»Jeg forstår ikke Dansk Folkeparti«

Sveriges erhvervsminister, Annie Lööf, der også er leder af Centerpartiet, tager kritikken fra Danmark af sit lands indvandrertal ovenfra og ned.

Annie Lööf, leder af Centerpartiet og erhvervsminister i den svenske regering, førte i går valgkamp i byen Södertälje, der i 2013 modtog lige så mange syriske flygtninge som hele Danmark. Foto: Søren Bidstrup
Annie Lööf, leder af Centerpartiet og erhvervsminister i den svenske regering, førte i går valgkamp i byen Södertälje, der i 2013 modtog lige så mange syriske flygtninge som hele Danmark. Foto: Søren Bidstrup

SÖDERTÄLJE: Søren Espersens bekymringer vinder ikke meget forståelse i den borgerlige, svenske regering.


Det rører i hvert fald ikke den svenske erhvervsminister og leder af Centerpartiet, Annie Lööf, at medlemmet af Dansk Folkeparti synes, at den store indvandring i Sverige er et problem, der kan brede sig til andre skandinaviske lande.

»I Sverige topper vi indvandring, ja. Men vi topper også, hvad angår kreativitet, innovation og konkurrenceevne. Og en del af grunden er folk fra andre lande, der kommer og er meget foretagsomme her. Det er en gevinst med indvandring,« siger Annie Lööf, da Berlingske møder hende til valgkamp i Södertälje.

Men det er jo også en stor udgift, og ingen tager imod flere flygtninge end Sverige?


»Det koster til at begynde med, ja. Men den langsigtede gevinst er så meget vigtigere og større. Invandrerspørgsmålet er også omdebatteret i Sverige. Men alle partier i Sverige, bortset fra Sverigedemokraterna, ser fordele ved indvandring snarere end det modsatte.«

Så du forstår ikke kritikken, der er simpelthen ingen grund til bekymring?

»Jeg forstår ikke Dansk Folkeparti i det hele taget. Jeg står for solidaritet og en humanistisk holdning. Når man ser, hvad der sker ude i verden nu, og hvad folk flygter fra, er det mig ubegribeligt, at man kan gå ind for at lukke grænserne. I Sverige skal vi være en tryg havn for mennesker at komme til. Man skal kunne skabe et liv her, bosætte sig, uddanne sig, arbejde her og jo dermed også give tilbage til Sverige.«

Flygtninge skader ikke velfærden

Din egen statsminister, Fredrik Reinfeldt, har netop talt om, at svenskerne må åbne deres hjerter, og at flygtninge kommer til at koste 48 milliarder kroner over de næste fire år. De penge må vel findes et sted, så det går ud over velfærden?


»Nej, det gør det ikke. Vi finder også penge til velfærd. Vi kommer med store satsninger på sundhedsområdet, på skoleområdet og på infrastruktur. Vi agter at bruge 572 mia. kr. alene på infrastruktur de nærmeste år. Vi mener ikke, at man kan stille indvandring op mod velfærd. For os handler det netop om at gå på begge ben. Om at have et længere perspektiv.«

Sverigedemokraterna siger jo netop, at spørgsmålet er, om man vil have velfærd eller indvandring?

»Det er klart. De tror, at folk hopper på den, og at Sverigedemokraterna vinder stemmer på det. Sverigedemokraterna påstår, at de kan begrænse indvandringen og tjene 150 milliarder kroner på det. Men det er ikke sandt, og det er også imod de internationale konventioner, så det kan ikke lade sig gøre. Desuden har vi siden Anden Verdenskrig aldrig haft så mange flygtninge i verden som nu. 50 millioner mennesker skønnes at være på flugt. Omkring 1,6 promille af dem banker på Sveriges dør. Jeg synes, at vi skal åbne den.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.