Islam går ikke på kompromis

I kølvandet på TV 2s programserie »Moskeerne bag sløret« holdt Hizb ut-Tahrir i weekenden møde for at sætte fokus den aktuelle debat om islam. Skytset var rettet mod medierne og politikerne.

I weekenden holdt Hizb ut -Tahrir Skandinavien sit ugentlige møde i Masjid Al Faruq-moskeen og satte fokus på den aktuelle debat om islam. Her ses medierepræsentanterne Elias Lamrabet (tv.) og Junes Kock. Foto: Jens Astrup
I weekenden holdt Hizb ut -Tahrir Skandinavien sit ugentlige møde i Masjid Al Faruq-moskeen og satte fokus på den aktuelle debat om islam. Her ses medierepræsentanterne Elias Lamrabet (tv.) og Junes Kock. Foto: Jens Astrup

De seneste 15 år er presset på danske ­muslimer vokset og vokset, og vi befinder os i dag i en værdikamp så intens, at de danske politikere bryder med deres egne friheds­idealer i forsøget på at indskrænke ­muslimers ret til at leve i overens­stemmelse med deres tro. Imens forsømmer ­medierne deres rolle som vagthund over for magt­haverne og bidrager endda til den ­politiske krig mod islam – TV 2s programserie »Moskeerne bag sløret« er blot det ­seneste eksempel.

Nogenlunde sådan lød det ­kondenserede budskab, da Hizb ut-Tahrir lørdag aften var vært for et møde, hvor ­bevægelsens vicemedierepræsentant Elias Lamrabet med medierepræsentant Junes Kock ved sin side holdt et oplæg for en sal fuld af mandlige muslimer. TV 2s ­omdiskuterede programserie »Moskeerne bag sløret« har blandt andet vist, hvordan imamer ser stort på dansk lovgivning, når de prædikerer og rådgiver. I den seneste udsendelse har der blandt andet været fokus på kvinders ­rettigheder.

Jeres værdier kolliderer på en række områder med det sekulære samfunds værdier – eksempelvis i forhold til ligestilling – er det ikke ensbetydende med, at det er vanskeligt at undgå konflikter?

Junes Kock: »Nej, det mener jeg ikke på nogen måde. Det er rigtigt, at der i islam ikke eksisterer ligestilling, men det, som vi kalder ligeværd, hvilket er mere produktivt. Der er fysiologiske forskelle på en mand og en kvinde, så at forvente det samme af en mand og kvinde er ikke ligestilling, men at tvinge kvinden til at være noget andet end en kvinde.«

Men når ligestilling nu er en del af den ­danske lovgivning, er det så ikke et problem?

Junes Kock: »Nej, jeg kan overhovedet ikke se, at det er et problem, at muslimer har en respekt for kvinder, der måske overgår den, der eksisterer her i den vestlige verden. Tværtimod mener jeg, at danske mænd kan lære rigtig meget af det muslimske samfund ved at se på, hvordan vi respekterer vores koner, mødre og søstre. På det område er det danske samfund generelt mangelfuldt, og det vestlige samfund kunne lære meget af islam.«

I citerer integrationsministeren for sige, at hun kan forstå, at muslimer agter at holde fast i Koranen – og at det er ­problematisk. Men er det egentligt så mærkeligt, når ­Koranen på nogle punkter kolliderer med dansk lovgivning?

Elias Lamrabet: »Det er underligt, hvis man gør det til et problem, at muslimer ­holder fast i de værdier og den levemåde, som Koranen repræsenterer. Det her er ikke en debat om, hvorvidt muslimer skal bryde loven. Debatten handler om, hvorvidt man som borger i Danmark kan mene, at en ­islamisk levemåde ideelt set er bedre, end den måde samfundet er indrettet på i dag. Inden for politik, børneopdragelse og alle mulige andre hverdagsområder bliver ­muslimske tanker i dag problematiseret, selvom det i virkeligheden handler om holdninger og ikke om handlinger. Det viser, at danske politikere undergraver sine egne frihedsværdier. Når man på den ene side taler om frisind, men på den anden vil begrænse, hvad man må mene, så er der ikke kun tale om et hykleri, men om et indbygget paradoks i forhold til de principper, som det danske samfund bygger på.«

I peger på det dobbeltmoral og et ­paradoks, men hvad er egentlig jeres interesse for at stå op for frihedsrettigheder?

Elias Lambaret: »Vi forsvarer ikke ­frihedsrettighederne. Vi påpeger bare, at der indbyggede problematikker i friheds­rettighederne, og når vi påpeger, at man ­bryder med sine egne værdier, så er det jo, fordi der i dag er en værdikamp, hvor den ene part i debatten forsørger at kue ­modparten ved at bryde sine egne principper.«

Men hvorfor er det paradoks et ­omdrejningspunkt for jer? Hvilken værdi har det for jer, at I kan pege på, at andre er dobbelt­moralske?

Elias Lamrabet: »Fordi man forsøger at sælge de sekulære frihedsværdier som et ideal for hele menneskeheden. Man er endda villig til at gå i krig for at tvangsfrigøre og tvangsdemokratisere andre mennesker, men på hjemmebanen gælder friheds­rettighederne ikke for den muslimske befolkningsgruppe. Det viser i sidste ende, at frihed ikke er et reelt princip og ideal.«

I taler om, at der bliver gravet grøfter og om et skel, som bliver større og større. Men hvad med jer selv – er det et mål for jer at mindske skellet?

Junes Kock: »En del af vores målsætninger er at informere om islam, og vi har ikke et problem med debat. Det er vores erklærede mål, at vi ønsker en saglig og sober debat, og jeg mener, at den letteste måde at udviske et skel på er ved at have en debat, hvor man kan skilles på en pæn måde og med respekt for hinanden – men også uden at man ­nødvendigvis er enige, for der er tale om to divergerende livsopfattelser, og islam går ikke på kompromis og kan ikke gradbøjes.«

Betyder det, at I vil gøre noget for at gøre kløften mindre?

Junes Kock: »Folk lærer af medierne og politikerne, at de ikke skal acceptere ­forskelligheder. Vores appel er, at folk skal lære at forstå, at der er mennesker, som tænker og føler og tror anderledes end dem selv – og at det skal der være plads til. Det er der også plads til i et ideelt islamisk samfund, hvor kristne og jøder endda kan blive gift og skilt i forhold til deres egne regelsæt. Men det er tydeligvis ikke tilfældet her i Danmark, hvor der finder en form for indoktrinering sted helt fra børnehavealderen, og hvis man ikke køber det værdisæt, så bliver man ­stigmatiseret og kaldt en »samfundstrussel«, »radikaliseret« og »ekstremist«.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.