Irak er en rutineopgave for Hercules-besætning

Der er ikke voldsomt megen fare forbundet med et dansk bidrag til den humanitære indsats i Nordirak, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet. Det danske fly vil dog være udstyret med forsvarssystemer, forklarer han.

Danmark vil sende transportfly til Irak.
Danmark vil sende transportfly til Irak.

Det ser ud til, at der er et bredt flertal i Folketinget for stille et dansk militært transportfly til rådighed for en humanitær indsats i det nordlige Irak. Sådan en mission lyder måske farlig, men ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er det ikke en uvant mission.

Danmark har for nylig udført den samme opgave i Mali af to omgange og er i gang med at gøre det i Den Centralafrikanske Republik, så på den måde er det efterhånden en rutineopgave for vores Hercules-besætninger, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

»Der er som sådan ikke noget svært i denne her opgave,« siger han.

En dansk Hercules-besætning består typisk af mellem tre og fem mand, der flyver flyet, samt en stor besætning på jorden.

»Jeg mener, de er omkring 120 i alt, da der er en masse folk, der skal vedligeholde og sørge for, at flyet fungerer, når det er i luften,« fortæller Peter Viggo Jakobsen.

Hans gæt er, at Flyvevåbnet allerede er blevet varslet.

»Vi kan sende det danske fly på vingerne med få timers varsel. Det der bliver afgørende for, hvor hurtigt danskerne kan komme af sted, det er at koordinere indsatsen med alle de andre lande, som også skal hjælpe. Det handler om, hvilke lufthavne man skal flyve fra og til, hvor man skal hente forsyninger, hvor folkene skal bo. Alt skal koordineres, og der skal laves flyveplaner og indhentes tilladelser, og det er et større puslespil,« forklarer lektoren ved Forsvarsakademiet.

Han vurderer, at risikoen for fare for de danske soldater er lav.

»Indtil videre har Islamisk Stat ikke vist den store evne til at skyde fly ned, så jeg tror ikke, der er voldsomt meget fare forbundet med denne her opgave. Det skulle kun være, hvis man skal lande nogle steder, hvor det er meget vanskeligt, fordi der ikke er ordentlige landingsforhold,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Den danske Hercules-besætning vil dog være udstyret med forsvarssystemer, forklarer han:

»De vil ikke selv være monteret med tunge maskingeværer og alt muligt andet, så de kan gå i flæsket på nogen. Men fordi man skal ind og operere over en krigszone, hvor der er risiko for, at man kan blive ramt af noget, så har flyet nogle forsvarssystemer, der eksempelvis kan bekæmpe missiler, der bliver skudt mod dem,« fortæller lektoren, som vurderer, at de danske soldater kan klare opgaven inden for en normal udstationeringsperiode, som typisk er tre måneder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.