Ingen asylansøgere har hidtil skullet betale for deres ophold

Enhedslisten kalder det symbolpolitik, når regeringen vil konfiskere asylansøgeres værdigenstande. Udlændingestyrelsen kan allerede pålægge udlændinge med midler at betale for deres ophold.

Københavns Hovedbanegård 27. nov. Siden september er næsten 90.000 flygtninge rejst ind i Danmark. Udlændingestyrelsens erfaringer viser, at de færreste flygtninge kan betale for eget ophold.Foto: Uffe Weng
Københavns Hovedbanegård 27. nov. Siden september er næsten 90.000 flygtninge rejst ind i Danmark. Udlændingestyrelsens erfaringer viser, at de færreste flygtninge kan betale for eget ophold.Foto: Uffe Weng

Det er ren symbolpolitik, når regeringen sammen med de andre blå partier og Socialdemokratiet vil gøre det muligt at ransage asylansøgeres ejendele og beslaglægge deres kontanter og værdigenstande, så de kan betale for deres ophold i Danmark.

Sådan lyder anklagen fra Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som hæfter sig ved, at ikke en eneste asylansøger ifølge Udlændingestyrelsen har betalt for sit eget ophold i Danmark i perioden 2010-2015, til trods for at loven allerede giver myndighederne mulighed for at kræve det.

»Den lovhjemmel findes i forvejen, og den bliver ikke brugt. Hvorfor så stille et nyt forslag? Det her bekræfter min vurdering af, at forslaget for det første har til formål at vise vælgerne, at man er hård ved flygtninge, og for det andet at afskrække flygtninge fra at søge til Danmark,« siger hun.

»Jeg tror egentlig, at Inger Støjberg er meget tilfreds med billedet af et Danmark, hvor man får taget Moster Fatimas smykker fra sig og ikke kan få familiesammenføring.«

Advokat: Ingen overraskelse

Udlændingestyrelsen kan i dag kræve, at en udlænding helt eller delvist betaler sit ophold i Danmark, hvis man vurderer, at personen har midler til det. Men hvis regeringens asylpakke bliver stemt igennem, vil myndigheder også få hjemmel til at ransage asylansøgeres ejendele efter kontanter ned til 3.000 kroner og værdigenstande, der kan betale asylansøgerens ophold. Fra politisk hold er det blevet understreget, at man ikke vil tage personlige ejendele, medmindre de har en høj værdi. Hvor høj, den værdi skal være, står fortsat hen i det uvisse.

At ingen udlændinge i perioden 2010-2015 er blevet pålagt at betale for deres eget ophold, overrasker ikke formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård.

»Det havde jeg ikke regnet med. De fleste asylansøgere har jo solgt rub og stub for at komme til Danmark. Når jeg spørger dem, hvordan de er kommet her til landet, siger de, at de måske har haft en lille opsparing og har solgt resten af deres ejendele,« siger hun.

»Jeg kan ikke se, at den nye lov om ransagningerne vil ændre noget for langt størstedelen af de flygtninge, der kommer her til landet. Alligevel mener jeg ikke, det er rimeligt at tage de ganske små midler ned til 3.000 kroner og folks smykker fra dem.«

I august skrev minister Inger Støjberg i et svar til Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, at asylansøgere ifølge Udlændingestyrelsen »erfaringsmæssigt sjældent er i besiddelse af egne midler, der aktualiserer beslutning om egenbetaling. Udlændingestyrelsen behandler dog fra tid til anden sager om forhold, der indikerer, at udlændinge er i besiddelse af egne midler«.

Den sidste del af svaret viser ifølge Martin Henriksen, at der er behov for, at Udlændingestyrelsen får bedre redskaber til at sørge for, at de udlændinge, der selv kan betale for deres ophold, også kommer til det. Han medgiver dog, at lovforslaget også handler om at sende signaler til omverdenen.

»Det er da rigtigt nok, at det også handler om at sende nogle signaler om, at nu strammer vi op. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det her selvfølgelig også handler om at vise, at nu gør vi det på en ny måde i Danmark i forhold til de mennesker, der kommer her og ønsker at få asyl,« siger han.

Regeringens asylpakke støttes af partierne til højre for midten samt Socialdemokratiet, men ifølge socialdemokraternes integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er der ikke tale om et »symbolpolitisk slag i luften«, som han kalder det.

»Det her forslag har for os ikke til hensigt at begrænse asyltilstrømningen. Det er der andre tiltag, der har, for eksempel når vi siger, at man skal have været her i tre år, før man kan få familiesammenføring. Så det er ikke for at løbe fra, at vi også laver politik med henblik på at begrænse asyltilstrømningen. Men jeg tror ikke, denne her del vil få nogen som helst indflydelse på asyltilstrømningen,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg, men Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, mener ikke, der er tale om at sende et signal, når man giver myndighederne bedre redskaber til at benytte en lovhjemmel, der ikke er blevet benyttet de seneste fem år.

»Vi har gjort det meget klart, at vores udlændingepolitik i det store hele gerne skal føre til, at der kommer færre til Danmark. Men lige præcis det her tiltag, det er et spørgsmål om, at det princip, der gælder for danskere, det skal også gælde for asylansøgere, der kommer hertil. Hvis du kan betale for dig selv, så skal du betale for dig selv,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.