Københavns volde falder

Store dele af den danske hovedstad er for tiden under renovering. Men gamle kort over Købstaden viser, at den altid har været under udvikling. Berlingske giver et overblik i historiske kort over København. Første kapitel handler om Københavns befæstning.

Københavns volde falder

En stor del af København er fyldt med vejafspærringer, stilladser og lukkede byggepladser, men Danmark hovedstad har alle tider været under udvikling.

Berlingske har lavet en interaktiv grafik af Københavns udvikling set på bykort. Du kan klikke med musen på knappen i øverste, venstre hjørne og så trække knappen fra år 1846 til 1874 og frem til det nutidige kort fra 2011. Når du trækker i knappen, ændrer kortet sig, og du kan se byens udvikling over årene.

I første kapitel ser vi nærmere på udviklingen af byens befæstning, Københavns volde.

Artiklen fortsætter herunder:

Kort over København1

På kortet har ud mulighed for at trække knappen øverst i venstre hjørne fra år 1846 til 1874 og frem til et GoggleMap over nutidens København.

- På første kort har vi befæstningen, som den så ud i 1846. Teknisk set er det her stadig en militær befæstning. På kortet kan man se, at befæstningen stadigvæk er intakt. Hvis du så i terrænet dengang, ville du kunne se, at voldene og gravene var vedligeholdt, og portene kunne lukkes. Det fungerede simpelthen, fortæller kurator Johan Møhlenfeldt Jensen fra Københavns Bymuseum.

Voksende forretning og befolkning

Selvom militæret ønsker at bevare herredømmet over voldene, er København for småt til sig selv med voldene som byens ydre grænse.

Blandt andet befolkningstætheden sig på inden for Københavns mure. Der er stort behov for flere boliger til københavnerne, men der er ikke plads i Kongens København, så voldene må brydes ud mod brokvarterene.

- Og når man samtidig har en industri, som vokser og får behov for en større mængde arbejdskraft, så har man behov for en større mængde indvandrere til byen, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Alt ændrer sig, da næringsfrihedsloven bliver indført. Den sætter handelen i købstaden fri, så man ikke længere skal have særlig tilladelse til at drive en lang række forretninger. Det betyder flere forretningsdrivende og igen større pladsmangel.

- En konsekvens af næringsfrihedsloven, og at man samtidigt opgiver befæstningens militære funktion, er, at det bliver naturligt at sløjfe alt det her, forklarer Johan Møhlenfeldt Jensen og henviser til området mellem søerne og det indre København, dér hvor Søtorvet i dag ligger.

Parisisk søtorv

Hiver du knappen frem til år 1874, kan du se, at det netop er det, man vælger at gøre. Tre af bastionerne mod nordvestlige takker er sløjfet og erstattet med Botanisk Have og et vejnet frem mod Peblinges dosering og Sortedamssøen.

- Det er tydeligt, især omkring Søtorvet, at man er meget fransk inspireret. Hvis man stiller sig det helt rigtige sted og lige skygger for øjnene, så kan man næsten tro, at man er i Paris, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Han henviser til symmetrien i bygningerne, som man kan se, når man står på Dronning Louises Bro og kigger ned mod Nørreport Station i dag.

- Så har du tårnene og cirka samme højde på tagene. Der opfører søerne sig også lidt, som var de en bred flod, lidt som Sienen. Og det var også tænkt sådan, fortæller Møhlenfeldt Jensen.

Rådhuspladsen står under vand

Men på kortet fra 1874 er der stadig en del af voldene tilbage, som man kan se i den nederste del af kortet i midten.

- For almindelige københavnere er den største forskel nok, at der stadigvæk er vand og vold, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. Og det er et eller andet sted underligt at tænke sig, at man har kunnet stå på en bastion og kigge ud over landet og se til Frederiksberg Slot fra et sted lige omkring hovedbrandstationen, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Rådhuset, som vi kender det i dag i Martin Nyrops udgave, ligger endnu ikke mellem Strøget og H.C. Andersens Boulevard i 1874. Rådhuset er på Gammel Torv og Nytorv og befandt sig faktisk i gamle dage i det nuværende Københavns byret samme sted.

Rester af volden i københavnske parker

Hiver du knappen hele vejen frem til det nutidige kort, kan du se, at visse af de grønne områder i København, stadig har levn helt tilbage fra de gamle volde.

- Vi har dels Tivoli-søen, som var en del af Københavns befæstning, og så søen i H. C. Ørstedsparken, i Botanisk Have og i Østre Anlæg. Det er også derfor, vi har de flotte terrænforskelle og højdeforskelle, som gør at de her parker er så tiltalende, fordi det er rester af vold og grav. Ellers er der jo ikke særligt meget højdeforskel i Købehavn, udpeger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Der findes et levn fra befæstningen i fysisk form i H.C. Ørstedsparken. Den metalbro, som går henover parkens sø, går i historisk optik fra den gamle Københavns vold og til Sjælland. Men broen stammer i virkeligheden fra den oprindelige Nørreport.

- Man fjernede Nørreport. Men på hver side af denne her port, som ikke længere var der, der stod der en vold, og oppe på toppen af volden var der en voldgade, eller en sti. Så derfor byggede man en lille jernbro hen over den gamle port, som man kaldte Nørreports gab, fortæller Johan Møhlenfeldt Jensen.

Den bro skulle ikke gå til spilde, da man fladede voldene ud ved Nørreport. Så den jernbro står i dag i H. C. Ørstedsparken og leder stadig københavnere ad stier fra en vold til en anden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.