Isvinter truer i februar

Med fortsatte frostgrader i de kommende uger er der risiko for, at de indre danske farvande fryser til i løbet af februar. Den aktuelle kulde er dog intet mod de isnende isvintre i især 1940erne.

I vinteren 1941-42 var Tunø mellem Aarhus og Samsø frosset inde. Derfor kørte tunøboerne hver dag med en hestetrukket kane ud over isen til sejlrenden, hvor Kalundborgfærgen »Jylland« lagde til ved »ismolen« og lossede og lastede post og passagerer. Billedet er fra den 16. februar 1942. Vinteren det år var blandt de fem koldeste, der nogensinde er officielt registreret i Danmark.
I vinteren 1941-42 var Tunø mellem Aarhus og Samsø frosset inde. Derfor kørte tunøboerne hver dag med en hestetrukket kane ud over isen til sejlrenden, hvor Kalundborgfærgen »Jylland« lagde til ved »ismolen« og lossede og lastede post og passagerer. Billedet er fra den 16. februar 1942. Vinteren det år var blandt de fem koldeste, der nogensinde er officielt registreret i Danmark.

Danskerne klaprer tænder i disse dage.

Men selv om kviksølvet i går morges røg helt ned på minus 17,6 grader i nærheden af Roskilde, er der nærmest uendelig langt til de dybfryservintre, som vores ældre medborgere med nød og næppe gennemlevede under Besættelsen iført kradsuldbukser og med fuld drøn på brunkulafbrændingen.

De såkaldte trillingeisvintre i årene 1939-42 og igen i 1946-47 hører alle til blandt de fem koldeste, der nogensinde er officielt registreret i Danmark.

Dengang frøs de indre danske farvande fuldstændig til. F.eks. var isen på Storebælt i begyndelsen af 1940 så tyk, at færgerne måtte give op. I stedet satte adskillige vognmænd køretøjer ind i fast rutefart over isen, hvorved man sikrede, at den centrale danske trafikåre ikke helt blev skåret over.

Nogle steder, bl.a. ud for de dyre strandvejsvillaer nord for København, skruede isen sig meterhøjt op ved kysten, og selv til Læsø i Kattegat, næsten 20 km fra fastlandet, måtte man i lange perioder bringe post og lignende ud på slæder over isen.

Den danske middeltemperatur i døgnet mellem tirsdag og onsdag i denne uge nåede ned på fem-seks minusgrader tilstrækkeligt til, at bilbatterier døde, og cyklister frøs gudsjammerligt.

I februar 1947 røg den landsdækkende døgnmiddeltemperatur imidlertid helt ned på minus 7,1 grader. Altså en middeltemperatur gennem samtlige månedens 28 dage på mere end syv grader under det normale. Det er Danmarks månedsbundrekord og en isnende påmindelse om, at disse dages kulde reelt ikke er noget at brokke sig over.

Det overordnede kendetegn ved 1940ernes kuldechok var, at den store nordatlantiske temperaturvippe, der også kaldes den nordatlantiske oscillation (NAO), var tippet over mod Grønland. Det er nemlig en meteorologisk grundregel, at når der om vinteren er koldt på vores breddegrader, så er der overvejende lunt for årstiden i det grønlandske og omvendt.

Under 1940ernes isvintre var der således overraskende varmt på verdens største ø, mens vi gik og hundefrøs i Danmark.

I øjeblikket er der en tilsvarende situation, hvor det nordatlantiske såkaldte NAO-indeks er negativt. Det bevirker, at lavtrykkene er skubbet så langt mod syd, at vi i stedet for en mild brise fra vest får sendt en vedvarende strøm af polare luftmasser fra øst og nordøst lige ned i hovedet.

Varmegrader i Reykjavik

Til gengæld er der aktuelt ca. fem plusgrader i Reykjavik og en temperatur lige under frysepunktet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Men for at opnå en ekstraordinært kold nat skal en række andre betingelser være opfyldt:

Landet skal være snedækket, der skal være skyfrit og næsten vindstille.

Dermed stråler varmen direkte ud i verdensrummet, ligesom sneen isolerer mod den smule varme, der måtte være tilbage i jorden.

Nogenlunde sådan var situationen natten til onsdag over Sjælland og Fyn, og sådan var situationen i særdeleshed natten til 8. januar 1982, da DMIs termometer oppe i Hørsted i Thy røg helt ned på Danmarks officielle kulderekord: minus 31,2 grader.

Dengang var der imidlertid i højere grad end i disse dage lagt i fryseren til kulderekord. Måneden forinden, december 1981, blev med en landsdækkende middeltemperatur på fire frostgrader nemlig den koldeste december, man har målt herhjemme.

Efter rekordaflæsningen i Thy blev DMI ringet op af folk fra Himmerland og Silkeborg-egnen, som på deres egne uofficielle termometre havde aflæst helt ned til 35 klingende frostgrader. Disse målinger kan sagtens have været korrekte, men måske blev de aflæst i dalsænkninger, hvor temperaturen typisk er lidt lavere.

Der findes ingen objektiv definition på en dansk isvinter. Men får skibsfarten brug for assistance fra isbrydere i danske farvande, kalder man det for en isvinter. Det skete sidste gang i 1995-96, men i den usædvanligt kolde vinter 2009-10 var det tæt på, at situationen opstod igen.

Men hvad med i år?

Ifølge DMIs isprognose er der i øjeblikket begyndende isdannelse i Vadehavet, ved Læsøs sydkyst, i Smålandsfarvandet samt i Roskilde Fjord og den sydlige del af Isefjorden.

Dertil kommer, at det ligger i prognoserne, at frosten holder taget i Danmark januar ud og måske ligefrem også gennem det meste af februar.

»På den baggrund er der da mulighed for, at vi får isvinter, når vi kommer et stykke ind i februar. Men der skal altså hårde og vedvarende frostdage til, før isen for alvor begynder at brede sig,« understreger oceanograf hos DMI Jacob W. Nielsen.

Lars Henrik Aagaard er forfatter til bogen »Vildt vejr over Danmark«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.