Hver anden dansker: Flygtningedebatten er blevet for hård

Danmark har i år modtaget langt flere asylansøgere end ventet. Det har ført til en debat om flygtninge og asylansøgere, der ifølge 51 procent af danskerne er blevet for hård.

Manu Sareen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)
Manu Sareen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)

Mange danskere er ved at få nok af den til tider hårde debat om flygtninge, og den kommer til at påvirke, hvordan de stemmer ved næste folketingsvalg.

Det fremgår af en ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske, hvor 51 procent er enige eller overvejende enige i, at debatten om flygtninge er blevet for hård.

Undersøgelsen overrasker eksperter. Den afslører nemlig, at 40 procent af Venstres vælgere er enige eller overvejende enig i, at debatten er blevet for hård, det samme gælder 53 procent af de Konservatives vælgere og 78 procent af Socialdemokraternes vælgere.

Omvendt er 47 procent af Venstres vælgere dog uenige eller overvejende uenige i, at debatten er blevet for hård, mens denne andel udgør 28 procent af de Konservatives vælgere.

Debatten har fyldt meget blandt ikke mindst politikere på Christiansborg i et år, hvor Danmark alene fra januar til og med oktober har modtaget cirka 13.000 asylansøgere. Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen netop har meddelt kommunerne, at de næste år skal huse 12.000 flygtninge, der ventes at få opholdstilladelse og derfor skal i kommunale integrationsforløb.

Ifølge undersøgelsen kommer debatten til at have indflydelse på godt hvert tredje kryds ved næste folketingsvalg. Det bekræfter, at et kommende valg meget vel kan komme til at stå i integrationens tegn, og ifølge integrationsminister Manu Sareen (R) »er der god grund til at tage det alvorligt«, at så manges stemme er påvirket af den aktuelle debat.

En af de meget aktive politiske deltagere i flygtninge- og indvandrerdebatten, Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er enig i, at »debatten nogle gange er meget skarp på lige præcis det her område«. Men, som hun siger, så er det »fordi det er noget, der vedrører mange mennesker, og som alle jo stort set har en holdning til.«

Manu Sareen opfordrer til, at »vi, især os her på Borgen, nogle gange bør stoppe op og tænke på, hvordan vi taler om folk. Ord er med til at skabe virkeligheden, og det betyder, at vi som politikere har et ansvar, som vi ikke altid er os bevidst.«

Integrationsministeren forstår ikke, hvorfor folk tænker i begrænsninger og ikke i muligheder.

»Jeg forstår ikke, at når der kommer nogle til landet, så skal vi absolut se en potentiel kontanthjælpsmodtager. Hvorfor ser vi ikke en potentiel læge, der kan bidrage til samfundet?«

Ministeren henviser til, at når han »snakker med folk og ser ud i det danske landskab, så virker det, som om danskerne i virkeligheden er meget indstillede på at løse opgaven« med flygtningene.

Manu Sareen har for nylig i Berlingske opfordret danskerne til at overveje, om de vil åbne deres boliger for flygtninge og huse dem. På samme måde beskrev Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, forleden i Berlingske, hvordan det er »mærkeligt at være vidne« til en debat, der »mere handler om, hvordan vi kan holde flygtninge væk fra vores land, end hvordan vi kan hjælpe dem«.

Biskoppen glæder sig derfor over meldingen fra de 51 procent af danskerne.

»De flygtninge, vi modtager i disse måneder, har brug for al den opbakning, vi kan give dem. Jeg er glad for, at så mange har forståelse for deres situation,« lyder det fra Peter Skov-Jakobsen.

Blå bloks vælgere overrasker eksperter

Valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, er »en smule overrasket over«, at »så mange af blå bloks vælgere finder debatten for hård.«

»Det viser, at nok er nok-princippet stadig findes i ret betydelig grad hos vælgerne,« siger han:

»Men det er svært at sige, hvorvidt en hård debat om flygtninge kan flytte kryds. Det kommer an på, om de vælgere, som finder tonen for hård, også mener, at blå bloks politik over for flygtninge er for hård. Og selv hvis de gør det, er det ikke sikkert, at det flytter kryds. Det kan jo være, at vælgerne i øvrigt er tilfredse med, at blå blok f.eks. vil sætte skatten ned og derfor vælger at blive hos dem.«

Han tilføjer dog, at der er større muligheder for, at indvandrerpolitik kommer til at fylde i en kommende valgkamp, end der var ved seneste valg.

»Det hænger sammen med, at økonomien er i bedring, og økonomiske problematikker derfor ikke fylder helt så meget,« siger han:

»Det spiller en rolle, hvad der kommer til at ske i verden i den kommende tid. Hvis der f.eks. ikke længere kommer mange asylansøgere fra Syrien i begyndelsen af næste år, så vil det ikke fylde så meget i debatten.«

Ifølge forsker i politisk psykologi og vælger­adfærd på Københavns Universitet Frederik Hjorth »skal man huske, at mange mennesker i blå blok faktisk ønsker en lempeligere flygtninge- og indvandrerpolitik.« Men han synes alligevel, at det er overras­kende, at så mange blandt blå bloks vælgere mener, at debatten er for hård.«

Nogenlunde samme vurdering kommer fra Manu Sareen. Han har svært ved at forestille sig, at det alene er debatten om flygtningene, der kommer til at præge det kommende valg.

»Det ene udelukker ikke det andet. Hvis Berlingske havde spurgt til økonomien, ville mange også have sagt ja til det. Men det ændrer jo ikke ved, at de er bekymrede over integrationen,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.