»Jeg kunne ikke identificere mig med det billede, der blev tegnet af os som lærere«

Ditte Jensen valgte at forlade Folkeskolen efter lockout. Den skabte mistillid til lærerne. Mette Amstrup flygtede fra skolereformen og nye arbejdsvilkår.

Ditte Jensen er tidligere skolelærer. Hun droppede jobbet pga. dem mistillid til lærerne, som lockouten skabte. Her ses hun i sit hjem i Holte med sin søn Aske. Foto: Sofia Juliane Lydolph
Ditte Jensen er tidligere skolelærer. Hun droppede jobbet pga. dem mistillid til lærerne, som lockouten skabte. Her ses hun i sit hjem i Holte med sin søn Aske. Foto: Sofia Juliane Lydolph

Ditte Jensen arbejdede i otte år som lærer på en skole i Virum, men forlod Folkeskolen, da reformen og den nye overenskomst blev en realitet.

»Under lærerlockouten blev det meget tydeligt for mig, hvordan udenforstående så på folkeskolen og på lærerne. Den måde, lærerne blev fremstillet på i medierne, var rigtig ubehagelig, og jeg kunne ikke identificere mig med det billede, der blev tegnet af lærerstanden. Det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt jeg stadig skulle være lærer,« siger Ditte Jensen, som i dag er pædagogisk projektleder på forlaget Clio Online.

Det var især kampagnerne fra Kommunernes Landsforening om, hvor få undervisningstimer, lærerne havde, og hvor lidt de arbejdede, der gjorde ondt på den faglige stolthed.

»Virkeligheden var jo en ganske anden. Jeg lagde mange flere timer i mit arbejde, end jeg skulle, fordi jeg fandt det vigtigt og kunne mærke, at jeg gjorde en forskel,« siger Ditte Jensen og tilføjer:

»Jeg forestiller mig, at det er utilfredsstillende at skulle arbejde under de nye vilkår, fordi det tidsmæssigt ikke er muligt at være den lærer, man gerne vil. Men det er ikke derfor, jeg stoppede. For jeg var på den anden side også ærgerlig over, at jeg ikke fik prøvet kræfter med reformen og den ændrede arbejdstid.«

Følte, at jeg var under anklage

I Odense har 40-årige Mette Amstrup, skiftet jobbet som folkeskolelærer ud med en tilværelse som lærer på Rynkeby Friskole i Kerteminde. Hun flygtede i juni 2014 fra den ny folkeskolereform og de forringede arbejdsvilkår, som fulgte af den ny arbejdstidslov. Den beslutning har hun ikke fortrudt.

»Jeg havde svært ved at se, at mit arbejde pludselig skulle proppes ind i et stift skema, og at jeg nærmest skulle til at stemple ind og ud, når jeg gik på arbejde. Det passede ikke til den måde, jeg har været lærer på, hvor jeg i perioder har lagt rigtigt mange timer i undervisning, møder og forberedelse.«

Hun understreger, at der er også er mange elementer i skolereformen, som hun ikke går ind for.

»Hvorfor skal eleverne have flere timer af dårligere kvalitet? Og hvorfor skal alle have lektiehjælp? Man trækker samme løsning ned over hovedet på alle elever i stedet for at hjælpe de elever, der har problemer,« siger hun.

Mette Amstrup beskriver sig selv som meget pligtopfyldende.

»Med lockouten og arbejdstidsloven viste man en mistillid til mig som lærer. Man troede ikke på, at jeg arbejdede nok. Derfor skulle jeg kontrolleres og være til stede på skolen hele min arbejdstid. Hele den måde, man talte om os lærere på, gjorde, at jeg følte, at jeg var under anklage,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.