»Irakerne må vurdere, om det var det værd«

For ti år siden sendte et snævert politisk flertal Danmark i krig i Irak. Men om det var indsatsen værd er svært at vurdere, lyder det fra eksperter.

Torsdag er det ti år siden, den borgerlige regering med et snævert flertal i ryggen sendte Danmark i krig mod Saddam Hussein og hans regime. Beslutningen vakte voldsom debat, fordi man aldrig fandt de masseødelæggelsesvåben i Irak, som USA, Danmark og andre havde brugt som et hovedargument for at gå i krig.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, det er svært at sige, om Irak er et mere sikkert land nu end for ti år siden:

»Hvis man måler i forhold til, hvor mange mennesker der er ofre for vold og terrorisme, så tror jeg, det er mindre sikkert i dag end under Saddam Hussein, men mere sikkert end i 2006 og 2007. Hvis man ser på sikkerhed i forhold til retssikkerhed, så er det klart bedre i dag end for ti år siden,« siger han.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og militærekspert ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener, krigen har sat sine spor i Danmark.

»Først og fremmest i forhold til, hvordan vi går til spørgsmålet, der kommer fra Washington: »Hey, har I ikke også lyst til at være med til en krig?«. Jeg tror, at hele diskussionen om Irak - både det folkeretslige grundlag, konsekvenserne af det og hvor godt forberedt vi var - har gjort, at en dansk regering aldrig igen bare kan sige ja. Vi har simpelthen fået en større strategisk, politisk og militær diskussion om, hvordan, hvornår og hvorfor vi skal gå i krig,« siger han.

Det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet vurderer ifølge BBC, at Irakkrigen fra marts 2003 til december 2011, hvor de amerikanske styrker trak sig ud, kostede USA cirka 4.670 milliarder kroner. I samme periode mistede mindst 116.000 civile irakere og 4.800 personer fra koalitionsstyrkerne livet.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, det er umuligt at sidde i Danmark og svare på, om det var det hele værd:

»Sagen er, at man er gået fra et land, hvor det var staten, der udøvede terrorisme over for befolkningen til et land, hvor det er oprørsgrupper, der udøver terrorisme. Hvad vil du helst have? Det spørgsmål er ubesvarligt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Til syvende og sidst må det være irakerne, der vurderer, om det var det værd«.

Lars Erslev Andersen mener, koalitionen greb krigen helt forkert an.

»Den måde, man argumenterede og gennemførte krigen på, var en katastrofe. Det er svært at sige, om det har været indsatsen værd,« siger han.

»Hvis man siger, det er den forkerte måde, man gjorde det på, siger jeg vel egentlig også, at jeg tror, Irakkrigen er en af de største strategiske brølere, vi har set i nyere tid,« siger han.

Debatten om Irakkrigen forstummer næppe med det første. Sidste år nedsatte regeringen en kommission, der skal undersøge Danmarks deltagelse i krigen. Senest i 2017 skal kommissionen præsentere sin konklusion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.