»Hvorfor er det særligt os, man taler grimt om?«

En ophedet debat om østeuropæisk »velfærdsturisme« breder sig i Danmark. Det undrer de bulgarske rengøringsassistenter Katya og Shenay. De vil bare gerne arbejde.

Veninderne Katya Marinova og Shenay Ali Gole rejste i 2007 til Danmark fra Bulgarien med et mål: At arbejde. Såkaldte »velfærdsturister« kender de ingen af. Foto: Søren Bidstrup
Veninderne Katya Marinova og Shenay Ali Gole rejste i 2007 til Danmark fra Bulgarien med et mål: At arbejde. Såkaldte »velfærdsturister« kender de ingen af. Foto: Søren Bidstrup

De første mange ferier levede håbet. Selvfølgelig skulle de tilbage igen. Når de havde tjent lidt penge i Danmark, skulle de hjem.

Men hver sommer, de rejste til den lille nordlige landsby i Bulgarien for at besøge venner og familier, var den økonomiske situation blevet værre. Lønningerne stagneret, flere arbejdsløse.

»Hvis jeg kunne tjene penge nok til at betale mine udgifter derhjemme, var jeg da aldrig rejst til et fremmed land for at arbejde,« siger 40-årige Katya Kancheva Marinova.

»Ingen forestiller sig, at de skal forlade deres land for evigt. Men som årene gik, mistede også jeg drømmen om at rejse tilbage. Nu er det i Danmark, mit liv er.«


Katya Kancheva Marinova og veninden Shenay Ali Gole er to af de godt 5.000 bulgarere, der er rejst til Danmark, efter det lille østeuropæiske land i 2007 blev medlem af EU.

I dag arbejder de som rengøringsassistenter i firmaet Eurest Services, og i de tidlige morgentimer har de tømt skraldespande og tørret af ved netop det tastatur, som ordene til denne artikel er nedfældet på.

Får servicedanmark til at hænge sammen

De to kvinder gør rent på Berlingske, men kunne lige så godt have skuret gymnastiksale på den lokale folkeskole eller toiletter på et stort hotel. De er en del af den østeuropæiske indvandring, der får servicedanmark til at hænge sammen.

Og så er de blevet genstand for en af 2014s foreløbigt mest betændte politiske debatter om velfærdsturisme.

Det undrer Shenay Ali Gole.

»Det er, som om man siger, at alle bulgarere og rumænere bare vil suge på samfundet. Men hvorfor er det særligt os, man taler så grimt om? Jeg går på arbejde hver dag og betaler min skat, imens der er masser af danskere, der får sociale ydelser. Hvordan kan det så være os, der bliver kaldt velfærdsturister?«

Da de to bulgarske veninder i 2007 forlod den lille bulgarske landsby, hvor de arbejdede i det samme underbetalte servitricejob, var der kun ét mål: At finde et rimeligt betalt arbejde.

Det blev Danmark ved et tilfælde

At Danmark skulle være et særligt attraktivt land, hvad angik sociale ydelser, havde de ikke hørt om. Og at de havnede her og ikke i Frankrig, England eller Tyskland, var først og fremmest en tilfældighed. Faktisk gik der fire år, før de overhovedet blev opmærksomme på, at man kunne melde sig ind i en a-kasse og få understøttelse, hvis man var så uheldig at miste sit job.

Det har Katya Kancheva Marinova endnu ikke haft brug for. Heldigvis, for hun ville blive skør af at skulle gå derhjemme og lave ingenting, siger hun. Hvis ikke der var noget arbejde, ville der jo ingen pointe være i at være her. Så ville hun tage hjem.

Shenay Ali Gole har til gengæld prøvet at være arbejdsløs. For nogle år siden modtog hun dagpenge. I toenhalv måned, men bestemt ikke med hendes gode vilje, fortæller hun, næsten flov. Rengøring er den branche, procentuelt flest bulgarere arbejder i. Job, som mange danskere ikke er interesserede i at besætte, men for Katya og Shenay er det lige så fint som alt mulig andet – også selv om de begge har en kort handelsuddannelse i bagagen og har papirer, der giver mulighed for at arbejde på kontor.

»Folk, der kommer fra de nye europæiske lande, starter typisk i de her job, det er meget naturligt, og jeg er bare glad for at komme på arbejde, møde mennesker og opleve noget nyt hver dag,« siger Katya Kancheva Marinova.

Modtager ingen ydelser

Ingen af de to kvinder har børn, det har der ikke været tid til, så børnepenge modtager de ikke.

Det er heller ikke, fordi de sender alle pengene tilbage til familien i Bulgarien, som fortællingen går om mange østarbejdere, for udgifter er der nok af i Danmark.

Men når de er hjemme på visit, spørger mange af de gamle venner til, om de ikke kan hjælpe dem til en fremtid i Vesteuropa. Alene i Shenays landsby er næsten otte ud af ti rejst udenlands for at arbejde. De sidste 15 år er Bulgariens befolkning reduceret med en million indbyggere – fra 8,3 til 7, 3 millioner – primært som følge af migration.

Men de to kvinder vil ikke stikke nogen blår i øjnene. Det er hårdt arbejde at rejse til et andet land, og der er ingen garanti for, at man får en bedre fremtid.

»Det er det, der undrer mig ved diskussionen i nyhederne,« siger Shenay Ali Gole.

»Folk taler om os som om, vi bare vil udnytte systemet. Men vi er ikke flygtninge, vi er indvandrere. Vi leder ikke efter social støtte eller økonomisk hjælp. Vi vil bare gerne arbejde.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.