Jane er i Schweiz for at tage sit eget liv

Den 53-årige mor til to har fået en uhelbredelig sygdom, som nedbryder hendes krop, og hun har derfor valgt at tage til Schweiz for at få aktiv dødshjælp.

Jeg er ikke bange for at dø, jeg er bange for at leve videre, siger Jane Hoffmann. Den niende januar dør Jane Hoffmann, når hun bliver hjulpet ud af livet på en klinik i Schweiz. Jane Hoffmann har i tre år lidt af den uhelbredelige og aggressive ALS, Amyotrophic lateral sclerosis, som maks giver patienten fem år at leve i.
Jeg er ikke bange for at dø, jeg er bange for at leve videre, siger Jane Hoffmann. Den niende januar dør Jane Hoffmann, når hun bliver hjulpet ud af livet på en klinik i Schweiz. Jane Hoffmann har i tre år lidt af den uhelbredelige og aggressive ALS, Amyotrophic lateral sclerosis, som maks giver patienten fem år at leve i.
Jane Hoffmann er nummer tre i rækken. Inden hun torsdag aften indtager en dødbringende portion gift, har to andre før hende på samme dag begået selvmord i det samme rum

Onsdag klokken 16.35 ankom 53-årige Jane Hoffmann sammen med sin mand og to børn til Schweiz. Hun er uhelbredeligt syg af nervecellesygdommen ALS og har taget en beslutning om, at hun vil tage sit eget liv, inden sygdommen tager hendes førlighed. Torsdag aften begår hun assisteret selvmord på en specialklinik nær Zürich.

BT har talt med Jane Hoffmann via hendes mand i timerne op til den skæbnesvangre sidste rejse. Sidst BT besøgte Jane Hoffmann var lillejuleaften i hendes hjem nær Aarhus, hvor hun forberedte sig på sin sidste jul.

Da havde den 53-årige mor problemer med at tale. Munden ville ikke længere, som hun ville, og vandglasset på bordet foran kørestolen blev i dyb koncentration ført op til læberne af to slappe hænder.

Siden jul har hun kun fået det værre, fortæller hendes mand. Selv har hun ikke længere overskuddet til at tale.

»Hun har fået mere besvær med at tale og har fået ondt i halsen. Hun har også fået smerter i armene og benene, når hun ligger ned. Hun kan ikke ligge så længe ad gangen mere, så det er ved at være på høje tid« siger Janes mand, Kim Hoffmann

»Hun er ikke selv i tvivl om, at det her er det rigtige tidspunkt at dø på.«

For to år siden slog lynet ned i Hoffmann-hjemmet, da Jane fik konstateret muskelsvind. I sommer kunne lægerne fortælle, at hun var ramt af diagnosen ALS, en motorisk nervecelle-sygdom, der nedbryder kroppen og gør, at hun til sidst kun vil være i stand til at blinke, mens hendes krop bliver holdt kunstigt i live.

Der er ingen kur mod sygdommen, og lægerne gav Jane Hoffmann maksimalt fire år at leve i. Da hun fik dommen, var hun ikke lang tid om at tage den skæbnesvangre beslutning.

»Det er hårdt. Meget hårdt, når man har børn, man elsker meget højt. Det er en hård beslutning, men jeg er fuldstændig afklaret. Det er det bedste for mig og for dem,« sagde Jane Hoffmann til BT i december.

Hun er ikke bange for at dø, men bange for at leve.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.