»Jeg tror politikerne vasker hænder«

Det udløser hård kritik, at registrerede danskere ikke får adgang til PETs arkiver. Men politikerne tør ikke udfordre PET, forklarer juraprofessor.

»Jeg har selv deltaget i PET-høringer og spurgt til, om PET har brugt de særlige bestemmelser fra terrorpakkerne tre gange eller 300 gange. Vi kan ikke få svar. Helt ærligt, så tror jeg, at politikerne vasker hænder. Hvis der skulle komme en terrorhandling på dansk grund, vil politikerne kunne holde sig ansvarsfrie og sige: Vi har sandelig ikke bedt om mere åbenhed,« siger Eva Smith.
»Jeg har selv deltaget i PET-høringer og spurgt til, om PET har brugt de særlige bestemmelser fra terrorpakkerne tre gange eller 300 gange. Vi kan ikke få svar. Helt ærligt, så tror jeg, at politikerne vasker hænder. Hvis der skulle komme en terrorhandling på dansk grund, vil politikerne kunne holde sig ansvarsfrie og sige: Vi har sandelig ikke bedt om mere åbenhed,« siger Eva Smith.

Den 65-årige Jørgen Bodilsen fra Helsingør får alligevel ikke lov at læse, hvad Politiets Efterretningstjeneste (PET) har skrevet om ham.

Bodilsen var med til at stifte Socialistisk Arbejderparti, SAP, og var mangeårigt medlem af venstrefløjspartiets ledelse. Så han er med meget stor sandsynlighed blandt de op mod 1.500 danskere, som PET registrerede under Den Kolde Krig. Egentlig havde et næsten enigt folketing tilkendegivet, at folk som Bodilsen skulle have adgang til deres egen personsag hos efterretningstjenesten. Men fredag skrev dagbladet Information, at det alligevel ikke bliver tilfældet.

»Det er da kritisabelt, at jeg ikke får lov at se, hvad PET har skrevet om mig. Jeg har aldrig gjort noget ulovligt i mit liv, men er alligevel med al sandsynlighed blevet registreret. Det har også en historisk interesse,« siger Jørgen Bodilsen.

PET-kommissionen, som kulegravede PETs rolle i koldkrigsperioden, konkluderede i 2009, at et større antal personer fra SAP var blevet registreret under Den Kolde Krig. Generelt vurderede kommissionen, at PET havde overholdt spillereglerne under Den Kolde Krig, men opdagede alligevel, at det daværende kontrolorgan Wamberg var blevet forholdt oplysninger i mindst 20 tilfælde, og at danskere var blevet registreret i videre omfang, end skiftende justitsministre havde oplyst.

Begrænset åbenhed

For to uger siden præsenterede regeringen sammen med Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti den første lov for PET nogensinde. Flere kritikere vurderede dog, at det i realiteten er stærkt begrænset, hvad den nye lov afføder af åbenhed, og adgangen til de historiske oplysninger bliver i hvert fald smækket i.

»Når PET siger, at dette kan vi ikke sige noget om af sikkerhedsmæssige grunde, bliver alle blege. Ingen af politikerne tør tilsyneladende udfordre PET,« siger Eva Smith, professor i straffeproces ved Københavns Universitet.

I Norge har man givet 3.821 registrerede borgere adgang til arkiverne i perioden 1945-1996. 379 nordmænd har fået erstatninger for ulovlige registreringer for i alt 11,2 mio. norske kr.

Eva Smith er slet ikke i tvivl om, at registrerede danskere bør have samme adgang:

»De borgere har da krav på, at de i det mindste får at vide, hvad der er skrevet om dem, når PET ikke måtte registrere dem. I et demokratisk samfund er det ikke ligegyldigt for retssikkerheden.«

Og spørgsmålet om de historiske arkiver er langtfra eneste punkt, hvor Danmark fører en stram kurs. Sammenligninger med vores nabolande har vist, at Danmark både har betydelig mindre offentlighed og kontrol med efterretningstjenesten.

Særligt antiterrorpakke 1 fra 2002 og antiterrorpakke 2 fra 2006 gav PET udvidede beføjelser. PET har f.eks. fået mulighed for at indhente personlige oplysninger fra offentlige forvaltninger, skal ikke længere have domstolenes godkendelse til at aflytte hver enkelt telefon og må nu frit udveksle oplysninger med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

»Jeg har selv deltaget i PET-høringer og spurgt til, om PET har brugt de særlige bestemmelser fra terrorpakkerne tre gange eller 300 gange. Vi kan ikke få svar. Helt ærligt, så tror jeg, at politikerne vasker hænder. Hvis der skulle komme en terrorhandling på dansk grund, vil politikerne kunne holde sig ansvarsfrie og sige: Vi har sandelig ikke bedt om mere åbenhed,« siger Eva Smith.

På spørgsmålet, om vi ikke bør leve med lukketheden, hvis det er prisen for at undgå terror, svarer Eva Smith:

»Jamen, vi ved det jo ikke. Jeg har heller ikke noget imod, at PET aflytter min telefon, hvis det betyder, at der ikke kommer et terrorangreb på Nørreport Station. Problemet er, at vi ikke aner, om vi har indskrænket vores egen retssikkerhed til ingen nytte. PET har haft stor succes. Men hvis vi i vores angst begynder at nedbryde vores egne principper, går vi jo netop terroristernes ærinde.«

Fortaler for åbenhed

Chefjurist i tænketanken Cepos, Jakob Mchangama, mener også, at tidligere registrerede skal have adgang til deres sager.

»Det er jo et ekstremt vigtigt stykke danmarkshistorie. Den eneste legitime undskyldning kan være samarbejdet med andre lande. Men jeg går ikke ud fra, at Danmark har et samarbejde med en nedlagt efterretningstjeneste som KGB,« siger han.

En af de største fortalere for mere åbenhed om PET, herunder adgang til egne registreringer, har været retsordfører Jeppe Mikkelsen (R). Han forklarer, at mange gamle registreringer er blevet slettet, og at det var blevet dyrt at give adgang til arkiverne.

»Så det har ikke været højt på nogens dagsorden. Men det er korrekt, at jeg ikke har fået min vilje. Det er en tilståelsessag. Men vi har bragt kontrollen og åbenheden op på et moderne niveau, hvor den skulle have været for mange, mange år siden,« siger Jeppe Mikkelsen.

PET har ikke ønsket at kommentere denne artikel og henviser til Justitsministeriet. Det er ikke lykkedes at træffe justitsminister Morten Bødskov (S) for en kommentar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.