Nyhedsanalyse

Hvem holder med lærerne?

Der er maksimalt pres på Danmarks Lærerforening i opgøret om arbejdstiden med kommunerne og regeringen. Den enkelte lærer har stor sympati, men fagforeningen kæmper med betonimage.

Eleverne i folkeskolens ældste klasser kan få en yderst aktuel og særdeles sprængfarlig "case", hvis de i samfundsfagstimerne til foråret skal skrive opgave om fagforeninger, konflikter og arbejdsmarked. Men spørgsmålet er, om deres lærer vil være i stand til at forholde sig helt neutral i undervisningen.

Og spørgsmålet er, om læreren overhovedet vil være til stede i klasseværelset.

For "casen" er den forventede konfrontation mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL) til forårets overenskomstforhandlinger. Ifølge Berlingskes oplysninger har kommunerne opbakning fra regeringen til om nødvendigt at lockoute lærerne og gøre en ende på de konfliktlukkede skoler med et politisk indgreb.

Flere specialbørn i skolen

For KL og regeringen er en ændring af arbejdstidsreglerne så vigtig, fordi de ser det som den eneste mulighed for at realisere ønsket om flere timer til eleverne i en presset offentlig økonomi.   

Lærerne ser ikke samme behov for flere timer i klassen, hvis de ikke får tid til at forberede den ekstra undervisning. Når forberedelsen er så vigtig for lærerne, skyldes det også, at folkeskolens normale klasser i disse år skal åbnes for flere børn med specialbehov, som tidligere ville være undervist i specialklasser eller specialskoler. Når læreren i samme time skal undervise på en måde, der både udfordrer børn med evner i Mensa-klassen og flere elever med tunge diagnoser, skal man ikke skære i forberedelsestiden, lyder lærernes argument.

Lærerne skal være dygtigere

Mere kvalitet i undervisningen kræver dog ikke kun tid, men også at lærerne bliver dygtigere. I de senere år er læseresultaterne i folkeskolens yngste klasser blevet markant forbedret, hvilket blandt andet tilskrives de mange lærere, der er blevet uddannede til læsevejledere. Disse vejledere hjælper kollegerne til at bruge de nyeste og bedste metoder, når det gælder læseundervisning.

På samme vis får skolerne i disse år matematikvejledere, naturfagsvejledere o.s.v. Vejlederne hæver kvaliteten, men de får undervisningsandelen til at falde, fordi deres arbejdsdag både består af undervisning og vejledning af kollegerne.

Når vejlederne har fået en så central rolle, skyldes det også, at den egentlige uddannelse og efteruddannelse i Danmark ikke ligger i den internationale topklasse. Danmark indtager en bundplacering i OECD, når det gælder investering i lærernes efteruddannelse. Og når vi samtidig har en fireårig læreruddannelse, der ikke har samme tyngde som f.eks. finnernes universitetsuddannelse, bliver et kompetenceløft i dagligdagen på skolerne bydende nødvendigt.

Lange ferier og timetælleri

I øjeblikket kører Danmarks Lærerforening en massiv reklamekampagne i landets medier for at samle sympati og opbakning før det forventede store slag. Det kan også være nødvendigt.

For selv om de færreste forældre, politikere og vælgere vil være uenige med lærerne om, at kvaliteten af undervisningen skal hæves, står Danmarks Lærerforening i en yderst presset situation.

KL er stålsatte på et opgør med arbejdstidsreglerne, og både statsministeren og undervisningsministeren har bekendt kulør ved meget klart at efterspørge mere undervisning og tilstedeværelse af lærerne.

Selv om befolkningen anser lærerne for en af landets mest troværdige faggrupper, og forældrene som regel kun har godt at sige, når de bliver bedt om at vurdere deres eget barns lærere, står lærerne nemlig med et alvorligt imageproblem.

Ordet skolelærer har en tendens til at udløse andre ord: tidligt fri, lange ferier og timetælleri. Samtidig med at forældrene priser lille Sofies dygtige dansklærer i 2.b , er der en større skepsis over for lærerforeningen og de fagpolitiske holdninger. Hvorfor skal lærerne have samme forberedelsestid, selv om de underviser i forskellige fag, og hvorfor må den dygtige lærer ikke få bedre løn end de andre? Hvor skal det være så betonstift?

Danmarks Lærerforening indkaldte først på året til ekstraordinær kongres i protest mod regeringens udmeldinger om arbejdstiden. Et klart tegn på det store pres, der igennem længere tid har været på foreningen. Og et klart tegn på, hvor vigtigt det i de kommende måneder bliver at samle sympati.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.