: Erik Refner

Anders Bondo Christensen burde bruge sin energi på selvransagelse og ærlighed.

Sådan lyder den skarpe irettesættelse til lærernes formand fra Erik Fabrin (V), der er næstformand for Kommunernes Landsforening (KL).

Han er træt af at høre Danmarks Lærerforening omtale den nye folkeskole som »en discountløsning«, og at flere timer til eleverne skulle være det samme som »en sveder«. Reelt handler det om, at lærerforeningen og Bondo prøver at forsvare deres egne privilegier.

»Jeg vil gerne opfordre Anders Bondo til selvransagelse og ærlighed. Skal vi ikke blive enige om, at folkeskolen ikke præsterer godt nok, og at der er behov for forandringer? I stedet er Danmarks Lærerforenings kampagne direkte usmagelig. Anders Bondo kalder det en discountløsning, når Folketinget vil lave en reform, der skal give en bedre folkeskole,« siger Erik Fabrin.

»Det er fuldstændig absurd at høre i et land, hvor vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Lærerne omtaler de flere timer som »en sveder«, som om det var en straf, at de skal være mere sammen med børnene. Desværre bidrager lærerforeningen derved til at tale folkeskolen ned. De burde juble og klappe i hænderne over, at samfundet er villig til at opprioritere folkeskolen.«

Detailtyranniet

Men har I overhovedet forhandlet reelt, når både regeringen og KL vil have, at lærerne skal undervise mere?

»Jeg har været med i KLs bestyrelse siden 1994, og ved samtlige overenskomstforhandlinger, jeg har oplevet, har hoveddagsordenen været at komme af med det detailtyranni, som lærernes arbejdstidsaftale repræsenterer. Hver ny aftale er blevet bedre end den foregående, så det er ikke sådan, at jeg ikke står ved dem. Men i dag må vi bare konkludere, at det har ikke været nok til at løse de udfordringer, som folkeskolen står over for. Med den nuværende arbejdstidsaftale kan vi ikke levere rammerne til det nødvendige kvalitetsløft. Derfor skal det laves om.«

Hvordan har I oplevet, at lærerne ikke har realitetsforhandlet?

»De har ikke leveret noget indspark indtil nu. De har ikke givet det signal, at de ligesom gymnasielærerne er klar til at opgive arbejdstidsaftalen. De har ikke villet opgive deres ret til at disponere over lærernes tid. Tværtimod. Der er desværre ikke noget kompromis. Enten er man gravid eller ikke-gravid. Enten har man en aftale om anvendelsen af arbejdstiden, eller også har man det ikke. I KL vil vi ikke have en arbejdstidsaftale, hvor det er fastlagt, hvad lærerne skal bruge deres tid på, for vi vil have klare linjer om ledelsesretten på skolerne.«

Arbejdet skal ud af kasserne

Hvad er det, I konkret ikke kan gennemføre i folkeskolen med den nuværende aftale?

»Den nuværende arbejdstidsaftale inddeler lærernes arbejde i kasser af tid, så der er fastlagt et maksimum for, hvor meget læreren må undervise. Og hver undervisningstime udløser den samme mængde tid til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det giver et fuldstændigt rigidt og fastlåst system, hvor der ikke kan tages hensyn til de konkrete behov i undervisningen.«

Men har lærerne ikke ret i, at hvis man skærer i forberedelsestiden, bliver undervisningen dårligere?

»Jo, det ville de have haft ret i, hvis det var rigtigt. Det, der er tale om i virkelighedens verden, er, at alle lærere har samme forberedelsestid uanset fag, erfaring og klasse. Vi vil omfordele forberedelsestiden, så det matcher de konkrete behov på skolen. Det er ikke en discountløsning. Dybest set arbejder lærerforeningen bare for at bevare deres egne privilegier. Af samtlige faggrupper i dette land er de de eneste, der har sådan en arbejdstidsaftale.«

Men hvem skal have mindre forberedelse ved en omfordeling?

»En 62-årig lærer, der kun underviser i dansk og har gjort det hele sit liv, får i dag nedsat sin arbejdstid og dermed undervisningstimetallet, så det svarer til fire en halv uges ekstra frihed om året. Det sker på grund af en særlig regel for lærere over 60 år. Den lærer har ikke brug for så meget forberedelse. Det skal man bare erkende. Den forberedelsestid, han ikke har brug for, bør i stedet omfordeles. Det kan for eksempel være til den nyuddannede lærer, der både underviser i dansk og matematik og har et væsentligt højere timetal. 60-årsreglen er et eksempel på de gunstige vilkår, lærerne har, og som de med næb og kløer ikke vil have ændret.«

Kan lærernes arbejde normaliseres. De kan jo ikke lægge afspadsering i en undervisningstime og skal være på arbejde i skoletiden?

»Det er da en helt vild hovskisnovski-holdning, at fordi man er lærer, kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi har lavet overenskomst for 450.000 danskere, der er undergivet disse vilkår. Hvorfor skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en normalaftale? Deres kolleger i gymnasieskolen har nu erkendt, at de kan også leve med det,« siger Erik Fabrin.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.