KL erkender at jobcentre er for dårlige

Kommunernes Landsforening erkender, at landets jobcentre skal blive bedre til at få arbejdsløse i job.

KL's formand og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen erkender, at jobcentrene skal blive bedre til at få folk i arbejde.
KL's formand og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen erkender, at jobcentrene skal blive bedre til at få folk i arbejde.

Efter massiv kritik fra arbejdsgivere, fagbevægelsen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) af indsatsen for at få arbejdsløse i job, erkender Kommunernes Landsforening (KL) for første gang, at jobcentrene skal blive bedre til at få landets 160.000 ledige i arbejde, skriver Politiken.

- De kommunale jobcentre skal under ét blive bedre og mere effektive til at få ledige væk fra passiv forsørgelse og blive selvforsørgende«, siger KL’s formand, borgmester i Rødovre Erik Nielsen (S) til avisen.

Indtil nu har KL afvist at udpege dårlige jobcentre.

- Vi har nok været tilbøjelige til at skubbe debatten lidt væk og sige: Kan man overhovedet sætte nogle ambitiøse mål? Er det ikke bare de lokale konjunkturer, uddannelsesniveau og sociale forhold, som styrer indsatsen? Men vi kan se, at nogle gør det bedre end andre med samme rammevilkår, siger Erik Nielsen.

Konsulentfirmaet Deloitte Consulting har for KL undersøgt, hvad der gør de gode jobcentre bedre end de dårlige. Rapporten peger på, at det er systematik, planlægning og opfølgning, der er nøglen til succes, og at et godt netværk med lokale firmaer er vigtigt.

I rapporten fremhæves Rebild, hvor 67,7 procent af de ledige er selvforsørgende, seks måneder efter at de har været et offentlig løntilskudsjob i forhold til 41,8 procent på landsplan.

Beskæftigelsesministeren støtter initiativet.

- Der er så store forskelle på jobcentrenes resultater, at de ikke kan forklares med geografiske forskel, sociale forhold og lignende. Og med en dagpengeperiode på to år kan vi ikke spilde tid på at bruge de forkerte metoder over for de ledige. Vi kan ikke være bekendt ikke at give de langtidsledige den bedste hjælp, siger Mette Frederiksen til Politiken.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.