Julehjælpen mangler til hundredvis af familier

Hjælpeorganisationerne mangler så mange penge, at de ikke kan støtte alle de trængte familier, der søger om julehjælp i år.

Julehjælp på Nørrebro onsdag den 22. december 2010.
Julehjælp på Nørrebro onsdag den 22. december 2010.

En jul uden flæskesteg, juletræ og gaver kan blive virkelighed for hundredvis af trængte familier. Hjælpeorganisationerne har ikke penge nok til at give julehjælp til alle de familier, der søger om det, og i år oplever flere af organisationerne også et stigende antal ansøgere.

- På nuværende tidspunkt har vi over 1.100 familier på listen, men vi har kun penge nok til at hjælpe knap 700 ansøgere, så vi mangler penge til mere end 400 familier. Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi ikke kan give julehjælp til alle de familier, som er berettiget, siger direktør Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen, der i år har modtaget 4.200 ansøgninger fra fattige familier. Det er knap 30 procent flere end sidste år.

- Der er i forvejen et nåleøje at komme igennem for overhovedet at blive skrevet på listen til julehjælp. Der er ingen tvivl om, at de familier, der slipper gennem nåleøjet hos os, virkelig har brug for hjælp, siger direktøren.


Kirkens Korshær har flere lokale afdelinger, der står for at uddele julehjælp, og organisationen har endnu ikke et samlet overblik over, hvor mange familier der har ansøgt hos dem. Dog ved korshærschef Helle Christiansen, at den største afdeling i København har modtaget 500 ansøgninger i år mod 300 sidste år, men der er kun penge til at uddele 200 julehjælpepakker i hovedstaden.

- Vi kommer altså til at mangle hjælp til 300 familier i København. Det er rigtig hårdt, for man henvender sig jo kun til os, hvis man virkelig har et behov. Så må vores medarbejdere i de konkrete situationer vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælpen, siger hun.

Kriterierne for, hvornår man er berettiget til julehjælp, er forskellige fra organisation til organisation, men overordnet er hjælpen beregnet til familier med meget lave rådighedsbeløb.

Frelsens Hær regner med at hjælpe 8.000 familier til at få en bedre jul i år, men de mangler stadig 1-2 millioner, anslår informationschef Lars Lydholm. Her har man også oplevet en stigning i antallet af ansøgere, og i alt har flere end 12.000 familier ansøgt om hjælp.

- Vi har ikke penge til at hjælpe alle familierne. Men de får hjælpen, uanset hvor mange penge vi tjener ind. Det ender så nok bare med, at vi får et stort underskud ligesom sidste år, hvor underskuddet var på omkring 300.000-400.000 kroner, men vi tager chancen igen i år, siger han.

Lars Lydholm understreger, at det er forholdsvis normalt, at Frelsens Hær mangler penge lige inden jul, men han håber på, at danskerne er gavmilde med donationerne resten af december.

Samme praksis bruger Børnenes Kontor, der deler julehjælp ud til 2.200 familier, uanset hvordan økonomien i organisationen ser ud. Indtjeningen i år er endnu ikke blevet optalt, fortæller forretningsførende Rainer Lenze.

- Vi giver hjælpen, og så må vi tælle underskuddet op bagefter. Sidste år var det helt katastrofalt, for debatten om Fattige Carina, der satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt folk er fattige eller ej, havde i dén grad indflydelse på folks gavmildhed, siger han.

Debatten har også sat sine spor hos Dansk Folkehjælp, vurderer generalsekretær Klaus Nørlem. I år mangler organisationen julehjælp til 500 familier.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.