I dag skal rumsonden Rosetta vækkes til eventyrlig mission

Mandag begynder vækningen af den europæiske rumsonde Rosetta, der befinder sig 800 millioner kilometer ude i rummet.

Selv om der er godt 800 millioner kilometer fra ESAs kontrolcenter i tyske Darmstadt til den sovende Rosetta, tror man, det mandag kan lade sig gøre at vække den europæiske rumsonde.
Selv om der er godt 800 millioner kilometer fra ESAs kontrolcenter i tyske Darmstadt til den sovende Rosetta, tror man, det mandag kan lade sig gøre at vække den europæiske rumsonde.

Selv om der er godt 800 millioner kilometer fra ESAs kontrolcenter i tyske Darmstadt til den sovende Rosetta, tror man, det mandag kan lade sig gøre at vække den europæiske rumsonde. Vækningen begynder mandag klokken 11 dansk tid.

Rosetta blev i 2004 sendt op - med dansk udstyr om bord - og den har nu sovet i godt to et halvt år. Vækkes Rosetta, venter der rumsonden en fascinerende og historisk rejse, skriver BBC. Målet er, at den skal lande menneskeskabt udstyr på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Inden champagnen kan flyde og jublen bryde ud, skal rumsonden i kredsløb om kometen, der har en diameter på fire kilometer. Det sker først senere på året. Derefter er det planen, at et landingsfartøj skal frigøres fra Rosetta og sendes ned på kometens overflade. Det er første gang nogensinde, at man forsøger at indtage en komet.

Senioringeniør Hans Jensen fra den danske teknologivirksomhed Terma vil mandag følge vækningen af Rosetta med særlig interesse. Terma har nemlig leveret strømforsyningen eller PCUen, som under hele turen har skullet sørge for, at Rosettas onboard-computer og videnskabelige instrumenter har haft adgang til varme og strøm fra solpanelerne, selv når temperaturerne har nærmet sig minus 130 grader.

»Det helt særlige er, at PCUen skulle være i stand til at optage den maksimale effekt, der kan frembringes på disse solceller i det svage sollys – uden tab. Ellers havde det været nødvendigt at lave endnu større solpaneler end de nuværende 65 kvadratmeter,« siger Hans Jensen til Ingeniøren.

Hvis alt går efter planen, vil Hans Jensen og resten af verden senere mandag få de første livstegn fra Rosetta.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.