Hver femte københavner er en drukkenbolt

En stor andel af københavnerne – særligt i velstående bydele som Indre By og Østerbro – udviser tegn på alkoholafhængighed. Det viser en ny undersøgelse.

Indre By i København er andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed helt oppe på 24 pct., mens den på Nørrebro og Østerbro er på henholdsvis 22 og 19 pct.
Indre By i København er andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed helt oppe på 24 pct., mens den på Nørrebro og Østerbro er på henholdsvis 22 og 19 pct.

Tusindvis af danskere drikker så meget, at deres helbred er truet af det. Deres nærmeste er bekymrede over deres store forbrug af alkohol, og de har også selv dårlig samvittighed over, at de f.eks. er begyndt at drikke uden for måltiderne på hverdage, eller at de som det første om morgenen må tage en øl for at »berolige nerverne«.

Her kort efter nytår, hvor januar-tømmermændene sætter ind, viser det sig nu, at op imod hver femte voksne borger i København er så langt ude, at han eller hun udviser tegn på at være decideret afhængig af alkohol.

Det fremgår af et udkast til en ny sundhedspolitik i Københavns Kommune, der nu bebuder en øget indsats for borgere med et storforbrug af alkohol og tegn på afhængighed af øl og spiritus. Blandt andet lægges der op til i større udstrækning at involvere de praktiserende læger for tidligere at få opsporet og hjulpet folk med alkoholproblemer.

»Vi har nogle kedelige rekorder på dette område, som desværre også er præget af tabuer og berøringsangst. Det er nødvendigt, at danskerne begynder at vågne op og tale om det her – og handle i forhold til dem, der har problemer med et storforbrug af alkohol,« siger Ninna Thomsen (SF), sundhedsborgmester i København.

I et baggrundsnotat til en kommende handleplan mod alkohol og hash vurderes det, at der er ca. 80.000 københavnere, som udviser tegn på alkoholafhængighed, og som sammen med deres nærmeste er bekymrede over deres forbrug og adfærd. 50.000 københavnere har et så stort forbrug, at de ugentligt overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko-genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd.

Alarmerende er det også, at der i hvert syvende hjem i København forekommer en risikabel alkoholadfærd hos voksne, som bor sammen med børn, hvilket både kan gå ud over børnenes skolegang og øge risikoen for, at de selv udvikler et alkoholmisbrug senere i livet. Ifølge Ninna Thomsen har samfundet hidtil i vid udstrækning svigtet de børn, der ofte beretter, at de aldrig har talt med andre voksne om alkoholmisbruget i deres hjem.

»Det er helt uacceptabelt. Derfor er vi forpligtiget til at finde nye veje til at hjælpe familierne både af hensyn til børnene og de pågældende selv, så de f.eks. kan beholde deres job og et almindeligt liv,« siger hun.

Svært at få lov at hjælpe

Kommunen har i flere år forsøgt at indlede en indsats for at hjælpe familier med alkohol-problemer. For eksempel har man i en periode kørt et særligt projekt med opsøgende medarbejdere i Urbanplanen på Amager for at få kontakt til storforbrugere af alkohol for at inspirere dem til at drikke mindre. Interessen for at få hjælp har været begrænset – i modsætning til lignende opsøgende projekter på rygeområdet, hvor det har været langt lettere at få folk i tale og med på at deltage i rygestopkurser.

Der arbejdes også på at ruste medarbejdere på f.eks. skoler og i børnehaver til at tage de svære samtaler med forældre, som skønnes at drikke så meget, at det skaber problemer for deres børn.

Den tilgang til problemet er blevet hårdt kritiseret for at overskride grænserne for, hvor langt det offentlige kan tillade sig at gå. Men tankegangen er, at kommunens ansatte er i kontakt med et bredt udsnit af københavnerne også på beskæftigelsesområdet og på social- og sundhedsområdet, og at det derfor er oplagt, at de såvel leder efter folk med alkoholproblemer som henviser dem til rådgivning og behandling i de kommunale forebyggelsescentre.

Inde i billedet er også at øge samarbejdet med de praktiserende læger. Størstedelen af københavnerne går til lægen én eller flere gange om året, og lægen opfattes som en autoritet, man lytter til. Derfor har lægen en unik mulighed for at tage en samtale med borgere, der viser tegn på at have et storforbrug. Ifølge kommunen udnyttes den mulighed dog ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Mens mange patienter gerne taler med deres læge om rygning, usund kost og behov for motion, er det sjældnere at tale om alkohol, vurderes det.

Blandt de praktiserende læger er opfattelsen, at man allerede i dag tager de samtaler om alkohol, der falder naturligt som led i konsultationerne. Det er dog godt at udbygge og nuancere de tilbud, som de praktiserende læger har mulighed for at henvise til, hvis patienterne har et ønske om at få hjælp til at løse et alkoholproblem, mener Line Soot, næstformand for de praktiserende læger i hovedstaden.

»Det er godt at have fokus på alkoholproblemer. Men det er samtidig af afgørende betydning, at det kommer til at foregå på patientens præmisser, og når han eller hun er motiveret for at tale om alkohol. Lægen skal passe på ikke at komme til at tromle patienten med sundhedvæsenets eller sin egen dagsorden,« siger hun.

Et billede af virkeligheden

Oplysningerne om de mange alkoholafhængige københavnere er baseret på tal i sundhedsprofilen for Region Hovedstaden, hvor 30-40.000 borgere over 16 år har svaret på spørgsmål om deres sundhed og adfærd. I hovedstadsområdet som helhed er det 17 pct., som viser tegn på alkohol-afhængighed, men i København og især i nogle bydele er andelen noget højere. I Indre By i København er andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed helt oppe på 24 pct., mens den på Nørrebro og Østerbro er på henholdsvis 22 og 19 pct.

Tallene er baseret på svar på spørgsmål, som vedrører trangen til alkohol og egne og omgivelsernes vurdering af forbruget. Metoden er almindeligt anerkendt for at være retvisende og velvalideret, oplyser professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Finn Diderichsen.

»Det er desværre et retvisende billede af virkeligheden,« siger han.

Finn Diderichsen er ikke i tvivl om, at en rigtigt stor del af befolkningen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger og mere end godt er, selv om vi i Danmark har en tendens til at lukke øjnene for det og slå det hen med, at det ikke er farligt, ja måske ligefrem er sundt.

»Mange kan også gøre det uden at blive særligt syge eller holde op med at fungere socialt og arbejdsmæssigt. Men folk, som udviser tegn på alkoholafhængighed, har altså en betydeligt øget risiko for senere i livet at udvikle forskellige alkoholrelaterede sygdomme. Det kommer man ikke udenom,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.