Koldkrigsforsker: Fodnoter var til stor fare for Danmark

I sit længe ventede værk om Den Kolde Krig, konkluderer koldkrigsforsker Bent Jensen, at fodnotepolitkken var til stor fare for Danmarks sikkerhed.

Da Bent Jensen blev frifundet for injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl, blev der givet grønt lys for hans bog, som nu udkommer.
Da Bent Jensen blev frifundet for injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl, blev der givet grønt lys for hans bog, som nu udkommer.

1980ernes fodnotepolitik truede Danmarks sikkerhed. Så kontant lyder konklusionen i professor Bent Jensens tobindsværk »Ulve, får og vogtere«, som 27. februar bliver udgivet på forlaget Gyldendal efter flere års forsinkelse.

Berlingske har ikke haft adgang til den 1.500 sider lange undersøgelse, men ifølge Jyllands-Posten citerer Bent Jensen en lang række britiske kilder for at sige, at Storbritannien åbentlyst truede danskerne med at trække sin militære støtte og således ikke ville hjælpe i tilfælde af et angreb fra Sovjetunionen. Årsagen var den såkaldte fodnotepolitik, hvor et flertal uden om den daværende Schlüter-regering tvang Danmark til at gå imod Nato-beslutninger.

Blandt andet skulle den daværende britiske ambassadør i Danmark, Richard Dales, i en samtale med statsminister Poul Schlüters sikkerhedspolitiske rådgiver, Henning Gottlieb, have advaret om, at Danmarks forsvarspolitiske forbehold kunne få fatale følger for landets sikkerhed.

»Briterne mente ikke længere, at Danmark var værd at forsvare,« skrev Gottlieb i et referat af samtalen med den britiske ambassadør, som var dødtræt af de danske forbehold.

Advarslen blev gentaget i London få uger senere, hvor den britiske viceudenrigsminister John Weston over den danske ambassadør i London lod forstå, at hvis Danmark skulle regne med beskyttelse fra briterne, måtte vi sørge for at have et forsvar, der var i stand til at hold stand mod Sovjet, indtil briterne nåede frem.

Disse advarsler fra danske diplomater har Bent Jensen og hans medarbejdere gravet frem af arkiverne, og de tegner ifølge koldkrigsforskeren et billede af, at Damark var i alvorlig fare på grund af sin manglende vilje til at leve op til løfterne over for Nato om at have et effektivt forsvar. Blandt andet gjorde det sikkerhedspolitiske flertal bestående af S, SF, R og Venstresocialisterne, at Danmark gik imod Natos beslutning om at opstille atomare mellemdistanceraketter i Europa. Dermed var Danmark, ifølge Bent Jensen, i overhængende fare for at miste en vigtig beskyttelse fra Nato.

»Fodnotepolitikken var et hasarderet spil med Danmarks sikkerhed, der blev bragt i alvorlig fare på trods af talrige advarsler fra det danske forsvars ledelse, den borgerlige regering og Danmarks allierede i Nato,« lyder Bent Jensens konklusion i tobindsværket, ifølge Jyllands-Posten.

Fodnotepolitikken og dens konsekvenser har handlet om meget mere end en mulig trussel fra Sovjetunionen. Den har i lige så høj grad været symbolet på en værdikamp med VK, Dansk Folkeparti og Bent Jensens Center for Koldkrigsstudier på den ene side, og venstrefløjen, Dansk Institut for Internationale Studier og Jørgen Dragsdahl – som Bent Jensen har fået rettens ord for at måtte kalde »KGB-agent« – på den anden.

Berlingske forsøge i går forgæves at får en kommentar fra Svend Aage Christensen, som i 2005 stod i spidsen for DIIS’ rapport, som udløste så megen kritik, at VK-regeringen og Dansk Folkeparti bevilgede penge til Center for Koldkrigsstudier. Men professor Bertel Heurlin, som var medlem af formandskabet for Det Sikkerheds-og Nedrustningspolitiske Udvalg fra 1981 til 1995 og har fungeret som ekspert for flere ministerier, Folketinget og NATO, er uenig i Bent Jensens syn på fodnotepolitikken.

»Bent Jensen er en udmærket forsker, som skriver gode bøger. Men jeg er ikke enig i hans konklusioner,« siger Bertel Heurlin, som stadigvæk bakker op om DIIS-rapporten fra 2005, der altså konkluderede det stik modsatte af Bent Jensens – nemlig at fodnotepolitikken ikke var skadelig for Danmarks sikkerhed.

»Jeg var meget begejstret for den undersøgelse og er en stor beundrer af Svend Aage Christensen, fordi det for første gang lykkedes at skabe et teoretisk og metodisk grundlag for en officiel udredning af Den Kolde Krig,« siger Bertel Heurlin, som glæder sig til at læse det færdige værk, som efter næsten otte års arbejde snart kan læses.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.