Nyhedsanalyse

Islamisk Stat vil have krig – ikke hævn

Hvis Islamisk Stat står bag terrorangrebene i Bruxelles, er der ikke tale om hævn for arrestationen af Salah Abdeslam. For jihadisterne er det endnu et led i krigen mod Europa.

BRUXELLES: Sidste uges arrestation af Salah Abdeslam, manden bag terrorangrebene i Paris i november 2015, markerede på mange måder et vendepunkt.

Det var dagen, hvor dele af Europa endelig kunne glæde sig over, at en fire måneder lang og intens terroristjagt blev afsluttet. Men det var også dagen, hvor endnu en terrorcelle efter alt at dømme besluttede, at nu var det deres tur. I hvert fald sagde Abdeslam ved sin anholdelse, at andre stod klar til at fortsætte terroren, og Islamisk Stat tog tirsdag ansvaret for angrebene i Bruxelles.

Så mens lettelse og tilfredshed over, at EUs farligste mand var blevet taget i live, bredte sig over hele kontinentet fra det berygtede Molenbeek-kvarter i Bruxelles, gjorde endnu en terrorcelle sig klar til det næste angreb. Tirsdagens angreb i Bruxelles, der har kostet mindst 30 personer livet.

Frygtede optrevling af netværk

Stik imod forventningen om, at arrestatio­nen af Salah Abdeslam delvist ville lamme de europæiske terrornetværk og trænge dem i defensiven, slog den samme terror, som ramte Paris, og som bærer Islamisk Stats varemærke, til i Bruxelles.

Angrebene i Bruxelles er mere end noget andet et bevis på, at EU står over for et akut problem, hvad angår islamisk terror. Efter at den belgiske og franske efterretning har brugt fire måneder på at optrevle alt, der har med angrebene i Paris at gøre, rammer den samme terror fra et skjulested lige under efterretningstjenesternes næse.

Det sker ikke, fordi terrorcellen fra Bruxelles ville hævne arrestationen af Paris-angrebenes bagmand. Det skete først og fremmest, fordi terrornetværket gik ud fra, at den franske og belgiske efterretning før eller siden ville få Salah Abdeslam til at afsløre de celler, han kender til. Så man slog til i Bruxelles, inden efterretningen kunne nå at optrevle terrornetværket.

IS vil presse EU-lande ud af Syrien

Men angrebene i Bruxelles sker også, fordi Islamisk Stat for længst har taget en strategisk beslutning om at føre direkte krig mod Europa på en række forskellige niveauer.

Islamisk Stat ønsker at ramme Europa, fordi EU-lande tager del i krigen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Man husker, hvordan europæiske lande trak sig ud af krigen i Afghanistan, efter at al-Qaeda spredte terror. Og man ser ingen tegn på, at europæerne har ændret sig radikalt. Derfor håber IS, at det blot er et spørgsmål om tid og terrorangreb de »rigtige« steder, før man kan presse EU-lande ud af krigen i Syrien og Irak.

Men IS og EUs terrorister ønsker også at sprede frygt og skabe kaos i Europa. Man ønsker at signalere til de flere end en million flygtninge og immigranter, der ankom til EU i 2015, at de skal vælge side, mellem islam og de »vantro«. Og man bruger immigrantbølgen til at plante sine egne terrorceller, der på vejen gennem Tyrkiet og over havet til Grækenland også udgiver sig for at være flygtninge.

Man ønsker at skærpe spændingerne mellem muslimer og ikke-muslimer i EU. Man ønsker at blive vrede og fremmedgjorte muslimers forbillede på samme måde, som al-Qaeda vandt mange muslimers sympati og beundring med 11. september-angrebene i 2001. Og så længe man kan ramme i hjertet af Europa med dødelige angreb hver tredje-fjerde måned, måske oftere, vil radikaliserede muslimer stå i kø for at dø for sagen.

Paris var det første mål, Bruxelles det næste, og enhver ekspert, der bliver sat til at spå om eventuelle kommende mål, kan lige så godt sige London som Stockholm – Rom som Berlin. Ingen aner, hvor det næste angreb vil ramme.

Faktum er, at der findes militante jihadister, motiverede netværk og hjemvendte IS-medlemmer med terrorfærdigheder i alle EUs lande. Dele af deres netværk overvåges, mens andre dele ikke gør.

Angrebene i Bruxelles beviser, at selv når der er en fælles og flernational europæisk klapjagt for at fange fjende nummer ét og forhindre det næste angreb, er terroristerne i stand til at slå til. Det var Bruxelles-bagmændenes vigtigste besked til omverdenen. Ikke hævn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.