24. februar 2011, 08:05

BARCELONA: Greenstream-ledningen transporterer dagligt 25-30 mio. kubikmeter naturgas fra felterne i Libyens ørken til husstande og virksomheder over hele Italien. Det vil sige, det gjorde den. Siden tirsdag er ikke så meget som en fjært sluppet gennem den 540 kilometer lange ledning. Ingen har rigtig forklaret hvorfor, men italienske medier hæfter sig ved trusler fra en libysk oprørsgruppe.

»Folket i Nalut (en by ca. 300 km. sydvest for Tripoli, red.) har efter jeres tavshed om Gaddafis massakrer besluttet at stoppe gasstrømmen fra Al Wafa-feltet til jeres lande. Det gælder i særdeleshed Italien,« skrev gruppen tirsdag morgen på sin hjemmeside.

Om det var oprørerne, som kort efter lukkede for hanen, er ikke til at vide. Men alene truslen er et signal om, hvad der er i vente, hvis deres opstand mod Muammar Gaddafis regime sejrer. Hverken aftalerne om milliardinvesteringer eller de stadig tættere politiske bånd på tværs af Middelhavet holder givetvis mange sekunder med en ny regering ved magten i Tripoli, og det kan få alvorlige konsekvenser såvel for den italienske økonomi som premierminister Silvio Berlusconi personligt.

Gaddasconi A/S

Den italienske regeringschef er ikke alene om at have ladet sig fortrylle af Gaddafis petrodollar. Også Storbritannien har de seneste år været en glad modtager af investeringer fra hans Libyan Investment Authority. Men ingen anden vestlig politiker har som Berlusconi indladt sig både økonomisk, politisk og på det personlige plan med den bizarre og brutale libyske leder.

Tweets: Følg udvalgte twittere, der følger udviklingen i Libyen og Nordafrika

Gaddafi har bl.a. fået lov til at købe en aktiepost med afgørende indflydelse i Italiens største pengeinstitut, Unicredit, og ejer samtidig to pct. af våbenkonglomeratet Finmeccanica. Til gengæld har italienske firmaer fået saftige kontrakter. Bl.a. Eni, der har koncession på et af Libyens vigtigste olie- og gasfelter. Såvel energiselskabets aktier som børsen i Milano generelt er da også raslet ned, siden oprøret mod Gaddafi begyndte i sidste uge.

Gaddasconi A/S, som La Repubblica har døbt partnerskabet mellem de to lande, tog fart, da Italien i 2008 købte aflad for sine synder som kolonimagt formedelst en officiel undskyldning og en erstatning på fem mia. euro. Siden er der ifølge den italienske avis blevet lavet business for 40 mia. euro. Bl.a. i jointventures mellem de to lederes egne selskaber.

Håndkys og bunga-bunga

Den overhængende fare for økonomiske tab er imidlertid kun et af Berlusconis problemer og næppe det største. I sin iver for at styrke partnerskabet - herunder en aftale om tilbagelevering af immigranter - har premierministeren samtidig placeret sig alt for tæt på en mand, der i disse dage fordømmes som folkemorder over hele verden. De to ledere har mødt hinanden ikke færre end 12 gange siden 2008, og der findes kompromitterende TV-billeder af, hvordan Berlusconi kysser Gaddafis hånd under et af de seneste møder sidste år.

Sejlivede rygter vil desuden vide, at bunga-bunga - den pikante gruppesexleg, der blev afsløret i forbindelse med sagen om den mindreårige prostituerede Ruby R. - er et ritual importeret fra Gaddafis harem. I den mere seriøse afdeling tilgiver hverken feminister eller katolikker, at Berlusconi ad flere omgange har ladet sin libyske bonkammerat holde vækkelsesmøder i Rom, hvor han forsøgte at omvende hundredvis af unge italienske kvinder til Islam.

Der er ikke noget at sige til, at den italienske regering har haft mere end svært ved at lægge en klar linje i sin reaktion på de seneste dages begivenheder i Libyen. Først tirsdag, efter i dagevis af have bagatelliseret massakrerne, ringede Berlusconi angiveligt til Gaddafi og bad ham stoppe blodbadet. Nogen klokkeklar fordømmelse er det dog endnu ikke blevet til.

»Vi må melde fra over for volden,« sagde premierministeren i går og tilføjede:

»Men det er også nødvendigt at være opmærksom på, hvad der sker bagefter i et land, hvor vi har tusind interesser på spil.«

Uroen i Mellemøsten