Lovgivningen gør det svært for Københavns Kommune at få de svageste borgere i arbejde. Radikal borgmester vil give dem mulighed for at arbejde frivilligt i stedet for at tvinge dem i aktivering.
3. januar 2012, 05:48
Lad svage borgere uden kontakt med arbejdsmarkedet arbejde frivilligt i foreninger eller såkaldt socialøkonomiske virksomheder i stedet for at tvinge dem i aktivering. Sådan lyder et forslag fra Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
»Hvis det stod til mig, skulle reglerne skrives om, for som det er nu, kan vi ikke lave den optimale beskæftigelsesindsats for vores svageste borgere,« siger Anna Mee Allerslev og peger på, at forslaget er en del af Københavns Kommunes såkaldte frivillighedsplan og skal gælde de borgere, der er på nippet til førtidspension, og ifølge borgmesteren ikke får noget ud af at blive sendt i aktivering i en virksomhed, som loven siger. Det drejer sig p.t. om ca. 7.000 københavnere - primært indvandrerkvinder.
»Jeg er sikker på, at frivillige virksomheder og socialøkonomiske virksomheder kan få disse mennesker tættere på arbejdsmarkedet eller i ordinært job, end vi kan. Jeg kender til fire kvinder, der har fået fuldtidsjob efter at have været natteravne. De var pludselig blevet bekræftet i, at de kunne andet end at passe hus,« siger borgmesteren til Berlingske.
Det frivillige arbejde skal efter planen foregå efter aftale med Københavns Kommune og en anerkendt samarbejdspartner. Det kan være natteravne, projekter som f.eks. bydelsmødre i udsatte boligområder eller socialøkonomiske virksomheder, non-profit-virksomheder med et socialt formål. Samtidig skal hver sag godkendes efter en konkret vurdering. Det overordnede formål er - pointerer Anna Mee Allerslev - at få flere i arbejde.
Behov for kreativitet
Direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker, der sammen med en lang række virksomheder arbejder for at få flere indvandrere og efterkommere ud på arbejdsmarkedet, understreger, at »det er det rette tidspunkt at tænke kreativt og se på alternativer til den traditionelle beskæftigelsespolitik«.
»Det vigtigste er, at de her mennesker ikke oplever at blive afsondret, går rundt derhjemme og kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger Torben Møller-Hansen.
Han mener derudover, at det er vigtigt at få fortalt de omkring 7.000 københavnere, at der er alternativer til det traditionelle erhvervsliv.
»Mange af dem ved ikke, at erhvervslivet også er organisationer og NGOer,« siger han.
I Fonden for Socialt Ansvar, hvis formål bl.a. er at fremme socialt ansvar i virksomheder, kalder direktør Erik Thorsted forslaget for »meget sympatisk«.
»Uanset hvor meget man tvinger de her mennesker, så kommer de aldrig i arbejde med den arbejdsløshed, vi har nu. Men ved at lade dem møde et nyt miljø og danne netværk får de en helt anden holdning og adgang til arbejdsmarkedet,« siger han.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skal sige god for forslaget, hvis det skal blive en realitet.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten