Køddage, ansættelser og farver på væggene: Her er skolen, hvor alt afgøres ved håndsoprækning

Tvivl og et ekstremt demokrati har gjort, at Det frie Gymnasium ikke har haft en rektor i halvandet år. Berlingske tog til Nørrebro for at høre hvorfor, og hvordan man lever med en styreform, der hævdes at være i krise.

Det frie gymnasium på Nørre bro i København blev grundlagt i 1970 i kølvandet på ungdomsoprøret og har fastholdt demokratiet i sin reneste og mest besværlige form: Direkte demokrati. Alt fra farverne på væggene til indkøb af tavler over antallet af køddage i den veganske kantine til økonomi og ansættelser af personale foregår ved håndsoprækning hver torsdag på skolens øverste myndighed, skolemødet. Foto: Asger Ladefoged
Det frie gymnasium på Nørre bro i København blev grundlagt i 1970 i kølvandet på ungdomsoprøret og har fastholdt demokratiet i sin reneste og mest besværlige form: Direkte demokrati. Alt fra farverne på væggene til indkøb af tavler over antallet af køddage i den veganske kantine til økonomi og ansættelser af personale foregår ved håndsoprækning hver torsdag på skolens øverste myndighed, skolemødet. Foto: Asger Ladefoged

Danmarks eneste gymnasium styret ved direkte demokrati, Det frie Gymnasium i København, har ikke haft en »rigtig« rektor i halvandet år.

Man har ikke kunnet blive enige om profilen på den kommende skoleleder eller egne forventninger til ham/hende. Man har måttet nøjes med en konstitueret en af slagsen.

Skolen ansatte en rektor i 2014, men hun hoppede fra efter 18 måneder af årsager, der stadig er forskellige versioner af på skolens gange.

Og nu skal man til den igen.

Den private skole på Nørrebro, i dag med to adresser i Møllegade og Struenseegade, blev grundlagt i 1970 i kølvandet på ungdomsoprøret med fokus på alternative undervisningsformer og udvidet demokrati.

Man har fastholdt demokratiet i sin reneste og mest besværlige form: Direkte demokrati. Basisdemokrati. Eller hvad man nu kalder den styreform, hvor alt fra farverne på væggene til indkøb af tavler over antallet af køddage i den veganske kantine til økonomi og ansættelser af personale foregår ved håndsoprækning hver torsdag på skolens øverste myndighed, skolemødet. Selvfølgelig efter lange og grundige debatter i de relevante udvalg.

Alle kan nedsætte et udvalg, og alle har ret til at deltage i dem. Skolen har mellem 30 og 50 udvalg: Budgetudvalg, koordinationsudvalg, afskaf alle regler-udvalg, konspirationsudvalg, nisseudvalg, permakulturudvalg, filosofiudvalg. Man kunne blive ved.

Demokrati er ikke let. Som styreform hævdes demokratiet jævnligt at blive misbrugt, senest i sagen om den detroniserede miljø- og fødevareminister, og det kritiseres for sin langsommelighed og afmægtighed.

Men, hvordan foregår det, når selv den yngste elev i 8. klasse skal høres forud for svære beslutninger?

Det er torsdag formiddag.

I den store sal i Struenseegade, sidder omkring 100 af skolens 700 elever. De fleste lytter opmærksomt. Kun få sidder begravet i deres mobiltelefoner. Efter beklædning og hudfarve at dømme er her ingen borgerligt sindede unge eller børn af indvandrere. Her er flere piercinger og uglet hår i hættetrøjer end Ralph Lauren polo’er og Lala Berlin-tørklæder. Den kreative klasses afslappede unge har deres egen uniform. Som en elev siger til Berlingske inden mødet:

»Politisk er vi ret ens på mange måder.«

I siderne sidder og står lærere og personale. En gruppe 1. g’ere, der er ansvarlige for mødet, sidder bag skriveborde foran scenen og tager referater på deres computere.

Dagsordenen står på en storskærm.

Alle, der vil sige noget, skal op foran scenen og tale i mikrofonen. Der bliver diskuteret udvidelse af skolens støttekreds, så man kan få flere penge i kassen. Lederen af grundskolen argumenterer for, at skolen skal oprette en ekstra 10. klasse, så der bliver tre. Det vil også være godt for økonomien. Han slutter sin argumentation henvendt til salen: »Det korte og det lange er: Kan vi få lov til at oprette en ekstra 10. klasse?«

Efter enkelte indlæg fra elever om pladsmangel og frygt for skolens sammenhold bliver lokalefordelingsudvalgets forslag enstemmigt vedtaget.

Næste punkt: Skal skolen bruge 25.000-45.000 kroner på at hyre hjælp fra et rekrutteringsbureau til ansættelse af den kommende rektor for at undgå skuffelsen fra seneste rektoransættelse? En person fra rektorprocesudvalget tager ordet.

»Det er penge godt givet ud,« siger han.

Så er ordet frit. En elev synes ikke, det er en god idé. Han mener ikke, at professionelle konsulenter skulle være bedre klædt på end skolens elever og ansatte til at vælge den stærke personlighed, som han mener kræves som rektor på skolen. Det er også for dyrt, mener eleven. En lærer bifalder ideen med hjælp udefra. En, der bedre kan gennemskue taktikken og psykologien i en rektoransættelse. Flere er usikre på, om prisen for hjælp udefra er høj eller lav.

En lærer går til mikrofonen: »30.000 kroner er billigt. Jeg siger go

En anden lærer foreslår et prisloft på assistancen udefra. Det foreslås sat til omkring 45.000 kroner. Flere elever har uddybende spørgsmål.

Afstemning ved håndsoprækning. Forslaget om hjælp fra et rekrutteringsbureau bliver enstemmigt vedtaget.

Næste punkt er også beslutningspunkt: Tidsplanen for ansættelse af den nye rektor. En fra rektorprocesudvalget gennemgår tidsplanen. Ansøgningsfrist 29. marts. Den 18. maj skal rektor vælges. Derimellem et hav af datoer, møder og deadlines.

En anden lærer vil vide, om der er en plan B, hvis man bliver nødt til at genopslå stillingen. Det er der ikke.

En person fra rektorprocesudvalget svarer: »Tiden er så fremskreden, at det er knald eller fald med en ansættelse. Ellers må vi igennem samme proces igen efter sommerferien.«

Flere lærere tilslutter sig forslaget om en plan B.

»Det duer jo ikke, hvis vi har to, tre kandidater, vi ikke kan bruge,« siger han.

»Vi har meget meget travlt,« siger en tredje lærer som argument mod en plan B. Den bliver nedstemt.

En elev vil høre, hvor tæt møderne i ansættelsesudvalget ligger på læseferien og på studieturene. Han bliver beroliget. En anden elev vil høre, hvad mødetiderne i ansættelsesudvalget er. Det er ofte fra klokken 17 til klokken 20, får han at vide.

Gennemgangen af tidsplanen er slut. Den vedtages enstemmigt.

Ugens skolemøde varede halvanden time. Berlingske trækker nogle elever til side for at høre deres mening om den lange demokratiske proces med at finde en ny rektor.

Asta Kjær Selchau er 14 år og går i 8.a:

»Demokrati er da spændende i alle sine kringlede små former. Jeg synes, det er fantastisk at sige til sine venner, at nu har man siddet til et møde i to timer og stemt om, hvordan vi skal stemme om, hvordan vi skal stemme om, hvad det er for en rektor, vi skal have. Det er nice. Det er fedt, at der er nogle steder, hvor alting ikke bare er så lige ud ad landevejen. Man møder en masse nye mennesker og lærer helt vildt meget om noget, man ellers ikke ville lære.«

Ane Sofie Andersen er 20 år og går i 3.x. Som de tre andre om bordet ser hun ingen ulighed mellem lærere og elever, når vigtige og komplicerede beslutninger skal tages – for eksempel om en ny rektor.

»Lærerne ved nogle andre ting, end jeg gør, og de ved mere. Rektor er deres chef, men vores rektor, så det er to forskellige ting, vi skal have ud af vedkommende. Så vi byder alle ind med forskellige ting. Vi sidder i udvalg med rektor, vi har en dagligdag med vores rektor, som man ikke har på andre skoler. Vi har rigtigt meget at gøre med vores rektor. Men det er da en hård proces, og det tager sindssygt lang tid.«

Sunniva Winther Skåre er 19 år og går i samme klasse som Ane Sofie Andersen:

»Jeg synes, vi har et lige forhold, for vi har forskellige kompetencer.«

Så erfaringer betyder ikke noget?

Sunniva Winther Skåre:

»Erfaringer betyder en hel del. Men lærerne er jo ikke helt tæt på, hvordan det er at stå og være 18-19 år. Et lige forhold handler ikke om, at man har en kæmpe bagage af erfaringer eller hvor gammel man er. Det handler mere om at se hinanden i øjenhøjde.«

Vil I ikke anerkende, at der er områder, hvor lærerne ved bedst?

Ane Sofie Andersen: »Jo, lærerne ved selvfølgelig bedst, når det handler om, at de underviser os. Og i økonomiudvalget gør lærerne jo tallene forståelige, så vi kan forstå dem.«

14-årige Asta Kjær Selchau hægter os andre af:

»Bedst i forhold til hvad? Nogle vil altid synes, at noget andet er bedst. Så bedst er kun bedst i den forstand, at nogen synes, det er bedst. For hvad er bedst overhovedet? Det er bare en holdning.«

Ane Sofie Andersen erkender, at det »ekstreme demokrati«, som Berlingske kommer for skade at kalde det, ikke altid fungerer optimalt.

»Når man er sindssygt mange mennesker, der skal tage en beslutning, så kan det gå galt. Nogle gange tager vi ikke den beslutning, der er mest fordelagtig, men det, at vi tager beslutningen sammen, er det vigtigste. Det er vigtigere, at beslutningen bliver taget i vores ånd end, at det er den mest praktiske beslutning.«

Katrine Beck er studievejleder og koordinator for HF-enkeltfag og sidder i det koordinerende ledelsesteam:

»Jeg har ofte med skræk tænkt: Tænk hvis det, de taler om nu, bliver virkelighed. Men i mine 17 år på skolen har jeg aldrig oplevet, at en uholdbar eller flyvsk idé blev vedtaget.«

Sunniva Winther Skåre:

»Vi elever på skolen kan blive bedre til at lytte til lærerne. Jeg synes, jeg kan mærke det, når vi diskuterer processen med at ansætte en rektor. At vi skal forstå, at det er en leder, lærerne får. Vi kan godt nogle gange blive for farvede af vores egne visioner for skolen.«

Niels Eriksen er gymnasielærer og som de fleste andre på skolen bevidst om, at Det frie Gymnasiums nye rektor skal kende basisdemokratiets hårfine balance:

»Det skal være en person, der kan skære igennem, men også en person, der kan sige: Okay, det kan godt være, det er noget lort, de beslutter, men jeg har valgt at være deres leder, så jeg må løbe med. Det er en sindssygt svær position.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.