Kaj Munks barnebarn: Anden Verdenskrig gør noget særligt ved mænd

Anden Verdenskrig fascinerer stadig så mange danskere – særligt mænd – at et tyveri af uerstatteligt Kaj Munk-materiale ikke kommer bag på digterpræstens 28-årige barnebarn.

»Han har på én gang været både nærværende og glimret ved sit fravær,« siger Kaj Munks barnebarn, Ane Mathilde Munk om den farfar, som hun aldrig nåede at møde. På billedet fra 1942 kigger digterpræsten ind til børnene Yrsa, Solveig, Arne (far til Ane Mathilde), Helge og Mogens på Vedersø Præstegård.
»Han har på én gang været både nærværende og glimret ved sit fravær,« siger Kaj Munks barnebarn, Ane Mathilde Munk om den farfar, som hun aldrig nåede at møde. På billedet fra 1942 kigger digterpræsten ind til børnene Yrsa, Solveig, Arne (far til Ane Mathilde), Helge og Mogens på Vedersø Præstegård.

Hun er ikke overrasket. Tværtimod. Ane Mathilde Munk, barnebarn til digterpræsten og nationalsymbolet Kaj Munk, har for længst vænnet sig til, at Anden Verdenskrig har en særligt tryllebindende effekt på folk. Derfor kommer det ikke bag på hende, at uerstatteligt historisk materiale om hendes farfar er involveret i det omfattende tyveri fra Rigsarkivet, som Berlingske afslørede i går.

»Det under mig ikke. Der er rigtig mange, særligt mænd, som stadig har utrolig stor interesse for den krig. Der må være noget, der virkelig fængsler den mandlige ånd ved besættelsestiden og krigen,« siger Ane Mathilde Munk. Hun kender det fra sine nærmeste:

»Min egen far levede nærmest i Anden Verdenskrig i de sidste år af sit liv. Han var helt opslugt, når han så dokumentarprogrammer om krigen. Han havde jo selv oplevet besættelsen, og den havde haft en meget konkret og ubehagelig betydning i hans liv,« siger hun med henvisning til drabet på Kaj Munk en januarnat i 1944.

Se tidslinje: Tyveriet fra Rigsarkivet

At have den landskendte digterpræst som farfar har sat mærkbart præg på 28-årige Ane Mathilde Munks liv. Selvom hun aldrig har mødt ham, er Kaj Munk den af hendes bedsteforældre, hun føler størst sjælefælleskab med. Han har på én gang været både nærværende og glimret ved sit fravær i både hendes eget og hendes fars liv, fortæller hun:

»Når jeg læser min farfars digte og erindringer, hvor man kommer tættest på mennesket, så kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af hans tanker og følelser. Fra de unge års problematikker og videre frem igennem hele mit eget liv,« siger hun.

Også i fysisk forstand har Ane Mathilde Munk sin farfars eftermæle tæt på. Efter at have læst medicin i København i flere år, er hun for nylig flyttet til Vedersø i Vestjylland. Fra hendes forældres gamle hus kan hun se direkte over til præstegården, hvor Kaj Munk tilbragte sine mest virksomme år frem til sin død.

Dokumenter blev beslaglagt

Som Berlingske skrev i går frygtes unikt materiale om netop Kaj Munks drabssag at være gået tabt fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland i forbindelse med det omfattende og årelange tyveri af uerstattelige dokumenter fra og om Anden Verdenskrig.

Ifølge Berlingskes kilder tæller det forsvundne Kaj Munk-materiale blandt andet politirapporter, billeder fra gerningsstedet og håndskriftsprøver fra Kaj Munks drabsmænd.

Da Københavns Politi sidst i oktober 2012 ransagede to mistænkte arkivtyves adresser, blev der beslaglagt kassevis af historisk materiale, hvoraf en stor del menes at være stjålet fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland bid for bid. De to mænd, som har siddet varetægtsfængslet siden 25. oktober, nægter sig skyldige. Af hensyn til efterforskningen har politiet indtil videre ikke oplyst detaljer om tyvekosterne, og det er dermed ikke til at sige, hvor meget Kaj Munk-materiale, der i øjeblikket måtte være i politiets varetægt.



Ved siden af sin præstegerning var Kaj Munk en ivrig samfundsdebattør og en produktiv skribent. På trods af at han kun blev 45 år gammel, efterlod han sig et omfattende forfatterskab til eftertiden, og for Ane Mathilde Munk er det denne samling af erindringer, bøger, digte og dramaer, som har størst betydning – ikke Rigsarkivets kasser med gamle retsdokumenter, fortæller hun:

»Jeg føler mig ikke martret over, at der er forsvundet materiale om min farfar fra Rigsarkivet. Selvom det er en vigtig del af historien, så tror jeg ikke, at det ville pine og plage ham, at dokumenterne måske er gået tabt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.