JP's chefredaktør: Uansvarligt hvis vi genoptrykte tegninger

Mens flere andre aviser i dag har optrykt forsidetegninger fra Charlie Hebdo, så har Jyllands-Posten undladt at gøre det. Vi er i en helt særlig situation, siger chefredaktør Jørn Mikkelsen

Chefredaktør Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten.
Chefredaktør Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten, der om nogen indledte diskussionen om ytringsfrihed og tegninger af Muhammed tilbage i 2005, udkommer i dag - i modsætning til mange andre af verdens aviser - ikke med genoptryk af satiretegninger fra det terrorramte franske blad Charlie Hebdo. Chefredaktør Jørn Mikkelsen siger, at Jyllands-Posten er i en helt særlig situation.

»Vi har nu i nogle år forsøgt at komme ud af skyttegraven. Hvis Jyllands-Posten genoptrykte nogle Charlie Hebdos tegninger ville det hele komme til at handle om det. Så ville det blive den gamle debat en gang til, og det ville skygge for alt muligt andet. Og der har jeg  for nogle år siden truffet beslutningen om, at vi må se at komme videre,« siger Jørn Mikkelsen og tilføjer:

»Den anden del af det, er, at vi på Jyllands-Posten er nødt til at være meget realistiske omkring vores situation. Lige nu ville det være uansvarligt under enhver betragtning at begynde på at trykke nogle af de tegninger. Vi kunne nok have  fundet tegninger i Charlie Hebdo i går, hvor vi ikke kom i risikozonen, men det ville ikke være det værd  Så er det bedre at stå ved det, som det er. Til dels i modsætning til så mange andre redaktører og medier. Vii kan ikke trykke de tegninger lige nu.«

Skyldes det frygt?

»Det er en realistisk tilgang. Man kan bruge alle mulige ord. Frygt, selvcensur, dem møder jeg hele tiden. Om det er det, vi praktiserer. Det mener jeg ikke, at det er. Det er en realistisk tilbgang. Denne metier består af at prioritere til og fra, og her har vi tildels imod vores vilje måttet træffe den beslutning. Min mavefornemmelse siger mig da, at vi skulle have haft en eller anden form for illustration omkring Charlie Hebdo-dækningen,  når vi nu skriver så fremragende  om det. Men det går ikke. Det må vi fravælge.«

Har terroristerne så i virkeligheden vundet?

»Nej, for som redaktør må jeg forbeholde mig retten til at trykke tegninger af alle slags igen på et eller andet tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu.

Så uden JP’s forhistorie, ville du ikke have holdt dig tilbage?

»Det er hypotetisk, og svært at svare på. Nu er vi i den situation, vi er,  og den ligner ingen anden. Og det er vi  nødt til at tage bestik af . Der bliver gået meget rundt om den varme grød.og fundet gode forklaringer og bortforklaringer. Men jeg står ved, at det er en slags bortforklaring.«

Så volden har virket. Der er i dag en tilbageholdenhed i danske og internationale medier med at bringe de her tegninger?

»Ja, hvilket er det bedste vidnesbyrd om, hvor truet ytringsfriden er, og hvor rigtig antagelsen og analysen i sin tid var på Jyllands-Posten, da vi satte tegningerne til debat. Et: Ytringsfriheden er truet. To: Der foregår en intimidering af den offentlige debat. For hvert eneste attentat, der er blevet gennemført bliver den tese fra dengang bekræftet. Desværre desværre desværre. Alle de medier, der finder på alle mulige forklaringer på, hvorfor man ikke optrykker den ene eller den anden tegning, er under indtryk af den situation. Og det er en ærlig sag at være, og det viser, hvor vigtigt det er at holde gang i debatten om, hvor truet ytringsfriheden er.«

Og hvordan skal vi så som medier reagere?

»Vi skal blive ved med at holde debatten kørende, om hvor vigtig forsvaret for ytringsfriheden er og være åben og hudløst ærlig om truslen. Om hvad det er, vi står over for i bredere samfundsmæssig forstand og specifikt, hvad angår medierne. Det nytter ikke noget at relativere den situation. Man skal være hudløst ærlig,«

Og er der efter din opfattelse nogen, der ikke er det?

»Det mener jeg ikke, at jeg har ret til at gøre mig til dommer over. Jeg har nok at gøre med at få placeret Jyllands-Posten rigtigt.«

Men er den hudløse ærlighed så fraværende andre steder i pressen?

»På forsiden af vores avis, da danske ambassader brændte i 2006, sagde min forgænger på forsiden af Jyllands-Posten: 'Vi har tabt. De har vundet.' Det vil jeg ikke nødvendigvis gøre til mine ord, for så får vi debatten igen. Vi har jo i de forløbne år talt om ikke vi allerede har tabt., Er der udsigt til en bedring? Det må man gøre op med sig selv, om man tror på efter i går.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.