Kan en lækker krop være ligestillet?

Kvinder spænder ben for deres egen ligestilling ved at fremstille sig selv og deres krop på de sociale medier. Sådan lyder kritikken fra S-formand Mette Frederiksen i ny portrætbog.

Mette Frederiksen kommer ind på ligestillingsspørgsmålet i den nye portrætbog, Mette F.
Mette Frederiksen kommer ind på ligestillingsspørgsmålet i den nye portrætbog, Mette F.

Hvis en kvinde med en smuk krop lægger foto efter foto af sig selv op på Instagram og andre sociale medier, kan hun så samtidig være fuldstændig ligestillet med en mand? Kan hun forvente, at andre ser andet end hendes krop?

Det spørgsmål kommer Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ind på i den nye portrætbog »Mette F.« skrevet af Berlingske-journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi.

Her siger hun:

»Det er en absurditet, at vi, som et af verdens mest ligestillede samfund, har så stor fokus på, hvordan kroppe skal se ud, at vi på en eller anden måde underlægger os nogle forestillinger, som er forkerte. På de sociale medier vil vi alle sammen fremstille os selv i det bedste lys, og der bliver fotoshoppet flittigt. Og på mange måder er det en hæslig udvikling,« lyder det fra S-formanden.

Mette Frederiksen mener også, at »det slører ligestillingsspørgsmålet, for vi er kommet til at begå nogle fejl ved os selv - vi kvinder i det her samfund.«

Kønsforsker Kenneth Reinicke fra RUC giver S-formanden ret i, at selvfremstillingen på de sociale medier har uheldige konsekvenser. Både kvinder og mænd er stadig underlagt nogle mainstreamforestillinger om, hvordan en rigtig mand og en rigtig kvinde skal se ud.

»Det er ikke lykkedes os endnu at løsrive os fra det billede. Der er et enormt kulturelt blik på kvinders kroppe og det er anderledes konstant end det er hos mændene. Det er ikke et sundt tegn, når det blik går ind og definerer en stor del af en kvindes identitet. Det er i hvert fald ikke frigørende og man skal ikke bilde sig ind, at det ikke har konsekvenser, når kvinder skal leve op til et fasttømret ideal. Det er jo heller ikke sundt, at vi er så kropsfikserede, selvom vi siger, at vi har friheden til at forme kroppen på den måde vi har lyst til,« siger han.

Ofte handler bikini-billeder på Instagram mest af alt om kvinders lyst til at være et succesbillede overfor deres egne medsøstre, lyder analysen fra historiker, blogger og feminist Nina Søndergaard.

Derfor kan man ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem dem og ringere vilkår for ligestilling. Hun er mere foruroliget over, at de yngre generationer har det dårligt med deres egen krop.

»Det er en af vor tids store ulykker. Men det handler om nypuritanisme. Jeg ville ønske, at vi i langt højere grad kunne se kroppen som en ven og ikke som et stykke væmmeligt natur, der skal tæmmes. For det er da skrækkeligt, når man ser 11-årige pige på fotos, hvor de har rettet deres hår og har makeup på. De skal da ud og lege og klatre i træer. Derfor er det ikke kun en samtale om ligestilling, vi skal have. Det er en samtale om vores forhold til kroppen.«

Hvis moderne kvinder har lyst til at gå i høje hæle eller ønsker at have læbestift på, skal de gøre det. Men man bør ikke glemme, at der var en grund til rødstrømperne frasagde sig det, fordi de så, at skønhedsidealerne var meget begrænsende for kvinder, siger styrelsesmedlem Helena G. Hansen fra Dansk Kvindesamfund:

»I dag er situationen lidt en anden, men det vigtige for os er stadig, at man som individ ikke skal føle sig presset til at leve op til bestemte idealer.«

Dansk Kvindesamfund giver Mette Frederiksen ret i, at der er et paradoks i, at vi på den ene side hylder frigjortheden og på den anden side har meget faste forestillinger om kroppen.

»Vi har en kultur, der på den ene side er meget nypuritansk og på den anden side meget pornoficeret. Dette ser vi, når vi taler om emner som kropsbehåring og intimbarbering. Det burde være helt op til en selv og alligevel ved vi blandt andet fra vores StopSexisme projekt, at mange unge kvinder føler, at de skal barbere sig, før de tør vise sig i festkjolen. Så er det kvindernes frie valg?,« siger Helena G. Hansen.

Berlingske har henvendt sig til Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen for at få uddybet hendes citater i portrætbogen. Hun har desværre ikke haft mulighed for at kommentere dem yderligere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.