Årets Dansker 7. nomineret

»Jeg har altid syntes, at vi gør meget vold på verden«

Selina Juul er barn af kommunistblokken, men kristen og buddhist af overbevisning. Hendes russiske bedstemor opdragede hende til mådehold, og nu har hun med succes sat madspild på dagsordenen.

For 21 år siden boede hun i en treværelses lejlighed i Boris Jeltsins Moskva sammen med sin far og mor og bedsteforældre. Forældrene var forskere og tilhørte middelklassen, men tiderne var usikre og butikkerne ofte tomme for fødevarer. Selina Juuls babushka, som stod for madlavningen, var sparsommelig. Alt blev spist, intet blev smidt ud, bekymringen for, om der var mad til familien i morgen, lurede konstant.

Som 13-årig befandt Selina Juul sig pludselig i Danmark, hvor hendes mor havde fået job på DTU. Den allestedsnærværende overflod står som den klareste erindring:

»Der var så meget mad! Der var rødspætter og grønlangkål og rød grød med fløde. Retter, som I danskere tager for givet, men som for mig var overvældende og eksotiske. Vi sultede ikke i Rusland, men landet var præget af store omvæltninger, som blandt andet ramte forsyningen af mad i de store byer, så vores køleskab og butikkernes kølediske bugnede slet ikke som i Vesten,« fortæller hun:

 

»Men siden jeg var lille barn, har jeg været meget bevidst om ikke at kassere mad, og i Danmark blev jeg forarget over at opleve mine klassekammerater smide madpakken, som deres mor havde smurt, i skraldespanden. I praktikjob hos en bager i Obs! blev jeg chokeret over at se, hvordan enorme mængder af mad røg i skraldespanden hver dag.«

I dag er Selina Juul 34 år, aktivist og lobbyist – selv om hun langt fra ligner manges billede af en traditionel NGO’er. Ingen hjemmespundet sweater, ingen andefødder og ingen militant fremtræden.

Selina Juul er nomineret til Årets Dansker for sin kamp mod madspild. Torsdag d. 28 august 2014 leverede hun mad til et hjemløsecenter, Projekt Hjemløs, i København NV.
Selina Juul er nomineret til Årets Dansker for sin kamp mod madspild. Torsdag d. 28 august 2014 leverede hun mad til et hjemløsecenter, Projekt Hjemløs, i København NV.

Selina Juul sejler ind ad døren med langt, sølvfarvet hår – i virkeligheden er det kedeligt musebrunt, afslører hun – lange ben i stramme jeans, højhælede plateausandaler og sølvlakerede negle. Sammen med hendes store, flot sminkede øjne og høje kindben associerer outfittet snarere til fotomodel end aktivist.

»Bare fordi man er aktivist, behøver man ikke at ligne en posedame. Men jeg køber aldrig dyrt tøj. Kunsten er netop at finde noget billigt eller genbrug, som ser godt ud,« griner hun.

Man overvejer kun et kvart sekund at tænke noget fordomsfuldt om blondiner, før man indfanges af Selina Juuls entusiasme, charme, gode humør og skarpe tunge. Hun er så optaget af sin sag, at man overbevises om bare at måtte lytte:

Stop madspildet i familierne og i erhvervslivet! lyder budskabet kort og godt.

Spildet skal stoppes i hjemmene, hvor husmødre og -fædre med simpel køleskabs-management skal lære at bruge indkøbte madvarer frem for at glemme dem bagest i købeskabet, indtil man en dag må smide rester med sære bevoksninger ud sammen med de slimede grøntsager nederst i skuffen.

I detailhandlen bør butikkerne droppe deres tag-tre-betal-for-to-tilbud, lyder opfordringen, som Rema 1000 inspireret af Selina Juuls kampagne allerede har gjort. Eller de kan donere overskudsmad til hjemløse og andre dårligt stillede, som også er en del af hendes projekt.

Og på restauranterne, som bør sørge for at få brugt alle indkøbte råvarer op og tilbyde kunderne goody bags til rester.

»Stop Spild Af Mad« har foreløbig uddelt 50.000 poser finansieret af Unilever til restauranter – og på hospitaler og i kantiner, som sagtens kan aftage gartneriernes mindre perfekte æbler og agurker, som kan tillaves til glimrende og sund mad.

»Miljø og økonomi går hånd i hånd. Rapporter viser, at 30 procent af al mad bliver smidt ud. Det har vi slet ikke råd til i længden, hvor Jordens ressourcer er under pres. Samtidig viser undersøgelser, at en familie kan spare 10.000 kr. om året ved at stoppe madspildet,« siger Selina Juul.

Selina Juuls kampagne »Stop Spild Af Mad« har foreløbig uddelt 50.000 poser finansieret af Unilever til restauranter – og på hospitaler og i kantiner, som sagtens kan aftage gartneriernes mindre perfekte æbler og agurker, som kan tillaves til glimrende og sund mad.
Selina Juuls kampagne »Stop Spild Af Mad« har foreløbig uddelt 50.000 poser finansieret af Unilever til restauranter – og på hospitaler og i kantiner, som sagtens kan aftage gartneriernes mindre perfekte æbler og agurker, som kan tillaves til glimrende og sund mad.

En ny rapport fra Miljøministeriet viste før sommerferien, at danske forbrugere smider 261.000 ton mad ud om året. Madspildet er størst hos singler og danskere, der bor i lejlighed. Det skyldes bla., at singler ofte køber mere, end de kan spise på grund af supermarkedernes mængderabatter. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har derfor opfordret detailhandlen til at sælge mad i mindre portioner og skære ned på mængderabatter. I samme retning trækker Europa-Parlamentet, som har opfordret til, at EU sætter mål for at reducere madspild med 50 pct. inden 2025.

Teenageren Selina voksede således op i kongeriget og blev fuldblodsdansker. Hun taler sproget perfekt, omend med en svag, distinkt russisk accent, og hun drømmer og tænker også på dansk. Det russiske har hun glemt, siger hun. Kun talrækken kan hun genkalde sig.

I Danmark læste hun på Den Grafiske Højskole, og undervejs opstartede hun som 22-årig eget firma, Tegnefabrikken, som leverede grafik og illustrationer til store virksomheder som Novo Nordisk og Dansk Energi.

»Jeg er meget selvstændig og kan slet ikke tænke mig at være ansat,« forklarer hun om at blive iværksætter i en tidlig alder.

Men finanskrisen ramte Tegnefabrikken, og ordrestrømmen svandt ind. Da krisen var på sit højeste i sommeren 2008, tog hendes liv en ny drejning. Hun havde i et stykke tid spekuleret på, hvordan hun kunne bidrage til at løse verdens stigende miljø- og ressource-problemer:

»Jeg har altid syntes, at vi gør meget vold på verden,« forklarer hun. Og på en ferie i Kroatien med kæresten ramte den helt rigtige ide hende. I Selina Juuls tilværelse er der kort fra tanke til handling, så kort efter at være kommet hjem etablerede hun en Facebook-gruppe, »Stop Spild Af Mad«, og åbenbart prikkede hun til noget i tiden på en fængende måde, for snart røg initiativet ud i pressen, både herhjemme og i udlandet. Bare tre måneder senere tog Rema 1000 udfordringen op og stoppede alle mængdetilbud. Siden er både Coop og Dansk Supermarked fulgt med med initiativer, som skal reducere madspildet.

Regeringen har også gennemført flere madspildskampagner, ligesom restauranter og hospitaler er begyndt at kigge på deres madspild, og producenter er begyndt at udnytte deres biprodukter i nye produktioner.

Flere organisationer donerer i dag god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte, og der er sågar åbnet en restaurant i København, som har mad på menuen fremstillet af kasserede råvarer.

Og forbrugerne følger tilsyneladende med. Ifølge en nylig analyse fra TNS Gallup udarbejdet for Berlingske, hævder hver anden dansker at have mindsket madspildet de seneste fem år.

»Bevægelsen er mit bidrag til at skabe en bedre verden. Vi har ikke råd til at blive ved med at smide så meget mad ud,« siger Selina Juul:

»Den mad, der bliver smidt ud i Italien hvert eneste år, kan brødføde hele befolkningen i Etiopien. Jo flere der smider mad ud, jo mere intensivt bliver landbrugsjorden dyrket. Det er skidt for naturen og holder de globale fødevarepriser oppe. Og det betyder, at nogen på den anden side af kloden får sværere adgang til mad.«

Selina Juul understreger, at »Stop Spild Af Mad« ikke er imod vækst: »Vi taler blot for en anden form for vækst, som kan skabe nye arbejdspladser. I dag må producenterne for eksempel kassere en masse gulerødder, fordi de er skæve. Hvis hospitalskantinerne kan bruge dem i fremtiden, så får producenterne jo penge for dem, frem for at smide dem ud. Hvis hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener og festivaler indførte madspildsansvarlige, kunne det måske endda skabe behov for en ny form for uddannelse og dermed nye arbejdspladser.«

Siden ferien i Kroatien er det gået slag i slag. Møder med politikere og ministre på Christiansborg og i Bruxelles, konstruktiv dialog med brancheorganisationer som Landbrug & Fødevarer, involvering i FN-projekter samt ikke mindst den foreløbige kulmination: tildelingen af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris sidste år på 350.000 kr.

Selina Juul smiler og gestikulerer, når hun fortæller om den glamourøse prisuddeling i operaen i Oslo sidste år.

»Forinden mødte jeg en af dommerne, som sagde, at det da også er fint at blive nomineret i det fine selskab, jeg befandt mig i. Så troede jeg jo ikke, at det blev mig. Men det blev det,« nærmest hviner hun.

Billeder fra begivenheden viser da også en overvældet Selina, som ikke havde forberedt nogen tale, fordi hun havde opgivet håbet om at vinde.

Rækken af æresbevisninger er ellers lang.

2011 modtog Selina Juul JCI Danmarks »The Outstanding Young Person-pris«, som bl.a. Bjørn Lomborg, Lene Espersen og Ole Bornedal har modtaget før hende.

I 2012 kårede ugebladet Femina hende til at være blandt Femina 100 Guldkvinder. Her var hun i selskab med bl.a. Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Susanne Bier og Caroline Wozniacki.

I 2013 modtog hun Alt for damernes Kvindepris 2013 og kom dermed i selskab med tidligere modtagere af prisen som statsminister Helle Thorning-Schmidt, Helena Christensen og H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Samme år fik hun Socialdemokraternes miljøpris, Svend Auken-prisen. Prisen blev overrakt af statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Og i år er hun kåret af Mandag Morgen til forandringsleder sammen med bla. præsident Barack Obama, Angela Merkel, Edward Snowden, og Anders Eldrup.

Selina Juul samarbejder med FN og udenlandske universiteter. Hun har udgivet restekogebog »Stop spild af mad - en kogebog med mere« med medvirken af stjernekokken Francis Cardenau, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet. Dertil er hun fast blogger på Politiken efter to år i samme funktion på Jyllands-Posten.

I 2014 har hun været initiativtager til at indsamle 27 ton overskydende, men nedkølede madvarer fra Roskilde Festivalen, som blev kørt til slagteriskolen i byen, hvor 70 frivillige kokke og andre madkyndige tilberedte maden, som blev delt ud på asylcentre og væresteder.

Selina Juul fotograferet til stor søndags artikel om skaberen af "nej-til-madspild" kampagnen. Selina Juul er derudover valgt som månedens kandidat til Årets Dansker.
Selina Juul fotograferet til stor søndags artikel om skaberen af "nej-til-madspild" kampagnen. Selina Juul er derudover valgt som månedens kandidat til Årets Dansker.

Ideerne kommer til hende i ekspresfart. »Jeg er DAMP-barn,« siger hun selv, »men jeg kunne aldrig have realiseret mine ideer uden hjælp fra mange, mange entusiastiske frivilige.«

»Stop Spild Af Mad« har udviklet sig til en forbrugerbevægelse med 23.000 medlemmer. Medlemskabet er gratis, og initiativet ledes anarkistisk af Selina Juul og seks tilknyttede frivillige. Der er ingen formel bestyrelse eller valgt formand. Donationer til initiativet går til bl.a. IT-hjælp, events og kampagner, og Selina Juul lægger vægt på, at initiativet er tværpolitisk og ikke er knyttet til bestemte partier.

Privatøkonomisk har hun hidtil lænet sig op ad kæresten og en smule grafisk arbejde, men da der ikke er flere opgaver, er hun for nylig begyndt at tage penge for personlige foredrag, hvor ti procent af honoraret går til »Stop Spild Af Mad«.

Nu er tiden imidlertid kommet for at professionalisere arbejdet og lancere en egentlig tænketank:

»Jeg er kommet til et punkt, hvor sagen er blevet så stor, at det ikke længere kan håndteres af en frivillig, ulønnet forbrugerbevægelse. Jeg kan ikke i længden overleve på at lægge 40 gratis arbejdstimer om ugen. Derfor er det på tide at stifte en ny, stor organisation mod dansk og udenlandsk madspild, som kan skabe større forandring,« siger hun.

Selina Juul vil derfor nu arbejde på at stifte en tænketank mod madspild, fortæller hun, og det bliver ikke alene Danmarks første tænketank mod madspild, men verdens første.

»’Stop Spild Af Mad’ skal forblive en frivillig og ulønnet forbrugerbevægelse. Det skal der ikke pilles ved, men der skal tænkes større.«

Vi havde nær glemt de 350.000 kroner fra Nordisk Råd. Hvad skal de bruges til?

De skal gå til Selina Juuls nyeste projekt, »Overskudsmad«, som går ud på at få bagerier, storkøkkener, madproducenter og supermarkeder til at levere overskudsmad ud til omkring 250 institutioner over hele landet, som »Stop Spild Af Mad« har identificeret.

»Det kan være hjemløseprojekter, væresteder, hjem for voldsramte kvinder og asylcentre,« siger hun:

»Vi er i gang med at udvikle et IT-system og en app til mobilen, så herberger kan se, hvilke overskudsvarer de lokale butikker har netop den dag. Vi har kontakt til flere kæder, som har indvilget i at stille op med testbutikker til projektet.«

Projektet skal efter forventningerne være oppe at køre i slutningen af året, og i 2015 skal projektet efter planen prøves af i udlandet.

»Systemet skal være meget enkelt og nemt at bruge, for vores værste konkurrent er jo skraldespanden, som står lige ved siden af, når personalet rydder op i butikkerne ved lukketid,« siger Selina Juul.

Men hvad skal hun lave den dag, madspildet er stoppet?

»Jeg vil gerne skrive en science fiction- bog, altså en fremtidsroman, som for eksempel fokuserer på den ny teknologi og den meget overvågning, vi alle sammen er udsat for,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.