Hver tredje lærerstuderende dumper matematik

Alarmerende mange lærerstuderende på linjefaget matematik dumpede i år den skriftlige prøve.

Dumpeprocenten blandt fremtidens matematiklærer var alarmerende høj.
Dumpeprocenten blandt fremtidens matematiklærer var alarmerende høj.
Dumpeprocenten har længe været høj ved den skriftlige prøve i linjefaget matematik på læreruddannelsen. Men i år slår censorerne alarm, da hele 30 procent af de studerende dumpede den skriftlige prøve. Det skriver folkeskolen.dk.

- Det her må rigtig gerne blive et wakeup-call for de studerende. For det ligger jo som et krav til vores arbejde med at formulere kompetencemål for fagene i den nye læreruddannelse, at det faglige niveau skal hæves, siger formanden for matematikcensorerne Arne Mogensen til folkeskolen.dk.

Han mener, at den høje dumpeprocent blandt fremtidens matematiklærere dels skyldes at læreruddannelsen generelt har svært ved at tiltrække studerende med en stærk matematikfaglighed. Dels at en del studerende ikke var klædt på til at anvende de it-værktøjer, som studieordningens stiller krav om. Og sidst at der var nogle problematiske opgaver i eksamenssættet:

- I modsætning til i folkeskolen er der ingen prøveklude. Opgaverne bliver skabt af dygtige folk i opgavekommissionen, men eksamensopgaverne bliver ikke testet før eksamen, og der var især problemer med en statistikopgave, siger Arne Mogensen til folkeskolen.dk.

Matematikunderviserne på de 17 lærerseminarier opfodres i censorernes netop udkomne rapport til at genoverveje deres undervisning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.