Når julen begynder i oktober og det hele bare handler om, at der skal købes vildt ind, og man skal overgå hinanden i at give gaver, er der ikke tale om andet end en forbrugsfest, der afsluttes med et ædegilde.
Jeg forsøger at holde mig uden for, så godt jeg kan, men når man har familie, er man mere eller mindre tvangsindlagt til hurlumhejet.
Når man ser, hvilke bjerge af skrammel, børnene rundt om i de danske familier får juleaften, må man tage sig til hovedet. De små flår pakke efter pakke op og kyler indholdet til side for at gå videre til den næste, og den næste og....
Glæde over gaverne, næh, nærmere en form for rus. En kollega kunne berette om, at vedkommendes barn var gået i skrigekrampe af hysteri, da der efter et par timers udpakning ikke var flere pakker tilbage.
Og ungerne skal ikke være ret gamle, før man godt kan opgive at spekulere på gaver til dem - nej, de ønsker sig bare penge. Hvor hyggeligt og romantisk at aflevere en kuvert prydet med nissemænd og indeholdende en tohundredekroneseddel.
Den såkaldte julehygge synes at bestå i at shoppe og diskutere, hvilken tv-julekalender, man skal se.
Der er simpelthen hverken hygge eller noget ægte ved vore dages jul.
Jeg forstår de mennesker, der flygter fra det hele og bare holder en lille ferie sammen.
Så undgår de også idelige diskussioner og konflikter om, hvor der skal holdes juleaften og med hvem.
Men når det er sagt, må vi ikke glemme de medborgere, som af økonomiske grunde er helt uden for ræset, og som ikke kan give deres børn bare den mindste antydning af en fest. Dem vil jeg opfordre alle til at give en julegave i form af en økonomisk håndsrækning gennem f.eks. Frelsens Hær - det kan være med til at give nogle en ægte juleglæde på en aften, hvor de fleste andre vælter sig i overflod.