Influenza er skyld i mange indlæggelser

Hospitaler både i hovedstaden og det øvrige land har travlt i forbindelse med det store influenzaudbrud, der begyndte for et par uger siden. Der er dog færre, der bliver smittet i dag end i julen.

Ti patienter i hovedstadsområdet er indtil videre blevet indlagt på intensivafdelinger på grund af det store influenzaudbrud, der siden julen har hærget såvel København som resten af landet. Influenzaudbruddet har dog toppet i Hovedstaden. Der er ikke så mange, der bliver smittet i dag som for et par uger siden. Men der kan komme endnu flere indlæggelser i næste uge, understreger Jens Lundgren. Han tilføjer, at »et udbrud som dette erfaringsmæssigt varer to til fire uger«. » Der er ikke så meget pres på nu, som der var op til nytår. Det toppede første- og anden juledag, da der virkelig var tryk på,« siger han.

Dertil kommer, at et ukendt antal patienter er blevet indlagt på medicinske afdelinger i forbindelse med udbruddet.

Det oplyser formanden for Region Hovedstadens Influenzaudvalg, professor Jens Lundgren, og tilføjer, at det »skaber belastning i systemet«.

»Vi kan konstatere, at der er run på lige nu. Men ikke mere, end at vi kan klare det,« siger han og fastslår, at operationer og konsultationer i øvrigt gennemføres som aftalt.

I Region Midtjylland har det været nødvendigt at aflyse operationer på regionshospitalet i Randers. Det skete i går og vil være tilfældet igen på mandag. Hospitalet oplyser, at kræftbehandling ikke bliver berørt, og at alle aflysninger bliver individuelt vurderet.

»I disse dage oplever vi massiv overbelægning og har samtidig mange medarbejdere, der selv er syge med influenza, så vi er presset på plads og personale. Vi er derfor nødt til at fokusere alle kræfter på de patienter, som har behov for behandling og undersøgelse her og nu,« siger cheflæge Lone Winther Jensen.

Færre bliver smittet

Ifølge Jens Lundgren modtog lægevagten i »en ti dages periode fra 21. til 31. december« mellem 1.500-1.800 opkald i døgnet om influenza.

»Det var ret voldsomt, og vagtlægesystemet var presset. Vi var ved at være bekymrede for, om det betød, at de, der virkelig havde behov for at snakke med vagtlægen, ikke kunne kommen igennem.« Jens Lundgren opfordrer smittede til at holde sengen og tage den med ro.

»Normalt vil symptomerne begynde at forsvinde efter tre til fem dage. Men gør de ikke det, eller bliver de værre, skal man kontakte lægen,« forklarer han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.