»Jeg har haft tre rædsomme måneder her i landet«

Da Mohamad Salai tog turen op gennem Europa fra Iran til Danmark, var det udsigten til et bedre liv, der trak i ham. Efter blot tre måneder har han trukket sin asylansøgning tilbage. Nu rejser han frivilligt og skuffet hjem igen.

»Her er mange mennesker stuvet sammen, få badeværelser, koldt vand, intet toiletpapir, risene er rå, og vi får kun 126 kroner i lommepenge hver anden uge. Det var ikke, hvad jeg forventede.« Mohamad Salai bor på asylcenter i Næstved, men nu rejser han tilbage til Iran.
»Her er mange mennesker stuvet sammen, få badeværelser, koldt vand, intet toiletpapir, risene er rå, og vi får kun 126 kroner i lommepenge hver anden uge. Det var ikke, hvad jeg forventede.« Mohamad Salai bor på asylcenter i Næstved, men nu rejser han tilbage til Iran.

Drømmen om Europa havde spiret i ham, siden han var syv år gammel. Hans fætter boede i det kolde land i Nord og fortalte eventyrlige historier om landet og mennesker. Et land, der var bedre end hans eget, Iran.

Det kostede 8.000 dollar, og rejsen tog uger gennem Europa med båd, tog og bus, før Mohamad Salai stod i Danmark for første gang og sagde de magiske ord: »I want to seek asylum.«

Men mødet med asylcentret i Næstved, hvor han blev kørt til, var ikke mødet med det Danmark, han i 24 år havde drømt om. Det fortæller nu 31-årige Mohamed Salai på farsi – som forklaring på, at han nu har trukket sin asylansøgning i Danmark tilbage.

»Sandheden er ubehagelig, men lejren minder om Alcatraz-fængslet. Her er mange mennesker stuvet sammen, få badeværelser, koldt vand, intet toiletpapir, risene er rå, og vi får kun 126 kroner i lommepenge hver anden uge. Det var ikke, hvad jeg forventede. Og nu vil jeg bare hjem igen,« siger Mohamad Salai, der kom til Danmark i november 2015.

Han er én af flere asylansøgere, der har valgt at trække sin ansøgning tilbage for at rejse frivilligt hjem. Modsat mange på asylcenteret i Næstved flygtede Mohamad Salai hverken fra krig eller forfølgelse i hjemlandet, men forlod derimod venner og familie i jagten efter en bedre tilværelse.

Men Danmark har skuffet ham.

»Tanken var, at jeg skulle skabe et liv her, få mig en kone, nogle børn – få mig en karriere som herrefrisør. Jeg er jo ikke ung længere. Men jeg har haft tre rædsomme måneder her i landet,« siger Mohammed Salai.

»Rædsomme« fordi forholdene i lejren er kummerlige, forklarer han. De seneste måneder har han delt »kabine« med en anden asylansøger. Han sover i den nederste køje i den to kvadratmeter store kabine, der er én af mange i det store rum.

»Lejren slukker lyset hver aften klokken 22.00, tænder det igen 06.00. Der er meget larm her. Man bliver skør af det. Jeg er syg, men får ikke lov til at komme til lægen. De ordinerer bare noget medicin og fortæller, det hele nok skal gå,« fortæller Mohamad Salai og trækker ned i trøjen, så hans skulder kommer til syne:

»Måske er det maden, vi får,« siger han og peger på en rød plamage. En allergisk reaktion, han har fået, mens han har boet på centeret. Heller ikke tandlægehjælp har han kunnet få, siger han og peger på en sort tand i undermunden.

Skuffet over modtagelsen i Danmark

Selv om han ved, det ville forbedre hans asylchancer at sige, at han var på flugt, vil han ikke lyve om sin historie. Han har respekt for Danmark og vil ikke snyde nogen. Og selv om tre måneder måske ikke er lang tid til at vurdere, at Danmark ikke var det, han drømte om, var det nok.

»Om jeg er skuffet over min rejse til Danmark? Det er klart. Kan man være andet, når man har besluttet at drage hjem igen så kort tid efter sin ankomst? Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke så meget er beslutningen om at tage til Danmark, der har skuffet mig. For intentionen har altid været god. Jeg ville starte et liv og bidrage til det danske samfund. Det er mere modtagelsen og mit ophold i lejren, der har skuffet mig,« siger Mohamad Salai.

»Frafaldserklæringen« er skrevet under

Nu er der ingen vej tilbage. I lommen er hans underskrevne »frafaldserklæring,« og snart skal hans asylkort afleveres og taske pakkes, så han – på Danmarks regning – kan flyve tilbage til Iran. Selv om han glæder sig til igen at se sin familie og sine venner, frygter han, hvordan han vil blive taget imod, når han kommer tilbage igen.

»Jeg skammer mig over at vende tilbage til Iran efter et mislykket ophold. Folk vil tænke, at jeg er uduelig og sige, at jeg ikke havde, hvad det krævede for at slå til,« siger Mohamad Salai.

Der findes foreløbig ingen tal på, hvor mange asylansøgere i Danmark, der har rejst frivilligt hjem. Hos Udlændingestyrelsen kender man endnu heller intet til omfanget, men styrelsen er i gang med at opgøre antallet.

Det sker på baggrund af, at Danske Folkepartis Martin Henriksen 7. januar stillede integrationsminister Inger Støjberg (V) spørgsmålet om, hvor mange asylansøgere, der har fortrudt deres ansøgning om asyl i Danmark og følgelig har trukket deres ansøgning tilbage. Spørgsmålet er endnu ubesvaret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.