Kønsopdeling kan løfte eleverne

Skal piger og drenge være lige dygtige, bør man kønsopdele undervisningen, mener PISA-leder.

Pigerne har det svært med matematik og naturfag, mens drengene har det sværest med læsning. Sådan lyder fordommen, og skal der laves om på denne næsten selvopfyldende profeti, kræver det, at der kommer en kulturændring ind i skolen, mener professor Niels Egelund.
Pigerne har det svært med matematik og naturfag, mens drengene har det sværest med læsning. Sådan lyder fordommen, og skal der laves om på denne næsten selvopfyldende profeti, kræver det, at der kommer en kulturændring ind i skolen, mener professor Niels Egelund.

Drenge har for meget uro i kroppen til at sidde stille og læse, og matematik er ikke noget for piger. Det er for svært.

Dansk kultur er så gennemsyret af disse fordomme, at der bliver tale om en selvopfyldende profeti.

Det mener professor i pædagogik og leder af det danske PISA-konsortium Niels Egelund efter offentliggørelsen af den nye PISA-undersøgelse, der både måler, hvor godt 15-årige elever klarer sig inden for matematik, naturfag og læsning, og måler elevernes holdning til fagene.


Drengene har langt vanskeligere ved at læse end pigerne. Omvendt har piger det svært med matematik og naturfag. Selv piger, der klarer sig på niveau med drengene, mener ikke, at de kan finde ud af matematik og frygter at klare sig skidt i faget.

»I Danmark har piger den holdning til matematik og især naturfag, at det er svært og ubehageligt at arbejde med. Det ligger i vores danske opfattelse, at matematik er svært, især for piger. Hvis pigerne møder den holdning fra 1. klasse, vil de på forhånd tro, at det bliver svært. Det siger alle jo. Så det er ikke biologi, men kultur, det handler om,« forklarer Niels Egelund.Den nye PISA-rapport viser, at der er stor forskel på drengenes og pigernes præstationer i matematik, hvor drengene er hvad der svarer til over en tredjedel af et skoleår længere fremme i faget. I naturfag er forskellen endnu større, og sammenlignet med de fleste andre lande er kønsforskellen i Danmark stor. Af de nordiske lande er det faktisk kun i Danmark, at pigerne klarer sig ringere.Forskellene betyder, at de to køn ikke får lige muligheder på arbejdsmarkedet.


»Vil man opnå en god uddannelse, et godt job og en god løn, så du kan leve det gode liv, er det inden for de tekniske fag, pengene ligger. Sådan er det ikke, hvis du bliver antropolog,« siger Niels Egelund.

Piger skal gribe kolber og krokodillenæb

Pigernes negative holdning til naturfag og matematik overrasker ikke kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup.

»Spørger man en pige, om hun er bange for naturvidenskab, ved hun godt, at det forventes, at hun skal sige ja,« siger Karen Sjørup, der mener, de danske piger mangler rollemodeller. I Frankrig, hvor pigerne klarer sig bedre end drengene i naturfag, har de eksempelvis fysikeren og nobelprismodtageren Marie Curie.


Begge forskere mener, at drengene hurtigt griber kolber og krokodillenæb, når der skal laves forsøg i fysiklokalet, mens pigerne ofte ser på. Løsningen kunne ifølge Niels Egelund være at kønsopdele dele af undervisningen.

»Når pigerne undervises for sig selv, er det ikke usexet at kunne opstille et forsøg inden for elektricitetslære. Drengene kunne man introducere for nogle bøger og tekster, som de synes var mere spændende. For eksempel islandske sagaer, hvor de hugger hovederne af hinanden,« siger Niels Egelund.

Karen Sjørup er imod kønsopdeling.

»Det er heller ikke tilladt i folkeskolen, mere end i meget korte forløb, for der er ens mål for læring for piger og drenge,« siger hun.


Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil søge inspiration i lande, der har mindsket kønsforskellen. Samtidig skal en arbejdsgruppe, som generelt skal højne matematikniveauet, inddrage kønsaspektet.»Men jeg tror også, at den mere varierede skoledag og muligheden for mere differentieret undervisning, der kommer med reformen, kan være med til at løfte den enkelte elev – også den stille pige i matematik,« siger ministeren.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.