Jødisk formand om afdød mand: Dan Uzan var med til at forhindre massakre

Det Jødiske samfund i Danmark har frigivet navn på 37-årig mand, der mistede livet som vagt ved synagogen på Krystalgade i Indre København i nat. Afdøde Dan Uzan var med til at afværge massakre, lyder det.

Politiafspærring ved Krystalgade i København.
Politiafspærring ved Krystalgade i København.

Han var 37 år, veluddannet og engageret i det jødiske samfund. Dan Uzan mistede livet natten til søndag foran indgangen til den jødiske synagoge, hvor en ung pige i menighedshuset bagved holdt sin Bat mitzva, den jødiske konfirmation.

Den fælles indgang til både synogoge og menighedshus blev bevogtet af jødiske Dan Uzan og to bevæbnede politibetjente.

»Dan og hans familie har betalt en urimelig høj pris. Vi er taknemmelige for dem, der gør noget og sikrer, at vi kan gennemføre vores jødiske handlinger. Sådan en var Dan. Mange mennesker kan være taknemmlige for, at han stod der i nat,« siger formand for det jødiske samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen til Berlingske.

Dan Rosenberg Asmussen er stærkt berørt af situationen og fortæller, at det jødiske samfund er i sorg. Han får kuldegysninger ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis ikke politi og Dan Uzan havde stået vagt foran festen, hvor 80 mennesker var samlet. Herunder mange børn, der gik i klasse med den unge pige, som var festen centrum.

»Jeg har næsten ikke ord for det. Vi er dybt berørte allesammen. Det kunne have udviklet til en massakre. Det er vores værste mareridt, og det er lige præcis det, vi har frygtet,« uddyber formanden.

Dan Rosenberg Asmussen fortæller, at det jødiske samfund i Danmark tog kontakt til politiet allerede lørdag eftermiddag, da der var forlydender om muligt terroranslag på Østerbro. Poitiet var enige med trossamfundet i, at det var god idé at sætte bevæbnede politi foran synagogen.

»Jeg er ikke sikkerhedsekspert, så jeg kan ikke sige, om det var nok. Lige nu er vi bare taknemmelige for, at der var bevogtning. Og vi må konstatere, at gerningsmanden trods alt blev forhindret i at komme ind og forrette mere skade, end han har gjort.«

TV: Lejlighed ransages i Mjølnerparken efter skuddrama

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.