Hvor blev lærerne af? Nyslåede studenter må undervise skolebørn

Både kommuner, skoleledere og lærere peger på stigende og alvorlige problemer med at få kvalificerede lærere til de ledige lærerjob. Konsekvensen for skoleeleverne er skiftende vikarer og lærere uden en læreruddannelse. Det går ud over kvaliteten.

Det er blevet svært at finde uddannede lærere. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
Det er blevet svært at finde uddannede lærere. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Danske kommuner oplever tiltagende problemer med at skaffe lærere til landets folkeskoler. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening skal forældre og skolebørn være heldige, hvis ledige lærerstillinger besættes af en læreruddannet lærer. I tre ud af fire kommuner har der inden for det seneste år været problemer med at rekruttere lærere til ledige lærerstillinger, rapporterer Lærerforeningens kredsformænd i undersøgelsen. I stedet står stillingerne ubesatte hen, og timerne dækkes af andre lærere eller af en vikar uden læreruddannelse, for eksempel nyslåede studenter, der tjener penge til en jordomrejse.

»Vi hører dagligt om kommuner, der har ledige lærerstillinger, der ikke er ansøgere til. Forældre og børn oplever i øjeblikket meget kontant, at eleverne får skiftende lærere og i lange perioder bliver undervist af folk, der ikke har en læreruddannelse. I nogle kommuner er 10-15 procent af stillingerne besat af folk uden læreruddannelse, og jeg talte med en forælder forleden, hvis barn havde haft fem matematiklærere i løbet af et skole­år. Det er rigtig skidt,« siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Rekrutteringsproblemerne bekræftes af skolelederne.

»Der er et problem, det er bestemt også vores opfattelse. Der er simpelthen ikke ledige lærere i øjeblikket. Vi prøver at få unge studenter i kortere vikariater og folk med en anden uddannelse som for eksempel akademikere ind som fysik- eller tysklærere. Akademikerne når ikke at få en merit­læreruddannelse, og studenterne er kun en midlertidig løsning, selv om de kan gøre det ganske udmærket,« siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

Hvad betyder det for kvaliteten af undervisningen?

»Den kan ikke undgå at falde lidt. Jo længere tid man har et vikariat med ikke-læreruddannede, des mere vil kvaliteten falde.«

Overskud af lærere burde være stort

Lærernes arbejdsgivere i kommunerne har erkendt problemet, som også blev påvist i en undersøgelse fra KL kort før jul om stigende rekrutteringsproblemer. Meldingen fra KL er ifølge næstformand i KLs Løn- og Personaleudvalg, Steen Christiansen (S), at Folketinget og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) må gribe ind for at sikre et større optag på læreruddannelserne.

»Det er bekymrende, at man vælger den løsning at ansætte studenter og folk uden en læreruddannelse. Folketinget og Undervisningsministeren må kigge på optaget til læreruddannelsen og skabe forudsætningerne for, at vi får det antal lærere, vi skal bruge. Vi skal have flere til at søge ind på læreruddannelsen, og vi skal overveje, om der er andre faggrupper som via en meritlæreruddannelse kan gå ind og løse nogle af folkeskolens opgaver. Det er vigtigt, at de beslutninger bliver taget nu, for der går et stykke tid, inden vi får flere igennem læreruddannelsen,« siger Steen Christiansen.

Men det er ikke nok at uddanne sig ud af problemerne, mener Anders Bondo Christensen, der peger på, at usædvanligt mange lærere har forladt Folkeskolen det seneste år. Der er lærere nok, de vil bare ikke arbejde i Folkeskolen. Tal fra Danmarks Lærerforening viser således, at antallet af lærere, der skifter job fra en kommune til en anden eller har forladt Folkeskolen er steget fra 800 i 2012 til over 2.000 sidste år.

»Der er en markant stigning. Det er ikke bare lærere, der går tidligere på pension, men lærere på 30, 40 og 50 år, som vi skulle have brugt i Folkeskolen i rigtigt mange år. I de seneste seks år har man nedlagt 14 procent af lærerstillingerne i Folkeskolen, så i virkeligheden burde der være et stort overskud af lærere,« siger Anders Bondo.

Mindre attraktivt at være lærer

Lærerjobbet virker mindre attraktivt i dag, fordi lærerne ikke har så stor frihed, som de havde før, mener arbejdsmarkedsforsker Henrik Lambrecht Lund fra RUC.

»Den aktuelle situation er skabt af konflikten om arbejdstiden. Arbejdstidsloven og de manglende frihedsgrader i lærerjobbet har gjort det mindre attraktivt at være lærer. Jeg tror, at lærerne har ret i, at deres arbejde i dag er mindre frit end andet vidensarbejde. Lærerne opfatter det som et brud på den psykologiske kontrakt, der er forbundet med den type arbejde. De synes, at det er dybt uretfærdigt, og at de er blevet behandlet rigtig dårligt. Jeg tror også, det er kontraproduktivt, og at de arbejder mindre i dag, end de gjorde før. Man burde tage skridtet fuldt ud og fjerne arbejdstidsloven, som prøver at regulere noget, som ikke kan reguleres,« siger Henrik Lambrecht Lund.

Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen opfordrer kommunerne til at indgå lokale aftaler med lærerne, som gør arbejdsforholdene og arbejdstiderne mere attraktive.

»Det er klart, at vi skal ændre de ting i reformen, der ikke fungerer. Der er nogle kommuner, der sparer på folkeskolen, kan vi se, og det skal de ikke. Det er deres kerneopgave, og de har fået tilført penge til det. Men er reformen ikke fuldt finansieret – og det kommer vi til at kigge på – skal kommunerne selvfølgelig kompenseres.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.