Hver femte dansker mener tortur er et nødvendigt onde

Accept af tortur er en indgroet holdning hos en stor del af os. Men danskerne er ikke onde. De er bare uvidende, mener organisation og efterspørger undervisning om menneskerettigheder i den danske folkeskole.

De seneste års eksempler på tortur og diskussion af samme ændrer ikke ved danskernes syn på sagen.

Hver femte dansker accepterer brugen af tortur, viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, det tidligere Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Undersøgelsen offentliggøres på den internationale menneskerettighedsdag i dag.

Nærmere bestemt svarer 21 procent af de 1.014 adspurgte i undersøgelsen, at tortur må bruges i enkelte tilfælde. Tilsvarende blåstemplede 23 procent i en Epinion-undersøgelse fra sidste år tortur som nødvendigt i visse situationer. Og i en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske i 2004 sagde hver fjerde god for at bruge tortur i terrorsager.

Grafik: Torturens verdenskort

Med andre ord tegner der sig nu et relativt stabilt billede af danskernes holdning til tortur.

»Det er forstemmende,« siger Karin Verland, direktør i Dignity:

»Jeg tror, at det skyldes uvidenhed - ikke at danskerne er onde. Man har set et eller andet på TV, hvor tortur så ud til at virke. Ifølge undersøgelsen tror de fleste også, at tortur handler om terrorbekæmpelse. Vi må altid forklare, at det typisk sker i meget fattige lande mod meget fattige mennesker og har ufatteligt lidt med terrorbekæmpelse at gøre.«

Den ultimative udvej

Uvidenheden underbygger hun bl.a. med et misforhold mellem den udbredte accept af tortur, og at 91 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, det er vigtigt at overholde de menneskerettigheder, som sikrer mod tortur og udlevering til tortur.

Man kan indvende, at tortur er et abstrakt problem i Danmark, der endda er anerkendt som et forgangsland i den globale kamp mod samme. Men temaet er ikke mere abstrakt, end at det blev diskuteret i efteråret i forbindelse med irakiske soldaters behandling af fanger under en operation i 2004 i Irak, hvor danske soldater deltog. Diskussionen er i hvert fald nødvendig, mener Poul Dahl, som er pensioneret oberstløjtnant og tidligere chef for Jægerkorpset. Tortur er ifølge ham et nødvendigt onde:

»Tortur skal aldrig nogensinde gøres lovligt, men er den ultimative udvej. Det skal bruges, når vi som samfund står over for en trussel, som vi ikke kan acceptere og ikke kan tale os fra.«

De mange danskeres accept af tortur kan ifølge Poul Dahl ikke underkendes som ren uvidenhed.

»At en stabil fjerdedel af danskerne accepterer tortur skyldes, at de har tænkt lidt dybere over det. Vi synes alle, at tortur er modbydeligt, men vi kan komme i situationer, hvor vi et kort øjeblik er nødt til at gå på kompromis med de værdier, som vi kæmper for, og gøre noget, som falder ind under begrebet tortur - for at beskytte liv og vores samfund,« siger han.

Fiktion vs. virkelighed

I fiktionens verden - som Karin Verland referer til - er det et velkendt tema, at terrorister presses hårdt, så en bombe kan findes, og uskyldige mennesker kan reddes.

Agent Jack Bauer i den amerikanske TV-serie »24 timer« er om nogen ansigtet på den dramatiske øvelse.

Men det har ikke meget med virkelighedens tortur at gøre, indvender Mambu Feika, som arbejder for organisationen Prison Watch Sierra Leone og samarbejder med Dignity i Danmark.

Mambu Feika forklarer, at torturofrene i den borgerkrigs-hærgede vestafrikanske stat primært er regimets politiske modstandere og landets fattige. Og at politi- og partifolk udfører torturen.

»Du undrer dig måske,« skriver Mambu Feika i en mail:

»Men fængsling og fængsler er det mest effektive instrument til at lukke munden på modstandere og udelukke retfærdighed. Dér i fængslerne finder man især fattige unge og politiske fanger. Hundredvis sidder varetægtsfængslet uden ende, fordi de ikke har juridisk bistand. Andre sidder der, fordi de ikke kan betale de alternative bøder.«

Desuden sår eksperter og efterretningsfolk tvivl om de oplysninger, der kommer frem under tortur, fordi den afhørte vil sige hvad som helst for at slippe.

Den tidligere FBI-agent Ali Soufan er udtalt modstander af tortur. Han deltog i afhøringerne af terroristen Abu Zubaydah, som amerikanerne fangede i Pakistan i 2004. Og uden tortur fik de ud af ham, at Khalid Sheikh Muhammed var hjernen bag angrebene på USA den 11. september 2001.

Senere blev både Abu Zubaydah og Khalid Sheikh Muhammed afhørt mere hårdhændet af andre.

Søvndal skiftede mening

At tortur udgør et dilemma for ikke bare danske borgere, men også for danske politikere illustrerer et forløb fra marts 2012.

Her understregede udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i et interview i Berlingske et kursskifte i forhold til samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester og udveksling af oplysninger med samme:

»Vi har gjort det til en vigtig ting i regeringens politik at forsvare menneskerettigheder og bekæmpe tortur, og derfor vil det være underligt og modsætningsfyldt at anvende oplysninger, der er fremkommet ved tortur.«

Samme aften udsendte Villy Søvndal og justitsminister Morten Bødskov (S) en fælles pressemeddelelse og fastslog, at alt var ved det gamle:

»Kursen er uændret i forhold til vores efterretningstjenesters samarbejde med og udveksling af oplysninger med samarbejdspartnere fra andre lande. For at kunne løse deres opgaver er vores tjenester nødt til at udveksle oplysninger også med lande, der anvender afhøringsmetoder, som kan stride med dansk retsopfattelse.«

Mere oplysning er vejen frem

Med til historien hører, at tre måneder forinden - da hver fjerde dansker ifølge sidste års Epinion-undersøgelse accepterede tortur - kaldte justitsministeren det »stærkt bekymrende« og »krænkende for det, vi står for som civiliseret samfund«.

Sidste års undersøgelse blev fra Dignitys side ledsaget af et ønske om, at Danmark skulle følge FNs anbefaling om at indføre tortur som en selvstændig forbrydelse i straffeloven og den militære straffelov.

Selv om regeringen var positiv, bliver det ifølge Dignity næppe en realitet.

I år lyder opfordringen fra den internationalt anerkendte organisation, som arbejder i bl.a. Nordafrika, Indien, Filippinerne, Cambodja og Honduras, at undervisning om menneskerettigheder og tortur skal styrkes i den danske folkeskole.

»Vi skal gerne komme fra et land, der står bag de holdninger, som vi nærmest prædiker i de lande, hvor problemerne virkelig er. Vi kommer med et noget stærkere budskab, hvis vi virkelig er i stand til at holde fanen højt i Danmark,« siger Karin Verland.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.