Industrien vil rekruttere faglærte fra hele verden

Det skal være muligt for smede og elektrikere fra lande uden for EU at komme til Danmark for at arbejde, lyder det fra Dansk Industri i nyt udspil.

En stor del af det omfattende metrobyggeri i den københavnske undergrund bliver udført at udenlandske arbejdere. Dansk Industri vil gerne have hentet endnu flere faglærte hertil fra både Europa og resten af verden. Arkivfoto: Scanpix
En stor del af det omfattende metrobyggeri i den københavnske undergrund bliver udført at udenlandske arbejdere. Dansk Industri vil gerne have hentet endnu flere faglærte hertil fra både Europa og resten af verden. Arkivfoto: Scanpix

Dansk Industri vil gøre det muligt at tiltrække faglærte arbejdere fra hele verden. Og ikke kun fra et udsnit af verdens lande, sådan som Venstre ønsker.

De politiske bestræbelser er hidtil især gået på at tiltrække personer med høj uddannelse og særlige kompetencer til Danmark, Men nu vil Dansk Industri gøre det nemmere at rekruttere almindelig faglært arbejdskraft såsom smede, elektrikere og svejsere fra såkaldte tredjelande uden for EU.

»Vi kommer til at mangle faglærte. Det ved vi. Ikke mange danskere har tænkt over det, men bare siden 2008 er antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder skrumpet med 70.000,« siger adm. direktør i DI, Karsten Dybvad.

Dansk Industri vil nedsætte grænsen for, hvor meget man skal tjene om året for at få arbejdstilladelse i Danmark. Inden for EU-landene er der fri bevægelighed, og man kan frit rejse over grænserne for at arbejde. Men fra lande uden for EU kan man få arbejdstilladelse via en række ordninger, hvor beløbsordningen er den mest benyttede. Som reglerne er nu, skal man kunne dokumentere, at man har et job til en årsløn på 375.000 kroner. DI vil sætte den grænse ned til 325.000 kroner.

»Det er ikke tilfældigt, at vi når frem til den grænse. Dermed dækker vi det faglige løninterval og vil kunne tiltrække netop den faglige arbejdskraft,« siger Karsten Dybvad.

Derudover vil Dansk Industri også udvide en anden ordning, den såkaldte positivliste, til også at omfatte almindelige faglærte job. Listen, der omfatter en række uddannelser, som der skønnes at være mangel på, er begrænset til længerevarende uddannelser og professionsbachelorer. Men den bør ifølge DI udvides til at også at omfatte faglærte kompetencer.

Bør fokusere på uddannelse i stedet

I jern- og metalindustrien er man lunkne ved forslaget. Ledigheden i den branche har ganske vist været faldende de senere år. Men i kampen om at skaffe arbejdskraft mener Metalformand Claus Jensen, at DI bør tage ansvar for at uddanne flere svende frem for at hive arbejdskraft ind fra lande uden for EU.

»De seneste ti år har vi ikke taget nok unge mennesker i lære. Så det nytter ikke noget, at industrien kommer og siger, at de ikke har løst deres eget problem, og at det derfor skal løses ved at trække udlændinge herop. Det er ikke fair over for de unge danskere,« mener han og henviser til, at der står omkring 10.000 unge i kø for at få en praktikplads.

Også hos Dansk El-Forbund får forslaget en kølig modtagelse. Her er ledigheden helt nede på 2,2 pct, men formand Jørgen Juul Rasmussen mener ligeledes, at industrien skal tage flere lærlinge, mens man generelt skal opkvalificere ufaglærte.

»Vi har ikke noget imod at importere udenlandsk arbejdskraft, men man skal lige stoppe op og se, hvad vi selv kan gøre her i landet. Det er nemmere end at tage elektrikere fra tredjelande, som skal lære sproget og kulturen,« siger Jørgen Juul Rasmussen.

DI-direktør Karsten Dybvad anerkender at man skal uddanne flere, men det tager tid, før eksempelvis den erhvervsskolereform, som Folketinget har besluttet, kommer til at virke.

»Vi skal spille på begge heste, og det har vi også gjort. Men det er lige nu, at virksomhederne mangler faglært arbejdskraft,« siger Karsten Dybvad.

Vil presse lønningerne ned

Forslagene fra Dansk Industri er både »ekstreme« og »enormt overgearede«, mener udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, der afviser ideen pure. Den vil medføre pres på danske lønninger, fordi udbuddet af arbejdskraft vil stige, og danskere vil blive presset over på overførselsindkomster, lyder bekymringen.

»Det er godt for den enkelte virksomhed, men man kan ikke drive Danmark som en virksomhed. Jeg har svært ved at se det som andet end at øge arbejdsudbuddet og dermed presse lønningerne ned i Danmark,« siger Martin Henriksen.

Beskyldt for forskelsbehandling

Da Venstre tidligere på sommeren fremlagde partiets nye udlændingeudspil, var netop beløbsgrænsen og positivlisten i fokus. Partiet ønsker at afskaffe positivlisten, fordi den sjældent benyttes. Samtidig vil man sænke beløbsgrænsen til 215.000 kr. om året for udvalgte lande, der »har en økonomisk, kulturel og social udvikling«, der ligner Danmarks, mens den samtidig hæves til 400.000 kr. for eksempelvis en række mellemøstlige, afrikanske og asiatiske lande.

Det skabte stor debat, og Venstre blev kritiseret for at forskelsbehandle. Jan E. Jørgensen var en af penneførerne på forslaget, og han er enig i målet: at Danmark skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Men han understreger, at kravene skal være forskellige alt afhængig af nationalitet.

»Vi er bekymrede for at sætte beløbsgrænsen ned for mennesker fra de lande, som kræver visum, fordi der er høj risiko for, at de søger om asyl eller familiesammenføring i Danmark, eller at de ikke vil sendes hjem, hvis de mister deres job igen. Man risikerer at miste god arbejdskraft, men på den anden side er risikoen for, at Danmark kommer til at hænge på nogle større problemer,« siger Jan E. Jørgensen.

»Vi skal uddanne vores egne smede«

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afviser også forslagene:

»Det er afgørende at vi ikke tiltrækker udenlandsk arbejdskraft fra tredjeverdenslande, som vi ikke har brug for,« siger hun.

»Grundlæggende har jeg det sådan, at det må være muligt for Danmark og Europa at uddanne de unge, vi har brug for, til at være svejsere, elektrikere og smede. Det er en uddannelsesopgave, vi har, som er overkommelig og overskuelig. Frem for at importere svejsere fra Indien og Bangladesh,« siger Mette Frederiksen.

Til det siger Karsten Dybvad:

»Vi har vurderet, at det vigtigste er at kunne rekruttere helt bredt i hele verden på baggrund af de kompetencer, der er brug for. De virksomheder, der efterspørger kompetencerne, vil også efterspørge, at de pågældende kan være en del af den virksomhedskultur, der er, og af det danske samfund. Det tror jeg roligt, at man kan overlade til virksomhederne.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.