I dag rammer vinteren: Se hvor sneen falder

Frem med kælk og sneskovl. Mandag falder årets første rigtig sne. Se her, hvor!

Helt så slemt som på dette billede, bliver det ikke nu, men store dele af landet får et kort visit af vinteren. (Arkivfoto)
Helt så slemt som på dette billede, bliver det ikke nu, men store dele af landet får et kort visit af vinteren. (Arkivfoto)

Halvvejs inde i januar får vi endelig noget, der minder om rigtig vintervejr.

Mandag får især nordjyderne et pænt drys med sne.

- Det er især den nordlige og østlige del af landet, der kan forvente sne i dag. Vendsyssel. Østhimmerland. Djursland og Nordsjælland. Det er de steder, hvor vi forventer decideret frost-sne, og i Vendsyssel kan det ende med, at det fyger, fordi der også er en del vind.

Det fortæller meteorolog Thomas Mørk fra TV2s Vejrcenter og tilføjer, at man her kan regne med mellem fem og ti centimeter sne. Altså nok til en kælketur eller en hurtig snebold-kamp.

Snemængderne aftager, jo længere østpå man kommer, så Nordsjælland får nok ikke mere end to til fem centimeter, forudser han.

Det er dog ikke de eneste steder, der får sneen at se:

- Også i det nordvestlige Jylland og i Midtjylland får vi noget, der minder om vinter, men her bliver det højst sandsynlig lidt mere våd sne, siger Thomas Mørk. 

Heller ikke københavnerne slipper for sne i gaderne. Meteorologen regner med, at hovedstaden får et let drys mellem klokken 13 og klokken 16.

- Det bliver nok ikke mere end et par centimeter, men der kommer også noget i København. Der er mange, der kommer til at opleve sne i dag, siger Thomas Mørk.

Du skal dog ikke sætte næsen op efter hverken ture på langrendsski eller snemænd i massevis. Vinteren bliver nemlig en meget kort fornøjelse...eller hvordan man nu ser på det.

- Mild luft presser sig på i løbet af natten, og det gør, at sneen nok begynder at smelte, så det bliver en gang sjap i morgentimerne. Så det er ikke noget, vi har glæde af så længe, siger Thomas Mørk.

Inden vi kommer så langt, advarer han dog om, at der sagtens kan være glatte veje flere steder i dag. Der er blevet saltet præventivt mange steder, men lige i det det falder, kan der godt være glat, siger han.

- Det er jo vinterens første rigtige snevejr, så der er nok mange, der er lidt urutinerede med hensyn til, hvordan man håndterer bilen, siger han.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.