Influenzaen er netop nu på sit højeste

Influenzaen topper lige nu, men ifølge Statens Serum Institut går Danmark fri for en decideret epidemi i denne sæson

Danmark er ramt af influenza, men Statens Serum Institut afviser, at der er tale om en epidemi.
Danmark er ramt af influenza, men Statens Serum Institut afviser, at der er tale om en epidemi.

Der er influenza i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut, og svedpiblende danskere med ømme muskler vil formentlig nikke med fra mangt en sygeseng. For influenzaniveauet er netop nu på sit højeste for indeværende sæson, der startede i uge 40 sidste år og slutter ved udgangen af uge 20.

»Vi har set en let stigende tendens de seneste uger, og lige nu topper influenzaaktiviteten indtil videre,« siger Kåre Mølbak, overlæge ved Statens Serum Institut.

Instituttet overvåger influenzaen fra uge til uge. Det sker blandt andet gennem indberetninger fra praktiserende læger og vagtlæger, spørgeskemaundersøgelser og laboratorietests.

I uge 5 rapporterede 125 praktiserende læger, at 1,5 procent af deres patienter havde influenzalignende symptomer. Det er det højeste niveau i denne sæson og bringer influenzaaktiviteten op fra kategorien »lav« til »middel«.

En fredelig sæson

Epidemier starter i kategorien »høj« ved 2,5 procent patienter med influenzalignende symptomer, men der når vi ifølge Kåre Mølbak ikke op i 2015/2016.

»Der er ikke en epidemi i gang, og jeg vurderer ikke, at vi risikerer en epidemi i denne omgang. Alt i alt er der tale om en fredelig sæson, og vi er tæt ved toppunktet, hvis vi ikke allerede er forbi det,« siger han.

Den seneste influenzaepidemi ramte Danmark i 2012/2013. Dengang gav lægerne meldinger om symptomer hos 4,3 procent af patienterne, og i fire andre uger var aktiviteten på epidemi-niveau.

Onsdag offentliggør Statens Serum Institut resultaterne af influenzaovervågningen for uge 6.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.