Imamer vier danske teenagere

Danske piger på 16 og 17 år gifter sig muslimsk uden forældrenes samtykke. Eksperter advarer, og formanden for Folketingets integrationsudvalg vil have imamerne straffet.

Christina blev som kun 17-årig muslimsk gift. Hun er senere blevet skilt, men betragter sig stadig som muslim.
Christina blev som kun 17-årig muslimsk gift. Hun er senere blevet skilt, men betragter sig stadig som muslim.

Danske piger helt ned til 16 år gifter sig med muslimske mænd i islamiske ægteskaber. Det sker uden de danske forældres samtykke, og før pigerne er myndige, som det ellers kræves ved et dansk ægteskab.

Ifølge Justitsministeriet er ægteskaberne ikke juridisk gyldige, men pigerne indgår en islamisk ægteskabskontrakt om bl.a. medgift og bindes af en række regler. Dermed er der reelt tale om en parallel til den danske ægteskabslovgivning, siger en stribe eksperter til Berlingske.

Ingen kender det eksakte antal ægteskaber, men i dag kan Berlingske fortælle historien om Christina Palshøj Schultz, der som 17-årig giftede sig med sin muslimske kæreste uden at spørge sine forældre om samtykke. Farens familie valgte aldrig at tale til hende igen.

Flere teenagepiger gifter sig

Eksemplet er ikke enestående, fastslår Birgitte Karlsson fra Etnika, et støttecenter på den københavnske Vestegn, der har mødt flere danske piger, der var ned til 16-17 år, da de giftede sig islamisk.

»Jeg synes langtfra, de er modne nok til tage en så vigtig beslutning. Det burde slet ikke kunne ske,« siger hun.

De islamiske ægteskaber forpligter pigerne på religiøse og sociale normer og binder stærkere end en dansk vielse, fastslår Birgitte Karlsson, der bakkes op af Anne Sofie Roald, professor i religionshistorie med speciale i islam på Malmø Universitet.

»Mange konvertitter føler meget stærkt, at de vil være gode muslimer, og så bliver det gerne sådan, at alt, manden siger, er lov,« siger hun.

Karen Jespersen: De skal straffes

Den danske ægteskabslovgivnings § 1 siger, at man skal være 18 år for at indgå ægteskab. Først da menes man at forstå rækkevidden af den store beslutning, siger professor i familie- og arveret på KU Linda Nielsen.

»Vi bryder os ikke om børneægteskaber i Danmark,« siger hun.

Imam Shahid Mehdi fra Islamisk Trossamfund afviser, at deres imamer vier teenagebrude.

»Islamisk Trossamfund vier ikke piger under 18 år. Vores krav er, at de skal have en vielsesattest fra kommunen. Men måske er der nogle andre amatøragtige imamer, der gør det,« siger han.

Formanden for Folketingets integrationsudvalg, Karen Jespersen (V), vil have teenage-ægteskaberne stoppet.

»Imamer misbruger deres vielsesbestalling. De ved udmærket, at det er i strid med dansk ægteskabslovgivning. Jeg mener, man burde straffe dem med bøde, fængsel eller udvisning,« siger Karen Jespersen. B

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.