Jødisk skole i København udsat for hærværk

Natten til fredag er Carolineskolen blevet ramt af hærværk med relation til den aktuelle Gaza-konflikt. Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger skolelederen.

Hærværk på Carolineskolen. Se flere billeder ved at klikke dig gennem tallene herunder.
Hærværk på Carolineskolen. Se flere billeder ved at klikke dig gennem tallene herunder.
Den jødiske privatskole Carolineskolen, der ligger på Østerbro i København, er natten til fredag blevet ramt af omfattende hærværk. Det bekræfter skolen over for Berlingske Nyhedsbureau, og skoleleder Jan Hansen siger i et interview med TV2 News, at skolen aldrig har oplevet noget lignende.

Ukendte gerningsmænd er trængt ind i skolegården ved at klippe i skolens hegn. Efterfølgende har de skrevet smædeskrifter, der har relation til den aktuelle konflikt mellem Hamas og Israel, på skolens vægge.

»Jeg har forældre, der er meget bekymrede og børn, der er meget bekymrede. Det er forfærdeligt, at man tager uskyldige børn som gidsler,« siger Jan Hansen.

Ifølge skolelederen, begynder oprydningen med det samme, og skoledagen går videre. Børnene er blevet orienteret og har fået lov til at stille spørgsmål til hærværket.

På Facebook giver social- og integrationsminister, Maru Sareen (R), udtryk for sin forfærdelse over hærværket:

»Åh nej, sådan noget må ikke ske. Alle skal kunne være i Danmark – uanset tro,« skriver ministeren.

TV: Skoleleder: Gazakonflikten er rykket ind i skolegården:

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.