»Jeg vil kende voldtægtsmandens etnicitet«

Danske medier, myndigheder og forskere forsøger at skjule gerningsmænds etniske oprindelse, og det er dybt skadeligt, mener debattøren og kultursociologen Mehmet Ûmit Necef.

Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Claus Fisker
Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Claus Fisker

Afsløringen for nylig af sexovergreb på hundredvis af børn i den britiske by Rotherham blotlagde en politisk korrekthed og en angst for at afsløre gerningsmænds etnicitet, som viste sig fatal.

Men ifølge Mehmet Ûmit Necef foregår det overalt. Også i Danmark – i forskerverdenen, i medierne, hos myndighederne. Man skjuler etniciteten, fordi man ikke vil opildne til had. Og han har masser af danske eksempler på det.

Lektoren, debattøren og forskeren fra Syddansk Universitet, der selv har tyrkisk baggrund, kalder fænomenet »filtrering.« Og det er et fuldstændigt misforstået hensyn, som trives særligt i kredse omkring venstrefløjen, mener Necef. I går fremlagde han sine eksempler på debatarrangementet »Ytringsfrihed og radikalisme« arrangeret af Dagbladet Information.

»Ønsket om at filtrere for at beskytte etniske minoriteter er som udgangspunkt godt, men som en kobra, der sluger sin egen hale, får det nogle meget negative konsekvenser. Det er en misforstået hensyntagen, og det er ikke den måde, vi kan bekæmpe fordomme mod hinanden på,« siger Mehmet Necef.

Når medier skriver om overfald, voldtægt og andre forbrydelser, så bør de ifølge Necef hver gang nævne gerningsmandens etniske oprindelse. Det samme bør forskere, som stadig diskuterer, om det er racistisk at undersøge forholdet mellem kriminalitet og etnisk oprindelse. Og det gælder myndighederne, som skyder med spredehagl i deres kampagner, selv om de ved, hvem der står bag en bestemt type af forbrydelser.

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter afsløringen af seksualforbrydelser mod omkring 1.400 børn i den engelske by Rotherham for to uger siden. Hovedparten af børnene var socialt udsatte piger med britisk baggrund. Og hovedparten af gerningsmændene var kriminelle bander af mænd med pakistansk baggrund.

Det fremgår tydeligt i den gruopvækkende rapport om sagen, som er udarbejdet af den britiske professor Alexis Jay og har skabt voldsom debat i England. I Rotherham undertrykte man den etniske faktor af frygt for at blive stemplet som racister. Og det var med til at forværre problemet.

»Var det kommet frem i det åbne, så kunne man eksempelvis have taget en diskussion af det i det pakistanske samfund i Storbritannien. Men den mulighed fik man ikke,« siger Mehmet Ûmit Necef, der har studeret danske medier og fundet samme berøringsangst.

»Man kan se alle de krumspring, som journalister forsøger sig med for at undgå at nævne den etniske oprindelse. Men hvorfor skal man i et demokratisk samfund skjule sandheden for mig. Jeg vil gerne vide, hvilken etnisk gruppe en voldtægtsmand tilhører,« siger Necef og tilføjer:

»Jeg kommer selv fra venstrefløjen og har læst Politiken og Information, og hver gang jeg læser om en voldtægt eller om unge, der har kastet sten mod politiet eller lignende, så har jeg tydeligt kunnet se, at etniciteten var sløret. Så har jeg måttet ud og skaffe Ekstra Bladet eller BT for at finde ud af det. Det undergraver troværdigheden.«

Mystiske overfald på homoseksuelle

Mehmet Necef nævner en diskussion fra sidste år i kølvandet på en række overfald på homoseksuelle i Ørstedsparken i København. Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) ville ikke pege fingre ad bestemte grupper, men det rygtedes i bøssemiljøet, at det var unge indvandrerdrenge, der stod bag. Som talsperson i LGBT Danmark Kenneth Engberg udtalte:

»Det er fortrinsvis indvandrerdrenge. Vi har ingen statistik på det, men det er, hvad folk fortæller os.«

»Kommunen iværksatte en generel oplysningskampagne om tolerance over for seksuelle minoriteter. Hvis sandheden var kommet frem, kunne man have lavet et mere præcist oplysningsarbejde og koncentreret indsatsen ved at konfrontere disse nydanskere,« fastslår Mehmet Ûmit Necef.

Borgmesteren henholdt sig til, at der ikke var sikker viden om, hvem der stod bag, og det er aldrig blevet undersøgt.

Rygterne kan gå amok

Hvorfor er etniciteten relevant? Man kunne også skrive om hårfarve og skostørrelse.

»Hvis man siger, at for eksempel 20 procent af nydanskere af palæstinensisk afstamning er dømt i strafferetslige sager, så siger man, at man skaber stereotyper. Mit modargument er, at man jo frikender de 80 procent. Hvis ikke man kendte de tal, kunne rygterne jo gå amok: Alle palæstinensiske mænd er kriminelle, alle muslimske mænd voldtager og så videre,« siger Mehmet Ûmit Necef

Han nævner et eksempel fra urolighederne i Prag med unge danske drukturister, hvor det meget sent kom frem, at det var en ung mand af tyrkisk afstamning, der stod bag et knivoverfald.

»Blandt journalister og forskere er der en angst for at hælde benzin på bålet eller vand på Pia Kjærsgaards mølle. Men det er forkert.«

Men hvis man har dansk pas, hvor længe skal man så hænge på sin etniske oprindelse?

»Alle, der har dansk pas, er danske. Men man må skelne mellem national identitet og etnisk identitet. Det kan godt være, at personen er meget velintegreret, men personen er alligevel dansker af tyrkisk afstamning. Vi så, hvor falsk den argumentation er under Yahya Hassan-debatten. Mange sagde: Hvorfor taler I om etnisk baggrund? Han er jo dansker. Det har intet med kultur at gøre – men det havde det jo.«

Så myterne skabes ved at holde etniciteten skjult?

»Ja. For to måneder siden myrdede en tyrker sin ekskone. Jeg er selv tyrker, og jeg var i Tyrkiet, da det skete, og købte seks-syv aviser, og de skrev skamfuldt om det. Endnu en gang er der en af os, der har myrdet sin kone. Hvad tænker europæerne ikke om os? I danske medier stod der: En mand har myrdet sin ekskone. Borger angriber borger.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.